Tørring af tøj - sådan tørrer du tøj indenfor

Hvis du ikke lige har en kælder, et bryggers eller et overdækket tørrested, når familiens tøj endnu en gang skal vaskes, så gælder det om at tænke sig om, inden bluser, bukser og strømper bliver tørret indenfor.

For sådan en omgang vasketøj indeholder en stor mængde vand, og det kan være dårligt nyt for både familiens og boligens velbefindende.

“Efter en tur i vaskemaskinen sidder der mellem 2,5 og 3 liter vand i tøjet, og det er jo vand, der skal ud på den ene eller anden måde. Hvis tøjet bliver tørret indenfor, vil der blive afgivet en masse fugt – og det vil vi gerne undgå for meget af i boligerne, da det på sigt kan føre til skimmelsvamp og råd. Der skal dog en massiv fugtophobning til, før det decideret går ud over konstruktionen i boligen,” fortæller Tue Patursson, der er fagekspert i byggeteknik, klimasikring og indeklima hos Videncentret Bolius, og fortsætter:

“Den høje luftfugtighed bliver forstærket af, at vi i dag bygger meget tætte huse og ejendomme, og det betyder, at fugten har svært ved at komme ud af sig selv – det kræver enten manuel eller mekanisk ventilation for at slippe af med fugten i boligen.”

Indeklimaforsker Grethe Elholm, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, uddyber, hvad en høj luftfugtighed i boligen kan have af konsekvenser for sundheden:

“I første omgang kan det være ubehageligt at trække vejret, hvis luftfugtigheden er for høj. Og for astmatikere kan det direkte være sværere at trække vejret under de betingelser. Hvis fugten så får lov at blive i boligen, kan det føre til skimmelsvamp og råd, og det kan give allergi og i det hele taget være skadeligt for helbredet.”

Tørremetodernes fordele og ulemper

Hvis du ikke kan undgå at tørre dit tøj inden døre, hvilken metode er så den bedste og billigste – og hvordan sørger du for at slippe af med fugten igen?

Tørrestativet eller tørresnoren

Hvis du vælger at hænge dit våde vasketøj op på et indendørs tørrestativ eller hænger en tørresnor op, bliver al fugten fra vasketøjet afgivet til rummet.

“Fordelen er selvfølgelig, at det er gratis, bortset fra omkostninger til selve stativet. En anden fordel er, at du kan flytte stativet rundt efter behov. Dog er det en tørremetode, der tager lang tid, og derudover er den klare ulempe, at der kan ophobe sig meget fugt i rummet. Derfor er der en række ting, du bør være opmærksom på,” forklarer Tue Patursson fra Videncentret Bolius og fortsætter:

“Du bør derfor vælge tørrerummet med omhu. Badeværelset er klart det bedste sted, men ellers skal du vælge et stort rum med masser af luft til at absorbere fugten. Det skal også være et rum, hvor du kan lave gennemtræk et par gange om dagen. Soveværelset er det værste sted at tørre tøj, da der ofte er koldt og høj luftfugtighed, og det gør det svært at absorbere fugten – og derfor er der bedre grobund for skimmelsvamp.”

Radiatoren

Det kan være fristende at sætte skub i tørreprocessen ved at hænge strømper eller bluser til tørre på radiatoren.

“Hvis du har en elradiator, må du slet ikke hænge tøj på den, da den kan selvantænde, men hvis du har en almindelig radiator med vandbårent system, kan du hænge en t-shirt eller bukser med våde lommer henover, hvis du fx skal bruge dem om et par timer. Men du nedsætter effektiviteten af radiatoren, fordi den ikke kan komme af med varmen til rummet. Derudover kan der komme rod i systemet, så termostaten kører en masse varmt vand igennem radiatoren for at tilføre varme til rummet, og det koster jo ekstra energi og penge,” forklarer Tue Patursson fra Videncentret Bolius.

Tørretumbleren

Har du en tørretumbler i lejligheden eller huset, er det nemt og hurtigt at få tørret dit tøj indenfor.

“Samtidig afgiver du slet ikke så meget fugt til rummet som ved fx et tørrestativ, men der er forskel på tørretumblere. De bedste maskiner formår at opsamle mere end 90 procent af vandet fra tøjet i beholderen. Det vil sige, at det kun er omkring 10 procent, der afgives til rummet. De dårligste maskiner afgiver op til 40 procent. Så du skal have en eller anden form for udluftning eller ventilation for at slippe helt af med fugten,” forklarer projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Gitte Sørensen. Hun fortæller, at tørretumblere dog også kommer med en række ulemper.

“Først og fremmest koster de jo energi og penge – både i anskaffelse og anvendelse. Hvis det er muligt, bør du gå efter en af de modeller, der har det bedste energimærke. De er med varmepumpe, og de bruger mindre energi end de gamle kondenstørretumblere. En tørring koster omkring en kWh og dermed omkring to til fem kroner per vask, alt efter tidspunkt og elpriser. En anden ulempe er pladsen – det kan være svært i en lejlighed eller et mindre hus at få plads til både en vaskemaskine og tørretumbler.”

Brug for ny tørretumbler? Se hele vores test

Vaske-/tørremaskinen

Mangler du plads, kan det være en fordel at gå efter en vaske-/tørremaskine, der klarer begge opgaver i samme tromle.

“Men vi ser nogle klare ulemper ved denne kombimaskine. Dels er der et problem med kapaciteten af tørredelen. De fleste maskiner kan klare otte kilo tøj per vask, men har kun kapacitet til at tørre fire kilo ad gangen. Det vil sige, at du står tilbage med en halv vask, som du skal have tørret bagefter,” forklarer Gitte Sørensen fra Forbrugerrådet Tænk og fortsætter:

“Den anden ulempe er, at de fleste vaske-/tørremaskiner bruger vand til at tørre tøjet med, selvom det lyder ulogisk. De varmer tøjet op, så vandet fra tøjet bliver til vanddamp, og så bruger de koldt vand til at kondensere dampen med. Det giver et rigtigt højt vandforbrug. Af de modeller, vi har testet, bruger de fleste mellem 12 og 48 liter vand til at tørre fire til seks kilo tøj. Derudover bruger de fleste af dem også mere end tre kWh på at tørre en vask.”

Affugteren

Hvis du tørrer dit tøj på et tørrestativ, kunne det måske være en god idé at bruge en affugter til at komme hurtigere af med fugten fra tøjet.

“Det kan være en nødløsning. Man kan dels få manuelle affugtere, som er en slags fugtpose – den koster ikke energi at bruge, men fugtposen skal så tørres et andet sted bagefter. De mekaniske affugtere bruger strøm, og de fleste bruger en kWh i timen. De kan suge mellem tre og otte deciliter vand i timen, og med tre liter vand fra tøjet vil det tage alt mellem fire og ti timer at suge fugten op. Hvis vi regner med to kroner per kWh, så vil det koste mellem otte og 20 kroner for at få fugtmængden fra én vask ud,” fortæller fagekspert Tue Patursson fra Videncentret Bolius.

Kan metoderne kombineres?

Med fordele og ulemper ved alle tørremetoder kunne det måske være en idé at kombinere dem?

“Du kan starte med at give dit tøj en ekstra gang centrifugering i vaskemaskinen, og det kan måske hive en ekstra liter vand ud af tøjet, som så ikke skal afgives til rummet. Hvis du har nogen som helst mulighed for det, så hæng tøjet ud om morgenen, og tag det ind om aftenen, så er der kommet en stor del af fugten ud. Slut af med at tørre tøjet helt færdigt i tørretumbleren, så er der måske kun en liter fugt tilbage, og det vil alt andet lige give et mindre energiforbrug,” siger Tue Patursson.

Mor og barn står ved vaskemaskine og håber at autodosering af sæbe fungerer