Tøj: Sådan skader produktionen

Modebranchen lever af at sælge dig nye tendenser flere gange om året. Det afspejler sig blandt andet i, at antallet af tøjkollektioner er vokset.

Tidligere udkom der 2-4 tøjkollektioner om året. I dag udkommer der op til 24 kollektioner årligt.

Kvaliteten af tøjet var højere, tøjet var dyrere, og vi passede bedre på det før i tiden. I dag er tøj en forbrugsvare, som vi køber og skiller os af med efter kort tid.

Produktionen er fyldt med kemikalier

Bomuld er et af de materialer, der er mest anvendt i tøjproduktionen. Bomuldsmarker optager store arealer, der ellers kunne være brugt til skov. Skove og træer er vigtige for vores klima, fordi de optager CO2 fra luften og på den måde er med til at rense vores luft.

Under dyrkningen af bomuld bruger bønderne kemikalier. På de konventionelle (ikke-økologiske) bomuldsmarker bruger bønderne sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr. Kemikalierne siver ned i grundvandet, og i slutproduktet – tøjet – kan du også finde kemikalierester.

Syntetiske fibre som polyester, akryl, nylon, lycra og spandex er lavet af kul, råolie og naturgas gennem en kemisk proces – og der bliver brugt meget vand under produktionen. Produktionen kræver meget energi, og det er giftige kemikalier, der får fibrene til at danne tråde. 

Fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer skal spindes og væves, før de bliver til stof. Processen kræver meget energi, og det fører til en stor CO2-udledning. Derudover bruger producenterne nye kemikalier til at styrke fibrene og farve stoffet.

Tøjet har stadig rester af kemikalier fra de forskellige led i produktionen, når det hænger i de danske butikker. Derfor skal du huske at vaske tøjet 3 gange, inden du tager det i brug.

Tøjproduktion forurener vandet

Bomuldsplanten kræver store mængder vand. Derfor får markerne ofte vand fra nærliggende søer eller vandløb, og det kan betyde, at søerne tørrer ud.

Kemikalier sviner også senere i processen, når de sammen med blege- og farvestoffer forurener spildevandet fra tekstilfabrikkerne. Kemikalierne i det forurenede vand får skadelige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred, når det ender i deres drikkevand.

Miljølovgivningen er ofte ikke-eksisterende eller bliver ikke håndhævet i de lande, hvor tekstilerne bliver produceret. Derfor er der minimal beskyttelse for både miljøet og de arbejdere, der producerer råvarerne og tøjet.

Arbejderne har ofte livsfarlige arbejdsvilkår

Miljøforureningen er ikke den eneste konsekvens af dit tøjforbrug. Når stoffet er blevet vævet og behandlet, skal det sys.

Syningen foregår på systuer, ofte kaldet sweatshops, i lande som for eksempel Bangladesh, Vietnam og Cambodja. 

Sikkerheden er sjældent i top, hvilket blandt andet viste sig i 2013, da en ulykke på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh kostede mere end 1.000 mennesker livet. Fabrikkens 9 etager faldt sammen omkring arbejderne, der var låst inde i bygningen.

Sultelønninger og ingen fagforening til arbejderne

Lønninger og arbejdsforhold er et stort problem i tekstilindustrien.

Danwatch dokumenterede i 2017, at der året forinden var besvimet 1.160 syersker på 18 fabrikker i Cambodja. Udmattelse, fejlernæring, hede og panik er nogle af grundene til massebesvimelserne. Det vidner om brutale arbejdsforhold.

Lønforholdene er ofte også kritisable. Danwatch undersøgte i 2019 lønforholdene i Myanmar, hvor en tekstilmedarbejder tjener blot 2,5 krone i timen. De første 3-6 måneder af ansættelsen kan medarbejderne få helt ned til 1,4 krone i timen.

Vurderingen fra det europæiske Fair Wear Foundation er, at det langt fra er nok til at dække tekstilarbejdernes basale behov såsom mad, bolig, forbrug, medicin. Arbejderne kan heller ikke sende deres børn i skole.

Arbejderne kan organisere sig i fagforeninger og kræve bedre vilkår. Men rapporter fra Danwatch fortæller, at et medlemskab af fagforeningerne kan resultere i vold og fyringer - ikke bedre vilkår.

Overproduktion er spild af ressourcer

Nyt tøj går jævnligt til spilde. Virksomhederne destruerer nemlig store mængder nyt, usolgt tøj.

Affalds-rådgivningsfirmaet Econet har for Forbrugerrådet Tænk lavet en analyse af, hvor meget nyt tøj danske producenter smider ud.

På baggrund af data fra perioden 2018-2020 viser undersøgelsen, at cirka 677 tons nyt tøj hvert år bliver smidt ud. Det svarer til cirka 2,7 millioner t-shirts om året.

Tøj sviner også, når du bruger det og smider det ud

Produktionen af tøj står ifølge Det Europæiske Miljøagentur for lidt over halvdelen af klimabelastningen ved dit tøj.

Transporten af tekstilerne står for en mindre del af belastningen (5 procent), og resten (44 procent) af klimabelastningen ligger i brugsfasen – altså når du bruger, vasker, tørrer og stryger dit tøj.

Når tøjet bliver smidt ud, belaster det også. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af levetiden tilbage - det kunne altså gøre gavn andre steder.

Alligevel ender mere end halvdelen af det tøj, vi smider væk, med at blive brændt – også selv om du afleverer det til genbrug hos velgørende organisationer eller tøjbutikker.