Leder: Grundlæggende forbrugerrettigheder er ikke til salg
Selskabet Meta, der ejer Facebook og Instagram, fik sidste år en bøde på knap tre milliarder kroner i en sag, der handlede om forbrugernes data. Afgørelsen sagde bl.a., at Meta indsamlede og brugte data på et ulovligt grundlag, fordi Meta ikke bad om samtykke fra forbrugerne.
Som et svar på denne afgørelse fra det irske datatilsyn introducerede Meta sidste år en model, hvor man som forbruger kan vælge at betale et månedligt beløb for ikke at modtage målrettede reklamer baseret på ens data. Med andre ord: Hvis du betaler 75 kroner om måneden, vil Meta ikke indsamle dine data og sælge målrettede reklamer på en måde, som myndighederne har fastslået er i strid med reglerne.
Det lyder mærkeligt og bagvendt, og der er da heller ikke mange forbrugere, som benytter sig af ’tilbuddet’. Kun omkring 0,1 procent af Metas brugere har således valgt at betale for at slippe for målrettede reklamer. Det kan man godt forstå, for de grundlæggende forbrugerrettigheder om ret til at bestemme over egne data, gælder selvfølgelig for alle – ikke kun for de forbrugere, der betaler.
I Forbrugerrådet Tænk mener vi, at Metas betalingsmodel er urimelig og formentlig ulovlig, og derfor har vi netop anmeldt Meta til det danske datatilsyn. Anja Philip
I Forbrugerrådet Tænk mener vi, at Metas betalingsmodel er urimelig og formentlig ulovlig, og derfor har vi netop anmeldt Meta til det danske datatilsyn samt skrevet et brev til Det Europæiske Databeskyttelsesråd sammen med en række andre organisationer. Det er næppe nogen overraskelse for Meta, at så få har tilmeldt sig deres betalingsmodel.
Derfor ligner initiativet et røgslør, der reelt skal få os brugere til at takke nej til betalingsmodellen, så vi dermed er nødt til at acceptere indsamling og brug af store mængder af vores data. Der er tale om en meget principiel sag, for hvis Metas betalingsmodel kommer til at danne skole blandt techgiganterne, vil grundlæggende databeskyttelse i sidste ende være forbeholdt dem, der kan og vil betale for den.
Det mener vi er i modstrid med selve formålet med databeskyttelsesreglerne. Vi er ikke imod, at Meta tjener penge på reklamer. Det er den målrettede reklame, hvor der bliver indsamlet og brugt private oplysninger til at profilere os, som er problematisk. Det er nemlig helt grundlæggende for os forbrugere, at vi har ret til at have kontrol med og bestemme over vores egne data i den digitale verden.
Og grundlæggende forbrugerrettigheder er ikke en handelsvare.
Derfor bør Meta straks sløjfe deres betalingsmodel og i stedet respektere lovgivningen og forbrugernes ret til et digitalt privatliv, så vi ikke skal afvente en langvarig sagsbehandling, alt imens vores ret til et digitalt privatliv kompromitteres.
Med venlig hilsen
Anja Philip, formand
Mobiltelefonen sluger børn og unges tid
Børn og unge bruger meget tid på mobilen, selvom mange faktisk ville ønske, at det var lettere at lægge den fra sig. Ligesom voksne bliver børn fastholdt af techvirksomhedernes designs, og bombarderet med indhold, der vækker stærke følelser.
Spam-SMS’er skal sorteres fra
Teleselskaberne introducerer et nyt spamfilter til at bekæmpe den stigende mængde svindel-SMS’er. Selvom tiltaget sigter mod at beskytte forbrugerne, vækker det bekymring for privatlivets fred, da nogle frygter, at deres beskeder kan blive overvåget. Det er der dog ingen grund til, mener eksperter.
Facebook, Instagram og TikTok: Beskyt dine data på sociale medier
Facebook, Instagram, X, TikTok og andre sociale medier indsamler information om dig. Få hjælp til at beskytte dine data.