Det kæmper vi for: Vores mærkesager

Vores strategi "Et trygt og bæredygtigt forbrug" udgør den overordnede retning og fundamentet for vores arbejde for de danske forbrugere og for vores medlemmer frem til 2025. 

En strategi kræver handling og fokus. Derfor har vi 10 mærkesager, som konkretiserer, hvor Forbrugerrådet Tænk vil gøre en særlig indsats for at skabe en forandring i perioden fra 2024 til 2025. 

Dem kan du læse her. 

1. Forbrugerne har krav på sikker og gennemsigtig brug af kunstig intelligens

I takt med den hastige udvikling og udbredelse af kunstig intelligens (AI) er det afgørende, at udviklingen kommer forbrugerne til gavn og ikke til ulempe. AI rummer store potentialer, som eksempelvis bedre forbrugeroplevelser, effektivitet, mindre spild, forebyggelse af digital kriminalitet og lavere omkostninger. Samtidig er udfordringerne alvorlige og faldgruberne dybe i forhold til en risiko for svækkede forbrugerrettigheder og ringere forbrugerbeskyttelse. Datamisbrug, vildledning, manipulation, bedrageri og svindel er nogle af de risici, der er forbundet med udbredelsen af kunstig intelligens.

Forbrugerrådet Tænk vil derfor styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre gennemsigtighed i anvendelsen af AI. Konkret kommer Forbrugerrådet Tænk til at forholde sig til både implementering af ny AI-lovgivning, håndhævelse af eksisterende lovgivning i forhold til AI, ligesom vi vil i dialog med myndigheder, brancheorganisationer og andre aktører omkring, hvordan vi kan sørge for en sikker og gavnlig brug af AI-teknologien i forhold til forbrugerne. Vi vil samtidig have fokus på, at forbrugerne i forbindelse med udviklingen indenfor kunstig intelligens får den nødvendige viden og de redskaber, der gør dem bedre i stand til at navigere trygt i brugen af de forskellige AI-værktøjer.

2. Digitale forretningsmodeller skal baseres på ordentlige vilkår og rettigheder

Når forbrugerne i tiltagende grad handler og agerer digitalt, er det afgørende, at digitale forretningsmodeller baseres på ordentlige vilkår og rettigheder. Digitale forretningsmodeller udfordrer på forskellige måder forbrugerne, blandt andet når det handler om databeskyttelse, forbrugerrettigheder, klageadgang, prisgennemsigtighed. Uanset om forbrugerne køber et abonnement, handler på digitale platforme, foretager mikro-transaktioner ifm. gaming, bruger tid på sociale medier eller gør brug af deleøkonomiske tjenester, er det afgørende, at forbrugeren har ordentlige vilkår og rettigheder og trygt kan agere. Men der er risiko for, at techgiganterne og de digitale platformes dominans og tvivlsomme forretningsmodeller giver alvorlige, negative konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen.

Forbrugerrådet Tænk vil derfor arbejde for styrket regulering og ikke mindst, styrket håndhævelse af eksisterende regulering, der kan sikre forbrugernes rettigheder ift. digitale forretningsmodeller. Desuden vil vi i partnerskab med andre organisationer bibringe den enkelte forbruger handlekraft gennem ny viden og redskaber.

3. Forbrugerne skal sikres mod greenwashing

Mange forbrugere ønsker at træffe mere bæredygtige valg, men forbrugerne ved ikke altid hvordan. Vildledende markedsføring på klima- og bæredygtighedsområdet, såkaldt greenwashing, bidrager til at det bliver endnu sværere at være forbruger og kan skade den grønne omstilling. Vi ønsker at styrke forbrugerens handlekraft i forhold til at træffe mere bæredygtige valg. Dette kan både ske ved at hjælpe forbrugeren med viden og værktøjer, som er anvendelige, når forbrugeren skal træffe sit valg, men også ved at sørge for, at der lovgivnings- og håndhævelsesmæssigt er de rigtige rammer for at minimere greenwashing.

Forbrugerrådet Tænk vil derfor arbejde for, at der kommer effektiv regulering i forhold til, hvordan der kommunikeres om produkters klimaaftryk – både når det angår mærkning såvel som anprisninger af produktet. Dette er gældende både i forhold til ny EU-lovgivning og dens implementering i dansk lovgivning. Samtidig vil vi arbejde for, at der sker en effektiv og god håndhævelse fra myndighedernes side, således at den kommunikation, som virksomhederne leverer, understøtter forbrugernes muligheder for at træffe et oplyst valg. Vi ønsker at bidrage til håndhævelsen på området ved at anmelde udvalgte eksempler på vildledende, grøn markedsføring.

4. Forbrugerne skal kunne træffe trygge og oplyste valg på markedet for finansielle produkter

Forbrugerne har svært ved at gennemskue afgørende valg i forhold til deres privatøkonomi, blandt andet på grund af manglende konkurrence og gennemsigtighed i de finansielle markeder, hvor forbrugeren har rigtig meget på spil i forhold til sin privatøkonomi. Eksempler på disse markeder kan være markedet for køb og salg af bolig og investeringsområdet, der begge er komplekse markeder med lav grad af transparens. Det samme gør sig gældende for betalingsområdet, som alle forbrugere er afhængige af fungerer, og hvor særligt udbredelsen af digital svindel kan bidrage til utrygheden. Komplekse markeder med lav grad af transparens gør det svært for forbrugeren at træffe de valg, der er bedst i forhold til deres privatøkonomi. Derfor betaler mange forbrugere mere for disse ydelser, end de egentlig burde, og det kan have stor betydning for deres privatøkonomi.

Forbrugerrådet Tænk vil derfor arbejde for, at regulering og håndhævelse understøtter transparens, konkurrence og forbrugerbeskyttelse på de finansielle markeder. Vi vil ligeledes arbejde for at skabe bedre forbrugerinformation og forbrugerværktøjer, når det eksempelvis vedrører forbrugernes valg af finansielle produkter med henblik på at skabe handlekraft hos den enkelte forbruger.

5. Børn og unge skal støttes i at blive kompetente forbrugere

Forbrugerrådet Tænk ønsker at bidrage til, at børn og unge opbygger kompetencerne til at blive oplyste, kritiske forbrugere, der har en reflekteret tilgang til deres forbrug og formår at træffe valg, der er i overensstemmelse med deres ønsker og interesser. Børn og unge indgår i næsten lige så høj grad som voksne forbrugere i sammenhænge, hvor de påvirkes til at træffe bestemte forbrugsvalg, og vi har som samfund et særligt beskyttelseshensyn overfor børn og unge. Børn og unges forbrug foregår både i den fysiske verden, men også i høj grad på de digitale platforme, hvor også børn og unge bruger mange timer dagligt og har størstedelen af deres forbrug.

Forbrugerrådet Tænk finder det derfor afgørende, at børn og unge støttes i at blive kompetente forbrugere, der kan vurdere information og argumenter og træffe deres egne beslutninger. Dette er en vigtig færdighed i mange aspekter af livet, ikke kun som forbruger. Vi ønsker at bidrage med værktøjer og viden, der gør det nemmere for børn og unge at navigere i en kompleks verden og træffe gode beslutninger i forhold til deres forbrug og privatøkonomi.

6. Forbrugerne skal have mulighed for at undgå uønsket kemi

Forskere har konkluderet, at jordens evne, til at optage de kemikalier, vi mennesker producerer, er overskredet. Særligt den uønskede kemi udgør en potentiel risiko for mennesker og miljø, og mange forbrugere har et stærkt ønske om at imødegå denne udfordring. Reguleringen af kemi sker oftest i EU, og desværre er revisionen af lovgivningen ofte præget af træghed, hvor fx revision af REACH (EU's kemigrundlov) endnu engang er udskudt. Derudover er der også revisioner på vej af forordningerne for kosmetik, fødevarekontaktmaterialer og legetøj, som også har stor betydning for forbrugernes eksponering af uønsket kemi.

Derfor vil Forbrugerrådet Tænk arbejde for at sikre at revisioner af relevante forordninger sker hurtigst muligt efter EU-valget i 2024. Udgangspunktet er at beskytte forbrugerne mod uønsket kemi, fx gennem forbud mod brug af hormonforstyrrende stoffer og PFAS i forbrugerprodukter. Dette vil ske i samarbejde med BEUC og ANEC og gennem politisk påvirkning i forberedelserne af det danske formandskab i 2025. Vi vil også udbrede kendskabet til cocktaileffekten af kemiske stoffer i samarbejde med forskere fra relevante danske vidensinstitutioner, således at denne viden bliver fuldt integreret i lovgivningen og anvendes i kemi-branchen. Børn og unge er særligt sårbare forbrugere, når det kommer til uønsket kemi. Denne målgruppe vil derfor blive prioriteret, således at der opnås større kendskab og viden om kemi i forbrugerprodukter, der bruges af børn og unge, herunder fx pre-teens anvendelse af skønhedsprodukter og børns legetøj.

7. Forbrugerne har krav på et trygt og gennemskueligt el- og varmemarked

Energi- og inflationskrisen ramte stort set alle forbrugere på pengepungen, og elpriser og valg af varmekilde blev en meget aktuel udfordring for mange forbrugere. Elmarkedet viste at sig at være behæftet med problemer med aggressiv markedsføring, ugennemsigtige produkter og priser og skandalesager. Den igangværende udfasning af gas som opvarmning har endvidere sat fokus på valg af varmekilde, hvor mange nu vælger fjernvarme til, mens varmepumper bliver det rette for andre. Det har tydeliggjort et behov for større kontrol med fjernvarmeselskaber, priser, og hvad der er det bedste valg af opvarmningsform for den enkelte forbruger. De monopoliserede elnetselskaber udbygger elnettet i de kommende år for at modsvare den stigende elektrificering af samfundet. Forbrugerne skal betale til udbygningen, og deres mulige fleksibilitet i deres elforbrug har betydning for det konkrete udbygningsbehov.

Forbrugerrådet Tænk vil derfor arbejde for at sikre forbrugerne et trygt og gennemskueligt el- og varmemarked. Vi vil bl.a. styrke forbrugernes mulighed for at vælge det rigtige elselskab ved at skabe gennemsigtighed på markedet, men også ved at gøre dem vidende til at forstå og handle ud fra deres behov, når det gælder valg af varmekilde. Vi vil endvidere have fokus på at el- og varmemarkedet udvikler sig i overensstemmelse med forbrugernes behov, det gælder særligt de dele af el- og varmemarkedet, hvor selskaberne har monopol, men også hvor de liberaliserede dele af de to markeder ikke har ageret i forbrugernes interesse, fx i form af svindel, spekulation og aggressiv markedsføring. Endelig vil vi have fokus på den kommende Elmarkedsreform fra EU og arbejde på at sikre forbrugerbeskyttelsen igennem denne.

8. Det skal være let at spise mere bæredygtigt

Fødevareproduktion og madspild påvirker i høj grad klimaet og miljøet. Mange forbrugere vil gerne spise mere bæredygtigt, men har generelt svært ved at gennemskue hvordan. Det handler både om manglende viden om, hvad der er mere bæredygtigt og mindre klimabelastende, manglende kompetencer inden for madlavning og indkøb, praktiske barrierer i hverdagen, der modarbejder nye vaner samt strukturelle forhold såsom udbud, priser og markedsføring.

Forbrugerrådet Tænk vil derfor arbejde for, at det bæredygtige valg bliver det lette valg. Det skal blandt andet ske ved, at det kommende klimamærke for fødevarer bliver implementeret således, at forbrugerne kan sammenligne fødevarer på tværs af varekategorier og dermed kan træffe et mere klimavenligt valg. Klimamærket skal understøttes af information til forbrugerne og et stort udbud af klimamærkede fødevarer. Ligeledes vil vi fortsætte med at øge forbrugernes viden og handlekraft til at kunne indkøbe og tilberede en mere planterig kost og til at forebygge og reducere madspild. Endelig vil vi arbejde for, at en kommende CO2-afgift på fødevarer får en effekt på både den danske fødevareproduktion og på forbrugernes indkøb i butikkerne ved, at priserne i højere grad afspejler forureneren-betaler-princippet.

9. Forbrugerne skal have bedre mulighed for at undgå spild – fokus på spild af elektroniske produkter

Nye tal viser, at Danmark scorer lavt på cirkulær økonomi og højt på udledning af CO2 i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Samtidig er Danmark også førende i produktion af affald. Her spiller husholdningsprodukter og elektronik produkter en særlig rolle, og det er hverken i forbrugernes, klimaet eller miljøets interesse. Den grønne omstilling kalder på, at produkterne skal holde længere og i højere grad kunne repareres, når de går i stykker. Samtidig er der i EU fokus på produkters holdbarhed, reparerbarhed og genanvendelighed, især i forbindelse med ecodesign for bæredygtige produkter.

Forbrugerrådet Tænk vil derfor arbejde for at sætte fokus på spild af elektroniske produkter, som fx fladskærme, computere, mobiltelefoner og hvidevarer, ligesom vi tidligere har gjort det med mad- og tøjspild. Vi vil være dagsordenssættende for en indsats, der reducerer spild både hos forbrugerne, branchen og beslutningstagerne. Vi vil bidrage til, at forbrugerne ændrer adfærd ved, at det gøres mere attraktivt at købe holdbare produkter samt reparere dem, hvis de går i stykker, og ved at give produkterne nyt liv i genbrug eller i det mindste genanvendelse, når vi vil skille os af med dem. Dette skal bl.a. ske gennem længere reklamationsret, og ved at gøre forbrugerne mere vidende og handlekraftige i forhold til at reducere produktspild, fremme nye mere cirkulære forretningsmodeller samt påvirke EU’s kommende regler på området.

10. Forbrugerne har krav på stærke passagerrettigheder og mere bæredygtige rejseformer

Mange forbrugere giver udtryk for, at de gerne ville rejse mere bæredygtigt, men enten passer udbuddet ikke til deres behov, eller også kan det ikke konkurrere med bilen eller flyet. De seneste år har også vist, at grundlæggende forbrugerrettigheder er udfordret i forbindelse med rejser. Det gælder både rejser med fly og tog, men særligt multimodale billetter, som kombinerer flere transportformer, samt togrejser i udlandet er udfordrende og vanskelige at gennemskue for forbrugerne.

Forbrugerrådet Tænk vil derfor arbejde for, at det bliver nemmere at vælge togrejser i udlandet og dermed at gøre denne rejseform, som er mere bæredygtig, mere attraktiv og et reelt alternativ for forbrugerne. Samtidig vil Forbrugerrådet Tænk arbejde for at sikre forbrugernes rettigheder i forbindelse med rejser generelt. Vi vil arbejde for passagerrettigheder både i Danmark fx ved forsinkelser eller aflysninger og i forbindelse med pakkerejser samt tog- og flyrejser til udlandet. Det vil vi blandt andet gøre i forbindelse med revision af EU-reglerne på området.