Sådan kan vi tage magten tilbage fra techgiganter som Meta

De seneste uger har medierne været fyldt med historier om kendte danskere,hvis ansigter og navne bliver misbrugt i svindelnumre på Facebook. Forbrugerne er blevet bombarderet med annoncer med falske artikler om for eksempel Anders Lund Madsen, Divya Das eller Sofie Linde, som skal lokke forbrugeren til at investere i falsk kryptovaluta og på den måde franarre dem penge.

Disse svindelannoncer har Meta tjent mange millioner af kroner på, mens både de kendte, der ufrivilligt lægger ansigt til, men i højeste grad også forbrugerne, der svindles, betaler en høj pris.

Det er kommet frem, at både flere forbrugere, der er blevet svindlet, og de kendte, hvis identiteter er blevet misbrugt uden held, har henvendt sig til Meta for at få stoppet annoncerne.

En ud af mange udfordringer

Sagen udstiller én af de helt store udfordringer ved de store techgiganter - nemlig at virksomhederne er blevet så store, at de tilsyneladende ikke mener, at reglerne gælder for dem. Som chefredaktør på Se & Hør Niels Pinborg meget rammende skrev i et opslag på Facebook, der netop er ejet af Meta, så ville han formentlig ryge direkte i fængsel, hvis det var hans medie, som havde bragt 9.000 svindelannoncer.

Sagen står imidlertid ikke alene. DR bragte for nylig en dokumentar, der viste, at mange børn bliver eksponeret for vold, mord, dødsulykker, selvskade, tortur og selvmordsforsøg på sociale medier. Sagen satte spot på et alvorligt paradoks: Til trods for, at det står i dansk lovgivning, at børn under 15 år slet ikke kan give samtykke til at være på sociale medier, laver techgiganterne ikke nogen reel kontrol med, hvem der opretter profiler hos dem.

Men hvad stiller vi op med techgiganterne? Hvordan stiller vi krav til virksomheder på størrelse med nationalstater, som efterhånden udgør en digital infrastruktur for os som både forbrugere og borgere, og som vi bruger, når vi handler, rejser, arbejder og laver aftaler for os selv og vores børn?

Licens til at operere i EU

I EU har man de senere år vedtaget lovgivning på området, som i princippet beskytter forbrugerne et godt stykke af vejen. Særligt de nye lovgivningspakker, Digital Service Act og Digital Markets Act, giver os værktøjer til at sikre for eksempel transparens i brugen af algoritmer og indholdsmoderation på sociale medier.

Men lovgivningen kan være nok så ambitiøs, hvis ikke håndhævelsen følger med. Og her må vi konstatere, atde sager, der faktisk rejses over for virksomhederne, for det første trækker ud i årevis og for det andet resulterer i sanktioner, som på ingen måde står mål med Metas, Googles eller Snapchats økonomiske formåen, hvorfor den præventive effekt er stærkt begrænset.

I Forbrugerrådet Tænk foreslår vi derfor, at techgiganter skal have licens til at operere på det europæiske marked. Det vil sige, at de skal have tilladelse til at etablere sig i EU fremfor det, der er tilfældet nu, hvor de ufortrødent kan høste data, udsætte forbrugerne for svindel og skadeligt indhold på deres platforme og på anden vis systematisk overtræde de europæiske regler.

Vi har en lignende licensordning på bankmarkedet, netop fordi banker udgør en kritisk infrastruktur, som vi bliver nødt til at have hånd i hanke med fra starten. Det samme mener vi gælder techgiganter som Google, Amazon, Meta, OpenAI og deres fremtidige konkurrenter.

En licensordning vil kunne give os noget af magten tilbage. Den vil nemlig have den klare fordel, at de europæiske myndigheder vil kunne fjerne licensen igen fra virksomhederne, hvis de gentagne gange overtræder EU-reglerne for eksempelvis databeskyttelse eller ulovligt indhold. Det vil give os langt bedre sanktionsmuligheder - som modsat i dag vil kunne mærkes og få konsekvenser for techgiganterne.

Danmark skal ind i kampen

Vi er klar over, at en sådan regulering har lange udsigter, og vejen til forandring i Bruxelles kan være lang og fyldt med forhindringer. Techplatforme udgør et af de største forbrugerprodukter, vi har, og problemerne med dem går på tværs af grænser. Det kan synes uendeligt svært at gøre noget ved det fra dansk side. Men det betyder ikke, at den danske regering og de danske EU-parlamentarikere ikke skal prøve.

Techgiganterne står ikke til at miste deres magt over forbrugerne, og fremtiden vil formentlig bringe nye sociale medier og platforme, som på den ene side kan tilbyde at gøre forbrugernes hverdag nemmere, men som på den anden side vil rumme kæmpestore udfordringer for både forbrugerbeskyttelsen, demokratiske værdier og børn og unges trivsel.