Barnevogn her er den bedste
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Her er den bedste barnevogn uden uønsket kemi

Barnevogne giver små børn bedst plads til at ligge ned og tage en lur i haven eller på turen. Forbrugerrådet Tænk har testet barnevogne for uønsket kemi og anbefaler en model, der er fri for problematiske kemikalier.

Foto: Getty Images · 12. oktober 2023
Kvinde står ved en barnevogn

Barnevognen er praktisk i dagligdagen, hvor barnet både har god plads til at sidde og bevæge sig og kan ligge ordentligt ned og sove. Der er også plads til bagage og indkøb under vognen.

Forbrugerrådet Tænk har testet seks barnevogne for indhold af uønsket kemi

Disse barnevogne har vi testet

Forbrugerrådet Tænk har testet seks barnevogne. Vognene er udvalgt, så de dækker markedet bredt.

De testede mærker er Basson Baby, Emmaljunga, Naturkind, Odder, Stork og Trille.

Barnevogne har problemer trods forbedringer

I 2019 testede vi en række barnevogne og fandt problemer i dem alle. Der var problemer med sikkerhed og holdbarhed af konstruktionen, samt uønsket kemi i fx kaleche, håndtag, madrasser og inder-for.

Derfor gentestede vi nogle af barnevognene i 2020 samt flere modeller fra samme producenter og kunne se, at flere var forbedret. Men vi fandt stadig problematisk kemi i barnevognene.

Fokus på problematisk kemi i testen

Mange af barnevognene er stadig på markedet. 5 ud af de 6 modeller, der er med i den nyeste test, var også med i en eller begge af de tidligere test. Og modellerne ser ikke ud til at have ændret sig markant siden da.

Vi har derfor koncentreret os om de problematiske kemikalier og har undersøgt for hormonforstyrrende bisphenoler, allergifremkaldende isothialioner som MI og BIT, ftalater, der er hormonforstyrrende, flammehæmmere, der er mistænkt kræftfremkaldende samt PFAS, som kan skade miljø og sundhed. Vi har både undersøgt dele fra barnevognskassen, som børnene er i kontakt med, og beklædningen på styret.

Her er den bedste barnevogn i test 2023

Den bedste barnevogn i testen klarer sig godt i vores kemitest, hvor vi stort set ikke fandt problematisk kemi.  

Vil du læse hele artiklen om barnevogne?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Forbrugerrådet Tænk mener: Ingen bisphenoler i børneprodukter

"Det er godt at se, at barnevognene i den nyeste test er stort set fri for ftalater, PAHer og flammehæmmere.
At vognene alligevel ikke klarer sig bedre i testen af uønsket kemi skyldes denne gang primært indhold af bisphenoler, særligt bisphenol A (BPA), som vi finder i 5 ud af 6 barnevogne.
BPAs uønskede sundhedseffekter har været diskuteret længe, og inden for de seneste par år, er der også kommet stigende fokus på, at stoffet kan findes i tekstil og læder.
Set i lyset af den seneste vurdering af BPA i EU, der peger på at stoffet er problematisk selv i meget små doser, samt at de fleste af os samlet set bliver udsat for mængder, der kan påvirke vores sundhed, er der ekstra brug for, at virksomhederne er opmærksomme på at undgå bisphenoler i deres produkter".

Stine Müller, testansvarlig projektleder