Sutter: Sådan undgår du uønsket kemi
Vidste du, at der kan være mistænkt hormonforstyrrende stoffer i sutter? Eller restkemikalier fra produktionen? Se, hvad du kan gøre her.
Der er flere ting, du kan gøre for at undgå uønsket kemi i babyprodukter såsom sutter.
Se vores gode kemiråd til dit barns sut her.
Kog altid nye sutter
Nye sutter er altid en god ide at koge i rent vand, inden din baby får lov til at sutte på dem. I sutterne kan der nemlig sidde rester af kemikalier fra produktionen.
Børn er særligt følsomme over for uønskede kemikalier, da deres krop er under udvikling. Kog derfor både de almindelige narresutter og dem til sutteflasker.
Spørg forhandleren efter sutter med skjold uden uønsket kemi
I sutter kan du for at være på den sikre side undgå det mistænkt hormonforstyrrende stof bisphenol A. Det gør du ved at vælge sutter, hvor skjoldet ikke er lavet af plasttypen polycarbonat.
Plasttypen polycarbonat kan nemlig afgive små mængder af det problematiske stof bisphenol A. Spørg derfor forhandleren, om skjoldet indeholder polycarbonat.
Miljøstyrelsen vurderede i 2011, at mellem 10 og 20 procent af sutterne på det danske marked havde skjold af polycarbonat. Styrelsen vurderede også, at andelen var faldende. I en europæisk undersøgelse foretaget i februar 2015 indeholdt 1 ud af 11 sutter bisphenol A.
Det mistænkt hormonforstyrrende stof vil ikke i sig selv være problematisk, fordi det optræder i den enkelte sut.
Men det kan bidrage til den samlede mængde af problematiske stoffer, som dit barn kan blive udsat for - det er kendt som cocktaileffekten. Derfor er det en god ide at undgå det, hvor du kan.
Hvad er cocktaileffekten?
Uønskede stoffer i et enkelt produkt er sjældent farligt i sig selv.
Den er den samlede effekt af kemiske stoffer fra produkter i hverdagen - kosmetik, mad, tøj og elektronik - der udgør en sundhedsrisiko.
Dette kalder vi for cocktaileffekten.
Læs mere herTag ikke imod sutteflasker og tudkopper fra før 2010
I sutteflasker og tudkopper er det mistænkt hormonforstyrrende stof bisphenol A forbudt. Her behøver du derfor ikke at være særligt opmærksom.
Men "arver" du gamle sutteflasker og tudkopper fra familie eller venner, kan der være indhold af det problematiske stof. Det var nemlig først i 2010, at Fødevarestyrelsen indførte et forbud mod det mistænkt hormonforstyrrende stof.
Forbuddet mod stoffet bisphenol A gælder også andre produkter, som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer til børn fra 0 til 3 år.
Forbud mod bisphenol A i sutteflasker - ikke sutter
Sutteflasker var tidligere oftest lavet af den plasttype, der hedder polycarbonat. Denne plasttype kan afgive bisphenol A til væsken i flasken.
Fødevarestyrelsen indførte i juli 2010 et forbud mod bisphenol A i sutteflasker, som er rettet mod børn fra 0 til 3 år. Forbuddet omfatter også tudkopper og andre produkter, som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer til 0 til 3-årige.
Narresutter er dog ikke omfattet af forbuddet.
I EU er der også forbud mod Bisphenol A. Men kun i sutteflasker til børn under 1 år. Det forbud trådte i kraft i juni 2011.
Ingen ulovlig kemi i sutter
Kemikalieinspektionen færdiggjorde i juli 2014 en kontrol af narre- og flaskesutter for indhold af to kræftfremkaldende stoffer - nemlig N-nitrosaminer og nitroserbare stoffer.
De kræftfremkaldende stoffer fandt de ikke spor af i nogen af de analyserede sutter. Det skriver Miljøstyrelsen.
Smid mørke latexsutter ud
Sutter af naturgummi (latex) har typisk kortere holdbarhed end silikonesutter.
Latexsutten skal du kassere, når den bliver mørkere i farven eller fedtet. Den mørke farve indikerer, at sutten er ved at blive mør.
Sutten kan derfor lettere gå i stykker, så dit barn kan få stumper af sutten galt i halsen.
Smid ridsede silikonesutter ud
Silikonesutter er lavet af et hårdt materiale, der er hvidt og gennemsigtigt. De egner sig især godt til børn, der endnu ikke har fået tænder.
Børn med tænder kan nemlig bide i dem. De kan derved få stykker af sutten galt i halsen.
Silikonesutter skal du derfor også kassere, hvis der er ridser eller mærker i dem.