Vi bruger mademballage forkert
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Vi bruger mademballage forkert

Lavt kendskab til glas- og gaffelsymbolet, begrænset information på madbeholdere og genbrug af engangsemballage betyder, at danskerne risikerer uønsket kemi i maden.

Morten Steiniche, Christina Vejsgaard · Foto: Getty Images · 17. maj 2023
hånd rækker ind i køleskab med madrester i forskellige plastikbøtter

Imagecredit: Getty Images

Det er ikke al emballage, der er lavet til at opbevare mad og drikkevarer i, og opbevarer du aftensmadsresterne i beholdere, der ikke er lavet til det, kan det afgive uønsket kemi til maden.

Glas- og gaffelsymbolet kan hjælpe dig med at finde frem til den emballage, som du trygt kan bruge til mad. Men kun en fjerdedel af danskerne ved, hvad det betyder, når en genstand er mærket med glas- og gaffelsymbolet. Det viser en ny europæisk EU-undersøgelse om emballage til fødevarer, som vi i Forbrugerrådet Tænk har været med til at lave.

Undersøgelsens resultater bekymrer Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

”Som forbrugerinformation virker glas- og gaffelsymbolet ikke, når så få tilsyneladende kender til det,” siger hun.

I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt ind til i alt fire forskellige mærker:

  • Glas- og gaffelsymbolet, der betyder, at emballagen er egnet til kontakt med mad
  • Frostsymbolet, der betyder, at emballagen er egnet til at fryse ned
  • Mikroovnssymbolet, der betyder, at emballagen er egnet til at komme i mikroovnen
  • Opvaskemaskinesymbolet, der betyder, at emballagen kan gå i opvaskeren

På billedet herunder kan du se de fire symboler og hvor stor en del af respondenterne, der kender mærket.

glas-og-gaffel-symbol, frysersymbol, mikroovnssymbol og opvaskemaskinesymbol samt tal
Kun hver fjerde kender glas- og gaffelsymbolet.

Engangsservice er ikke lavet til genbrug

EU-undersøgelsen viser også, at forbrugerne i stor stil genbruger engangsemballage, som ikke er designet til genbrug.

”Lovgivningen bør sikre, at engangsemballage, der er oplagt til genbrug, fx isbøtter, rent faktisk er sikker at genbruge,” siger Stine Müller.

Som tommelfingerregel kan du genbruge mademballage til mad af samme slags, som beholderen oprindeligt var lavet til. For eksempel kan du godt gemme kold mad i gamle isbøtter, mens den varme kødsovs i stedet skal i en anden beholder.

Opbevaringsbøtter mangler brugsinformation

Information om opbevaringsbøtter og andet køkkenudstyr er heller ikke altid er fyldestgørende.

3 ud af 4 respondenter i undersøgelsen svarer således, at de i hvert fald lejlighedsvis oplever, at vigtig information om brug mangler eller er svær at forstå.

”Det er vigtigt, at for eksempel madbeholdere er udstyret med klar og tydelig brugsinformation på selve produktet og ikke bare indpakningen. På den måde får forbrugerne en reel chance for at holde sig inden for rammerne af, hvad produktet er tænkt til, ” siger Stine Müller.

Hun fortæller, at risikoen for, at der afgives kemikalier til maden fra plasten stiger, hvis plastbeholdere bruges ved højere temperaturer end hvad de er beregnet til fra producentens side – for eksempel fordi du bruger den i mikroovnen.