Engangsservice kan give problematisk kemi i din mad

Engangsemballage og -service kan indeholde uønsket kemi. Det viser en test af engangsservice af eksempelvis papir og palmeblade, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har foretaget i samarbejde med en række europæiske forbrugerorganisationer.

Når engangsemballage og -service til mad indeholder uønsket kemi, er der risiko for, at stofferne vandrer over i maden og optages i kroppen.

For at begrænse plastikforurening i naturen bliver en række plastikengangsprodukter, blandt andet sugerør, bestik og tallerkener, fra sommeren 2021 forbudt i EU.

Dette forbud har ført til, at engangsservice nu fås i mange andre materialer end plastik – for eksempel palme­blade, pap, papir og fibre fra sukkerrør eller hvede.

"De materialer, der har taget over, er der desværre ikke specifikke kemikalieregler for i EU eller i Danmark. Vi bakker op om plastforbuddet, men der skal være styr på sikkerheden af de materialer, som erstatter plasten. Og det er der ikke.

Vores test viser indhold af problema­tisk kemi i service af alternative materialer som for eksempel papir og sukkerrørsfibre," siger Stine ­Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Forbrugerne er bekymrede

Resultatet af testen er opsigtsvækkende: I 7 ud af 15 produkter købt på det danske marked er der fundet fluorstoffer, der for eksempel kan påvirke vores immunsystem, klorpropanol, der kan være kræftfremkaldende, eller aluminium, der kan påvirke vores nervesystem.

Mængderne er over henholdsvis den danske indikatorværdi for fluorstoffer eller de tyske anbefalinger for indhold af klorpropanoler og aluminium. Der findes ikke tilsvarende anbefalinger i Danmark. Tre danske produkter indeholdt pesticidrester.

Fødevarestyrelsen har fået forelagt For­brugerrådet Tænk Kemis testresul­tater.

"De fleste af de niveauer af kemiske stoffer, I har fundet i jeres test, giver ikke umiddelbart anledning til bekymring," siger biolog og chefkonsulent Mette Holm.

Forbrugerrådet Tænk har flere gange tid­ligere påpeget problemerne med kemi i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir samt andre materialer end plast.

"Det kan være et problem for sundheden, hvis de her engangspro­dukter indeholder ­uønsket kemi. Selv om det ikke er de enkelte produkter, der i sig selv udgør en risiko, kan de bidrage til vores samlede udsættelse for ­uønsket kemi. Det kan også være et problem for miljøet, at for eksempel fluorstofferne fortsat bliver anvendt," siger Stine Müller.

Området har også mange forbrugeres bevågenhed. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænks Forbrugerpanelet med 1.179 deltagere. Her svarer hver tredje af de adspurgte forbrugere, at de i høj grad eller i meget høj grad er bekymrede for uønskede kemikalier i blandt andet emballage til mad.

Mangelfuld lovgivning

Når der overhovedet kan være uønsket kemi i sugerør og engangstallerkener, skyldes det blandt andet en mangelfuld lovgivning, for EU har ingen harmoniseret lovgivning for hverken pap og papir, formstøbte naturfibre, palme­blade eller andre tilsvarende materialer, som erstatter engangsemballagen af plastik.

"Plast er det mest udbyggede lovgivningsområde, hvor der findes EU-regler for, hvad plast til fødevarekontakt må være lavet af. Der er fastsat grænseværdier for afsmitning til fødevarer, og hvordan det skal testes og dokumenteres. De fleste andre materiale­typer er ikke på samme måde specifikt ­regulerede i EU," for­klarer Mette Holm fra Fødevarestyrelsen.

For andre materialetyper end plast til fødevarer gælder den såkaldte rammeforordning.

"Den siger blandt andet, at der ikke må afgives bestanddele fra materialet til fødevarerne i mængder, som er skadelige for menneskers sundhed, eller som forringer føde­varernes kvalitet," uddyber Mette Holm.

Stadig produkter med fluorstoffer på hylderne

De fem testede formstøbte fiberprodukter, som sælges i Danmark, indeholdt alle fluorstoffer – og det på trods af det danske forbud mod brug af fluorstoffer i fødevarekontaktmaterialer, som trådte i kraft sidste år.

"Det skyldes, at producenterne gerne må sælge ud af de produkter, der er produceret, ­før det danske forbud trådte i kraft," for­klarer Stine Müller.

Det er ifølge producenterne tilfældet for de produkter, som er indkøbt til testen.

"Men allerede flere år før forbuddet anbefalede myndighederne klart producenterne ikke at anvende fluorstoffer i emballage. Derfor havde vi bestemt regnet med, at de danske produkter – til forskel fra de testede produkter fra de andre EU-lande – ville være fri for fluorstoffer. Men også i Danmark er der en træghed i udfasningen af fluorstoffer. Det går for langsomt," mener hun.

Tina Kold Jensen, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, siger:

"Det er bekymrende, at der går noget tid, før de her produkter er væk fra hylderne. Det er et godt initiativ, ­Danmark tog med forbuddet mod fluorstoffer i føde­vareemballage til inspiration for andre lande," siger hun.

Palmeblade kan være sprøjtet med pesticider

I tre af de danske produkter blev der fundet rester af pesticider. Det er ifølge Stine Müller en logisk følge af, at engangsservice nu produceres af naturlige råvarer:

"Når man skifter fra plast til for eksempel palmeblade, kan pesticidrester være et problem."

Men hvor der generelt er mange regler for pesticider i fødevarer, er der ikke specifikke regler for engangsservice ud over, at den enkelte afgivelse ikke må skade sundheden.

"Selv om de fundne mængder ikke i sig selv giver anledning til bekymring, er det problematisk, at det er en kilde til udsættelse for pesticider, som der lovgivningsmæssigt ikke er taget ordentligt hånd om," mener Stine Müller.

De fundne mængder er ganske vist små.

"Men der er tale om stoffer, der for eksempel kan være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, og som vi derfor samlet set bør udsættes mindst muligt for," siger hun.