Tænk på dette før køb af ringeklokke med kamera| Forbrugerrådet Tænk Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Det skal du tænke over, før du køber ringeklokke med kamera

Ringeklokker tilkoblet dit trådløse internet er smarte. Men før du går ud og installerer en ringeklokke med kamera, er der nogle ting, du skal overveje.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Getty Images · 13. september 2021
Ringeklokke med kamera på trædør.

Nye funktioner - nye overvejelser

Trådløse ringeklokker med kamera kan meget mere end en almindelig ringeklokke med batteri. 

De nye smarte funktioner gør, at der er flere ting, du skal overveje, før du køber en ny ringeklokke.

Smarte dørklokker kan koste dig mange penge over tid og du kan komme til at bryde loven.

Vi har testet trådløse ringeklokker med kamera. Med udgangspunkt i vores testresultater, får du her gode råd til hvad du skal være opmærk som på

Bryder du loven om overvågning?

Lovene i Danmark siger, at du som udgangspunkt gerne må installere et overvågningskamera. Men kameraet må kun filme det, der sker på din egen grund. 

Nogle trådløse ringeklokker med kamera optager konstant, hvad der foregår foran dem i kameraets synsfelt

Du kan ikke frakoble kameraet og du kan ikke vælge kun at optage, hvis nogen aktivt ringer på ringeklokken. Derfor tæller ringeklokkerne som overvågningskameraer. 

Kameraet må altså ikke optage over på naboens grund eller filme ud på en offentlig vej. Bor du i lejlighed, må du heller ikke filme i opgangen.

Vil du være sikker på, at du overholder reglerne, skal du tjekke, at kameraet i ringeklokken ikke optager ud over din egen grund.

Nogle dørklokker tilbyder, at du kan indstille kameraet, så du kun filmer ved dørindgangen, men det kræver ofte, at du tegner et abonnement på dørklokken.

Vil du betale for et abonnement?

Trådløse ringeklokker med kamera koster typisk mellem 1.000 og 2.000 kroner. Nogle af ringeklokkerne i testen kræver udover købsprisen at du tegner et abonnement, hvis du for eksempel vil gemme dine optagelser eller kunne indstille dit kamera.

Optagelserne bliver lagret i en cloudløsning i 30-60 dage.

De billigste abonnementet koster mellem 225 kroner og 400 koner om året.

Log ind eller bliv medlem

Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.

Allerede medlem?