Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Undgå tøjspild: Download Forbrugerrådet Tænks tøjspildspyramide

Tøjproduktion bruger jordens ressourcer. Få de bedste tips til at stoppe tøjspild med Forbrugerrådet Tænks tøjspildspyramide.
Af Mette Andrea Boesgaard
18. Oktober 2020
Undgå tøjspild: Download tøjspildspyramiden

Brug Forbrugerrådet Tænks tøjspildspyramide og få et mere bæredygtigt tøjforbrug

Produktionen af tøj forurener mere end fly og skibe tilsammen. Det kræver nemlig store mængder vand, land, energi og kemikalier at forvandle bomuld, polyester, akryl og nylon til tøj.

Forlænger du levetiden på dine bukser, kjoler, toppe og trøjer, kan du spare på jordens ressourcer.

Forbrugerrådet Tænk har udviklet en tøjspildspyramide, som viser dig, hvordan du kan få et mere bæredygtigt forbrug af tøj.

Bekæmp tøjspild ved at gøre mest af det i bunden af pyramiden, mindre af det i midten og mindst fra toppen.

Download tøjspildspyramiden nu

Tegneren Anders Morgenthaler har tegnet Forbrugerrådet Tænks tøjspildspyramide.

Hent plakaten gratis i genbrugsbutikker fra Folkekirkens Nødhjælp landet over (så længe lager haves), se plakaten på dit bibliotek eller download den her på siden.

Tøjspildspyramiden findes i 4 farver - grøn, pink, blå og brun - i enten høj eller lav opløsning.

 

Forbrugerrådet Tænk tøjspildspyramide alle farver

Forbrugerrådet Tænk bekæmper tøjspild

Produktionen af tøj er en af de aktiviteter, der belaster vores klima og miljø allermest. Og forbruget af tøj og sko stiger - faktisk forventes det globalt at stige med over 60 procent frem mod 2030.

Forbrugerrådet Tænk vil bekæmpe tøjspild. Derfor arbejder vi for en national handlingsplan, der dækker hele modebranchen og detailhandlen lige fra produktion til bortskaffelse.