Titel
Budget: Oversigt over budgetposter

Budget: Hvad skal jeg huske?
Budgetposter er der mange af, og derfor kan det være svært at sikre dig, at du får dem alle sammen med, når du lægger dit budget. Glemmer du nogle, kan du risikere ikke at have penge nok på kontoen til dine udgifter.
Huskelisten nedenfor hjælper dig med at få dine indtægter, faste udgifter og variable udgifter med i budgettet, så du kan få overblik over din økonomi.
Indtægter
Indtægter får du som udgangspunkt 1 gang om måneden på omtrent samme tidspunkt. Nogle indtægter som bonusser eller feriepenge bliver kun udbetalt lejlighedsvist eller 1 gang om året, men de skal stadig regnes med i dit budget.
Løn
- Lønindkomst
- Dagpenge
- Feriepenge
- Bonus/ekstraordinær løn
Offentlige ydelser
- Børnepenge
- Boligsikring
- Kontanthjælp
- SU
- Folkepension
Andre indtægter
- Pengegaver
- Børnebidrag
- Pension
Faste udgifter
Faste udgifter dækker over de udgifter, du ved kommer på enten måneds- kvartals- eller årsbasis. Når alle dine faste udgifter er gjort op, vil du have en ret præcis idé om, hvor meget du som minimum skal lægge til side hver måned.
Bolig
- Husleje/boliglån
- Boligforening
- Ejendomsskat
- Vandafledning
Boligforbrug
- Vand
- Varme
- El
- Bygas
- Løbende vedligehold
- Vaskeri
Transport
- Benzin/diesel
- Ejerafgift og vægtafgift
- Værksted og reparation
- Billån
- Offentlig transport
Tv/mobil/radio
- Multimedielicens
- Internet
- Telefon
- Tv-signal
Forsikring
- Kontingent: A-kasse, fagforening
- Indboforsikring
- Ulykkesforsikring
- Rejseforsikring
- Bilforsikring/kasko/ansvarsforsikring
Børn
- Dagpleje/vuggestue/børnehave/fritidshjem/klub
- Lommepenge
- Børneopsparing
- Børnebidrag til barn hos anden forælder
Opsparing
- Pensionsopsparing
- Boligopsparing
Lån (renter og afdrag)
- Forbrugslån
- Kreditkort
- Kassekredit
Diverse
- Sundhed: Medicin, tandlæge mm.
- Fritidsaktiviteter: Sport, fitness, foreninger mm.
- Abonnementer: Tv, mobil, internet, streamingtjenester mm.
Variable udgifter
Variable udgifter er den kategori i budgettet, hvor det er sværest at huske alle posterne. Variable udgifter dækker over alle de udgifter, som du ikke betaler til fast, men alligevel bruger penge på en gang i mellem og derfor skal sætte penge til side til.
Fornøjelser
- Ferier
- Biograf, museum, koncert mm.
- Café, restaurant, diskotek mm.
- Familieudflugter til eksempelvis Tivoli
Husholdning
- Dagligvareindkøb
- Take-away
- Kantine
Personligt
- Tøj
- Personlig pleje
Diverse
- Boligudstyr
- Elektronik
- Bøger og blade
- Gaver
Årets overraskende budgetposter
Bilreparationer og en ny vaskemaskine ved du godt, at du skal spare op til. Men det er ikke kun de sure, uforudsete udgifter, som du skal lægge penge til side til.
Spar op til de udgifter, som du går og glæder dig til og ved kommer, men som alligevel hurtigt kan blive glemt i budgettet.
Sæsonbetonede:
- Konfirmation
- Dimission/udlæring
- Julegaver
Lejlighedsbetonede:
- Bryllup
- Barnedåb
- Begravelse
- Fødselsdage
- Rejser
- Ferier
Gratis hjælp til dig med gæld
Forbrugerrådets Økonomi- og Gældsrådgivning tilbyder anonym og uafhængig rådgivning til særligt udsatte.
Få hjælp til økonomien i Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning
Står du i en akut økonomisk krise, fordi du har mistet dit job eller din indtægt?
Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning giver fortrolig, gratis og uvildig rådgivning per telefon til dig med lav indkomst, lavt rådighedsbeløb og stor gæld.