Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Undgå billethajer: Køb dine billetter sikkert

Billetter til koncerter, teaterforestillinger og fodboldkampe kan du ende med at betale for meget for, hvis du ikke køber dem, det rigtige sted.
Af David Bergeon
9. April 2018
Køb billetter de rigtige steder
Illustration: Bjørn Nørbo Andersen/Forbrugerrådet Tænk

Find den officielle billetudbyder

Billetter til musik-, teater og sportsarrangementer i Danmark sælges som regel af en officiel billetudbyder. Informationerne om arrangementet vil oftest fortælle, hvem der er den officielle billetudbyder.

  • Samarbejdspartnere, der er specialiseret i billetsalg, er de steder, du oftest vil møde, når du skal købe en billet. Eksempelvis anbefales du at købe din billet til Roskilde Festival gennem Ticketmaster.
  • Spillestedet, en festival eller et teater kan selv sælge billetterne. Billetter til Smukfest anbefales du for eksempel at købe i shoppen på smukfest.dk.
  • En fodboldklub eller en kunstner kan også selv vælge at stå for billetsalget, for eksempel via deres egen hjemmeside. Vil du ind og se en AGF-kamp, anbefales du eksempelvis at købe billetten på agf.dk.

Du risikerer at betale overpris, hvis du finder billetterne andre steder på nettet, end hos de officielle udbydere.

Tjek derfor altid, om billetsælgeren har en aftale med arrangøren og tjek om prisen er den samme, som arrangøren har oplyst.

Se hvad du kan gøre, hvis du er blevet snydt

Eksempler på autoriserede billetsalgssteder

Ved autoriseret menes den officielle arrangør/udbyder af billetten. Eksempler på autoriserede billetsalgssteder i Danmark er:

  • Billet.dk
  • Billetten.dk
  • Billetlugen.dk
  • Billetto.dk
  • Billetsalg.dk
  • Livenation.dk
  • shop.smukfest.dk
  • Ticketmaster.dk

Eksempler på officielle byttesider

Nogle billetsælgere tilbyder kunder, at videresælge billetterne til andre, på billetsælgerens platform. Eksempler kan findes på:

  • ticketmaster.dk/feature/fanguarantee
  • roskilde-festival.dk/tickets

Eksempler på uautoriserede billetsalgssteder

Søger du efter koncertbilletter på nettet, kan du ende på uautoriserede salgssteder. På uautoriserede salgssteder kan du risikere at betale overpris for billetterne eller købe ugyldige billetter.

Til uautoriserede salgssteder regner vi for eksempel platforme for videresalg mellem private, selv om videresalg til overpris måtte være lovligt i andre lande.

Sådan undgår du at betale for meget for en billet

Her er eksempler på salgssteder, der ikke er autoriserede, men som du kan støde på, når du leder efter billetter:

  • Buymyticket.dk
  • Getmein.com
  • Onlineticketshop.dk
  • Safetickets.net
  • Seatgeek.com
  • Seatwave.com
  • Stubhub.dk
  • Viagogo.dk
  • Ticketsnow.com
  • Ticketstarter.dk

Sådan spotter du falske billetter

Hvad siger loven?

I Danmark er det ulovligt, at videresælge billetter til overpris. Loven skal sikre, at alle har lige mulighed for at gå til koncerter og sportsarrangementer. Du snyder derfor dig selv og støtter billethajerne, hvis du vælger at købe en billet til overpris. Samme lov gælder ikke nødvendigvis i andre lande.