Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Forbrugerrådet Tænk: Fra husmoderforening til forbrugernes vagthund

Forbrugerrådet Tænk startede som en husmoderforening. I dag kæmper vi for alle forbrugeres rettigheder. Læs om vores historie, sejre, magasiner og test her.
Af Mette Andrea Boesgaard
22. April 2021
her er alle dine medlemsfordele

Fra husmoderforening til national forbrugerorganisation

Forbrugerrådet Tænk kom til verden 31. januar 1947 og havde oprindelige navnet Danske Husmødres Forbrugerråd.

Målet med rådet var at organisere primært landets husmoderforeninger, så de danske husmødre sammen kunne kæmpe mod efterkrigstidens mangler og sørge for, at de nødvendige produkter til familiens hverdag blev tilgængelige i en ordentlig kvalitet og pris.

Rådet søgte indflydelse i de råd og nævn, der stod for rationeringer, og i løbet af 1950’erne blev rådet anerkendt af både ministerier og erhvervsliv. Rådet kæmpede især for varedeklarationer, prismærkning og vægtangivelser på mad. Derudover lavede de op gennem 1950’erne forbrugeroplysning via pjecer, radioudsendelser og studiekredse.

Danske Husmødres Forbrugerråd blev inspirationskilde for nordmændene, der fik deres eget Forbrukerråd i 1954. Siden fulgte Sverige og Finland, og i 1957 startede det nordiske forbrugersamarbejde.

I 1952 blev rådet medlem af den internationale forbrugerorganisation IOCU, og i dag arbejder vi for sikre forbrugerrettigheder både på nordisk plan, i EU og globalt.

Internationale samarbejder: Her arbejder Forbrugerrådet Tænk for dig

Fra husmoder til forbruger

I 1960’erne stod det klart, at forbrugersager ikke kun angik husmoderen – det havde betydning for hele familien. Derfor skiftede Danske Husmødres Forbrugerråd navn til Forbrugerrådet i 1964, og for at oplyse forbrugerne begyndte organisationen samme år at udgive magasinet Tænk.

Fra 1970’erne pressede Forbrugerrådet på for at få udviklet en egentlig forbrugerpolitik. Forbrugerne skulle ikke bare høres – de skulle beskyttes mod farlige, usunde og underlødige produkter, sikres oplysning og beskyttes mod vildledende reklame og påtrængende salgsformer som dørsalg og telefonsalg.

Selv om globalisering, digitalisering, miljø og klima har givet mange nye udfordringer, er det grundlæggende den samme kamp, vi kæmper i dag: Vi vil beskytte og oplyse forbrugerne mest muligt, så forbrugerne kan gennemskue, hvad de køber, og har retten til at vælge frit.

Forbrugerrådet skiftede navn til Forbrugerrådet Tænk i 2013.

Sådan arbejder Forbrugerrådet Tænk for dig politisk

Fra husmoderforening til medlemsorganisation

Forbrugerrådet Tænk startede som en sammenslutning af husmoderforeninger. Men i 1960’erne blev også lønmodtagerorganisationer, ungdomsorganisationer og pensionistorganisationer medlemmer af Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet Tænk har i dag over 25 medlemsorganisationer, der spænder bredt fra fagforeninger og interessegrupper til en forbrugergruppe. Medlemsorganisationerne kommer med input til og kvalificerer vores arbejde, og med medlemsorganisationerne repræsenterer vi sammenlagt over 1,5 millioner danskere.

I 2013 blev Forbrugerrådet Tænk også en medlemsorganisation for personlige medlemmer. Vi har i dag over 85.000 medlemmer, og indtægterne fra medlemmerne er vores største indkomstkilde. Det er medlemmerne, der gør det muligt for os at teste produkter og tale forbrugernes sag uvildigt.

Udover indtægter fra medlemmer, får Forbrugerrådet Tænk penge på Finansloven og midler fra fonde.

Sådan fungerer medlemsdemokratiet i Forbrugerrådet Tænk

Læs mere om vores økonomi

Fra klagecentral til klage- og ankenævn

Da Danske Husmødres Forbrugerråd blev stiftet, havde danske forbruger ingen steder at gå hen, hvis de havde problemer med et køb. Derfor oprettede rådet Forbrugerrådets Klagecentral, som behandlede klager fra forbrugerne om alt fra transistorradioer til rejser.

Forbrugerrådets Klagecentral hjalp flere tusinde forbrugere hvert år, og i 1960’erne blev presset på klagecentralen så stort, at det lykkedes rådet at oprette decideret klage- og ankenævn sammen med en række brancher.

I 1975 førte arbejdet med klage- og ankenævn til skabelsen af Forbrugerklagenævnet, og den dag i dag repræsenterer Forbrugerrådet Tænk stadig forbrugerne mange klage- og ankenævn, hvor du kan få hjælp som forbruger.

Forbrugerrådet Tænk behandler ikke klager længere, men vi rådgiver stadig forbrugerne om deres rettigheder både online og per telefon. Medlemmer kan også få rådgivning på skrift.

Her repræsenterer vi dig i klage og ankenævn

Få rådgivning om dine rettigheder

Forbrugerrådet Tænks sejre

Forbrugerrådet Tænk har gennem alle årene kæmpet for sikre produkter og kontrol med dine data og mod vildledende markedsføring, uønsket kemi, og uigennemsigtige priser i banker og på forsikringer.

Forbrugerrådet Tænk har spillet en vigtig rolle i at skabe et system af klage- og ankenævn, og vi har sikret dig bedre forbrugerrettigheder, når vi har deltaget i arbejdet med at udvikle love som for eksempel Købeloven og markedsføringsloven.

Vores største sejre inkluderer derudover:

  • Et Dankort, der er sikkert, billigt for både forbrugere og butikker og som har gode vilkår for forbrugerne.

  • Forbud mod kødklister i EU. Enzymet thrombin blev brugt til at binde kødrester sammen. Det kunne narre forbrugerne til at camouflere affaldskød som reelle kødstykker.

  • Rejsetidsgaranti, så du får kompensation, når toget er forsinket.

  • Forbud mod fluorstoffer i fødevareemballage. Fluorstoffer bliver brugt til at gøre indpakningen på maden fedt- og vandafvisende, men de kan være hormonforstyrrende, påvirke immunsystemet og øge risikoen for spontan abort.

  • En opstramning af EU standarderne for overfladetemperature på ovne og andre husholdningsredskaber. Mange mindre børn har gennem årene fået forbrændinger.

Se vores nyeste sejre

Magasinet Tænk og Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænks magasin udkom første gang 28. februar 1964. Dengang hed magasinet Tænk, og chefredaktøren var Poul Henningsen.

Magasinet Tænk var allerede fra begyndelsen forbrugerens bidske vagthund, der kæmpede politisk for bedre forhold for forbrugerne. Magasinet indeholdt også test, lavet i samarbejde med den internationale testorganisation ICRT – ganske som i dag.

Tidsskriftet Råd & Resultater blev i samme periode udgivet af den statslige forbrugerinstitution Statens Husholdningsråd. Også dette magasin indeholdt test lavet i samarbejde med den internationale testorganisation, ICRT.

Råd & Resultater lukkede i 2000. Tænk begyndte at udgive alle ICRT test og skiftede navn til Tænk & Test. Fra 2003 hed magasinet igen Tænk.

Magasinet skiftede navn til Forbrugerrådet Tænk i 2013, samtidig med at organisationen skiftede navn.

Læs første nummer af magasinet Tænk

Læs alle magasinet fra 2006 til nu online

Forbrugerrådet Tænks test

Forbrugerrådet Tænk har udgivet test, siden det første magasin kom på gaden i 1964.

Første nummer af magasinet Tænk indeholdt blandt andet en test af solbærsaft og fugtighedscreme. Siden da har vi testet mange ting – for eksempel biler, maling, kondomer, legepladser og aerobics.

Forbrugerrådet Tænks test har været med til at stille sikkerhedskrav til produkterne på markedet lige fra starten. Vores test af børneprodukter som senge, cykelstole og barnevogne gjorde det for eksempel muligt for forbrugerne at undgå produkter, hvor børnene blev kvalt i seler eller fik fødderne i klemme i egerne på cyklen.

Selv om sikkerhedskravene til produkter på det danske marked er blevet højere, dumper vi stadig hvert år produkter i vores test, fordi produkterne ikke er sikre, holder hvad de lover eller indeholder uønsket kemi.

Vores test er uvildige, videnskabelige og går grundigt til værks.  Vi betaler selv for alle produkter i testen, og vi får produkterne testet på anerkendte, uafhængige laboratorier.

Forbrugerrådet Tænks test har været tilgængelige online, siden vi lancerede taenk.dk i 2000.

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk produkter

Disse produkter er dumpet i test i 2020

Forbrugerrådets formænd

Forbrugerrådet Tænk har i alle årene udelukkende haft kvindelige formænd. Her er 5 stærke formænd, der har været med til at præge Forbrugerrådet Tænk:

Bodil Begtrup: Formand 1947-1949

Bodil Begtrup kæmpede aktivt mod usynliggørelsen af kvinder og var blandt andet formand for Danske Kvinders Nationalråd. Hun samlede landets husmoderforeninger i Danske Husmødres forbrugerråd, og dermed var Forbrugerrådet Tænk som en indflydelsesrig organisation født.

Under Bodil Begtrup havde Forbrugerrådet Tænk hovedsageligt fokus på de forhold, der havde med husmødrenes forbrug at gøre.

Lis Groes: Formand 1949-1953 og 1968-1974

Lis Groes skabte det moderne Forbrugerrådet Tænk som en organisation, der havde antennerne ude mod alle former for forbrug – lige fra biler, banker til børnepleje. Hun så også fremad mod EF, som Danmark blev medlem af i 1973.

Kirsten Nielsen: Formand 1979-2002

Kirsten Nielsen kom fra en lokal forbrugergruppe på Københavns vestegn og var formand i hele 23 år. Den største sejr var Dankortet, hvor det lykkedes for Kirsten Nielsen og medarbejderne i Forbrugerrådet Tænk at få skabt et nationalt betalingskort, der var til stor fordel for forbrugerne. Derudover gjorde hun en stor indsats i kampen mod salmonella i æg og kyllinger.

Camilla Hersom: Formand 2006-2011

Under Camilla Hersoms formandskab blev Forbrugerrådet Tænk en medlemsorganisation, hvor man ikke bare var abonnent på magasinet Tænk. Hun opbyggede også et reelt medlemsdemokrati.

Anja Philip:  Formand 2012-

Anja Philip, videnskabsjournalist og cand.scient i celle-biologi med en fortid som projektchef i Kræftens Bekæmpelse, pilotchef og videnskabelig medarbejder på Experimentarium, vært og tilrettelægger i DR..

Under Anja Philip skiftede Forbrugerrådet navn til Forbrugerrådet Tænk.

Anja Philip har været med til at gøre Forbrugerrådet Tænk og organisationens opgaver og rolle mere synlig og vedkommende for både danskere og samarbejdspartnere – bl.a. som medlem af regeringens 2030-panel, der hjælper Folketinget med forslag til, hvordan Danmark når verdensmålene.

Læs mere om Forbrugerrådet Tænks bestyrelse

Læs mere om Forbrugerrådet Tænks arbejde for en bæredygtig udvikling

Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerstyrelsen: Hvad er forskellen?

Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen bliver ofte blandet sammen, og mange ved ikke, hvad forskellen er. Men de to organisationer findes slet ikke længere under de navne - de hedder begge noget andet.

Forbrugerrådet hedder i dag Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerstyrelsen (tidligere Statens Husholdningsråd og Forbrugerinformation) hedder i dag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I modsætning til Forbrugerrådet Tænk er det en offentlig myndighed under Erhvervsministeriet, og derfor er styrelsen udelukkende finansieret over skatten.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens har flere opgaver. Styrelsen administrerer blandt andet loven, behandler klager fra forbrugere i Forbrugerklagenævnet, forbereder lovforslag til Erhvervsministeriet og huser Forbrugerombudsmanden, der behandler klager over markedsføring.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen testede tidligere produkter. Testene var gratis, men i 2011 holdt styrelsen op med at teste.

Læs mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på kfst.dk