Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Duel: Skal du vælge alufolie eller husholdningsfilm?

Når du skal gemme madrester, står valget i mange hjem mellem alufolie og husholdningsfilm. Vi sammenligner de 2 produkter og ser på fordele og ulemper.
Af Regner Hansen
19. April 2021
Sølvpapir eller plastfolie - hvad er bedst?
Foto: Getty Images

Tak for mad! Derefter følger typisk, at den ansvarlige for at rydde af bordet danner sig et overblik over, om der er tilberedt mad ­tilovers, som skal gemmes i køleskabet til senere – eller der skal smøres madpakker.

I mange hjem kommer der nu et svært valg: Skal man gribe efter alufolie eller ­husholdningsfilm i køkkenskuffen for at tildække madresterne?

Alufolie er også kendt som sølvpapir og stanniol. Husholdningsfilm er også kendt som plastfolie, plastfilm og madfilm.

Formålet er at beskytte maden rent fysisk og spærre for bakterier, så maden holder længere.

Det bidrager også til at bekæmpe madspild at gemme madrester. Ifølge en ny ­rapport, som FN’s miljøprogram er medudgiver af, ­bliver en sjettedel af alle fødevarer til ­verdens forbrugere smidt ud.

Vi har spurgt en række eksperter om fordele og ulemper ved plastfilm og sølvpapir.

ALUFOLIE

Alufolie er en næsten uigennemtrængelig barriere. Forsegling med alufolie er meget velegnet til at hindre udtørring og iltning af de opbevarede madvarer. Alufolie er også god til at holde på aroma og skærme mod lyspåvirkning.

Desuden tåler alufolie høj varme og kan bruges i ovnen, mens folien ikke dur til mange mikrobølgeovne.

Det er ret nemt at lukke tæt med alufolie, og det er praktisk, at den kan formes og kan holde den ønskede form.

Kemi og sundhed

Alufolie er uegnet til sure og salte fødevarer, for eksempel citron, tomat, agurkesalat og saltede sild. Den metalbaserede alufolie kan gå i opløsning og vandre over i maden.

Der kan ligeledes blive frigivet aluminium til maden ved ovnbagning og grilning, hvis maden er pakket ind i alufolie. Også her er sandsynligheden størst ved især salt eller syrlig mad.

Aluminiumsforbindelser har i forsøg med dyr vist risiko for påvirkning af nervesystem og forplantning.

Miljø, klima og ressourcer

Aluminium til alufolie er en rigelig ressource, som udvindes af jorden, men det er yderst energikrævende at fremstille aluminium.

En analyse viser, at fremstillingen af alufolie kræver mere end tre gange så meget energi som husholdningsfilm, og udledningen af CO2 er ti gange større.

Beregninger af de to ­produkters bæredygtighed er dog behæftet med en meget betydelig usikkerhed.

Alufolie kan ofte genanvendes. Det kræver, at den sorteres som metalaffald.

Når alufolie sorteres som metalaffald, og aluminium genanvendes, spares 95 procent af energiforbruget sammenlignet med at bruge ‘ny’ aluminium. Når det gælder genbrug af alufolie, skal den bruges tre-seks gange for at opnå en bæredygtighed som engangsbrug af plastfilm. Alufolie kan gøres ren med opvaskemiddel, men det anbefales ikke efter kontakt med råt kød.

Når man vurderer miljø­belastningen, indgår det, hvor effektivt emballagen bi­drager til at forlænge føde­varers holdbarhed.

HUSHOLDNINGSFILM

Husholdningsfilm er en god vandbarriere og holder på fugten i madresterne, men er generelt dårlig til at hindre iltning. Iltning påvirker lugten og smagsoplevelsen.

Hvis husholdningsfilm, som jo er transparent, benyttes til at forsegle madvarer med, er det lettere at se dem i køleskabet og udnytte dem.

Det kan i visse tilfælde være svært at få husholdningsfilmen til at slutte tæt.

Husholdningsfilm kan ikke bruges i ovnen, og de fleste typer kan heller ikke bruges i mikrobølgeovnen.

Kemi og sundhed

Næsten al husholdningsfilm er nu fremstillet af plast­materialet polyethylen (PE eller LDPE). Tidligere blev der anvendt PVC til fremstillingen, men det er forbudt på grund af indholdet af skadelige blødgørere.

Plast kan påvirke føde­varer, i og med at små molekyler fra selve produktionen af husholdningsfilm formentlig kan gå i forbindelse med fede fødevarer, for eksempel laks.

Men materialerne til produkter med fødevarekontakt er testet og skal være godkendt. Det er dog kun stoffernes virkning hver for sig, der bliver undersøgt, og ikke en eventuel cocktaileffekt.

Under alle omstændigheder giver det måske ikke mening at fokusere på denne potentielle effekt, hvis laksen i forvejen var emballeret i plast i supermarkedet.

Miljø, klima og ressourcer

Plastik bliver fremstillet af olie, hvilket tærer på ­verdens oliereserver. Fremstillingen kræver meget energi og medfører ud­­ledning af CO2.

Flere millioner tons ­plastik udledes hvert år til havet og suger miljøgifte til sig. Plaststykker kan være en trussel mod dyr, der betragter dem som mad.

Brugt husholdningsfilm må i nogle kommuner i Danmark lægges i affaldsbeholderen til plast, hvis plasten er rengjort for madrester, og den kan genanvendes. I andre kommuner er husholdningsfilm rest­affald og ender på forbrændingsanlæg, hvor det har en brændværdi i forbindelse med energiforsyningen.

Her er det bedste valg til opbevaring

Står valget mellem alufolie og husholdningsfilm, så anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at du vælger plastfilm. Det belaster nemlig mindst ud fra en samlet miljøvurdering.

Til opbevaring i køleskabet eller fryseren vil en genanvendelig beholder være det bedste valg. Det er bedre for sundhed, miljø og klima.

Når du smører madpakker, kan du bruge madpakkepapir i stedet for husholdningsfilm og stanniol. Madpakkepapir og bagepapir med miljømærket Svanen er et fornuftigt valg.

Emballage: Sådan opbevarer du din mad

Få tips til at undgå madspild med appen For Resten

Sådan ser du, hvilken mad plastfilm og husholdningsfolie kan bruges til

Alufolie og husholdningsfilm er såkaldte fødevarekontaktmaterialer.

Derfor skal der ifølge en EU-forordning være en særlig angivelse af, hvad de kan anvendes til, på produkterne. Det kan for eksempel være oplysningen "til kontakt med fødevarer" og/eller EU’s glas- og ­gaffelsymbol.

Samtidig skal der være en brugsanvisning i de tilfælde, hvor der er begrænsninger i anvendelsen. Det kan være med hensyn til typer af fødevarer, temperatur og tid.

Kilder: Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøstyrelsen, EU’s agentur for fødevaresikkerhed, Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer, GEUS, Plastic Change