Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

For svært at forudse prisen på receptmedicin

Priserne på receptpligtig medicin kan gå op og ned. Det er dybt problematisk for dem, det går ud over, men prissystemet giver generelt lave priser på medicin i Danmark. Forbrugerrådet Tænk efterlyser mere gennemsigtighed.
Af Morten Steiniche
22. Marts 2021
Priserne på receptmedicin svinger
Foto: Ritzau / Scanpix

Du kan aldrig være sikker på, hvad du kommer til at betale, når du træder ind ad døren til apoteket for at købe receptpligtig medicin, for priserne svinger kort sagt op og ned. De seneste måneder har der ganske vist stort set kun været prisfald på receptpligtig medicin, og over en årrække er de gennemsnitlige priser på receptpligtig medicin også faldet, men det ændrer ikke ved, at forbrugerne – eller medicinbrugerne – kan opleve, at priserne på en bestemt medicin pludselig ryger i vejret for så at falde igen.

De seneste større prisstigninger oplevede mange medicinbrugere i andet halvår af 2019 og i begyndelsen af 2020. Her var det blandt andre epileptikere og brugere af hjertemedicin, der oplevede, at priserne stak af.

"Det kan have stor betydning for de patienter, som ikke har så mange penge at gøre godt med, eller som tager forskellige typer af medicin, for eksempel folkepensionister, når prisen på medicin nærmest kan stige til det dobbelte," siger professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.

Han sammenligner de svingende priser med uforudsigeligheden på børsmarkedet.

"Det er et system, som er meget svært at gennemskue," siger han.

Flere eksperter kalder prissætningssystemet på medicinmarkedet for både nyttigt og uhensigtsmæssigt, for systemet giver både lave priser og prishop, der i værste fald kan have meget negative konsekvenser.

"Det kan jo få fatale følger, hvis en pludselig prisstigning får en medicinbruger til at droppe medicinen i en periode, fordi personen ikke har råd til den," siger Sine Jensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

Kopimedicinen er billigere

Det er priserne på kopimedicin, der svinger.

Kopimedicin – også kaldet generika eller generisk medicin – er medicin, som de originale producenter ikke længere ejer enerettighederne til at producere og sætte til salg. Kopimedicin er billigere, fordi kopiproducenterne ikke har de udgifter til forskning og udvikling af produkterne, som de originale producenter har haft.

Derfor kan kopiproducenterne tillade sig at sænke priserne.

Når lægen udskriver en recept, vil der altid stå nævnt et konkret produktnavn på recepten. Ifølge Danmarks Apotekerforening udskriver mange læger konsekvent recepter med navnet på det originale produkt, men statistisk set har de pakninger, der står først i alfabetet, en overhyppighed i lægernes ordinationer.

For apotekeren betyder det dog ingenting, om det er den ene eller den anden produktvariant, der står nævnt på recepten.

Apotekeren har nemlig pligt til at tilbyde dig den variant, der er billigst, og det ved apotekerne, fordi producenterne har meldt deres salgspriser ind til Lægemiddelstyrelsen.

Det gør producenterne hver 14. dag, og det er en slags udbud, hvor producenten med den billigste produktvariant af Lægemiddelstyrelsen vinder retten til at være apotekernes førstevalg i de kommende to uger.

Det kan være meget attraktivt at vinde udbud på de forskellige medicintyper, forklarer Anders Munk-Nielsen, adjunkt ved Københavns Universitet.

"Selv hvis du bare er en øre billigere end konkurrenterne, kommer du til at sidde på 70 procent af markedet i perioden i de næste 14 dage. Sådan er der næsten ingen andre kommercielle markeder, der fungerer. Det er helt specielt for medicinmarkedet," siger han.

Spørgsmålet er så, hvordan den konkurrence fungerer i praksis, og hvilke konsekvenser sådan et system med prisudbud hver anden uge har for medicinbrugerne.

Det er der ikke noget enkelt svar på.

Bratte prisstigninger

Sammen med Frederik Plum Hauschultz lavede Anders Munk-Nielsen i 2017 analysen 'Pris­cykler i markedet for receptpligtig medicin efter patentudløb' for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I analysen fremgår det, at priserne på medicin, hvor patentet er udløbet, i mange tilfælde følger det, forfatterne kalder for et markant cyklisk mønster. Priserne på medicin kan lige pludselig stige meget kraftigt for derefter kun langsomt at falde ned igen.

Det tyder på, at der er nogle elementer i den måde, markedet er designet på, der skaber større og vedvarende prisudsving, som berører mange medikamenter, står der blandt andet i analysen.

"Prishoppene er en uheldig bivirkning af den meget intense konkurrence på markedet. Men det er ikke nødvendigvis et symptom på et usundt marked, hvilket er lidt interessant. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om afvejningen imellem den pris, man betaler i en typisk periode, og så prisen, når der en sjælden gang imellem er et udsving," uddyber Anders Munk-Nielsen.

Oplever voldsomme prisudsving

Førtidspensionist Susanne Ryding er en af de danskere, der rammes særdeles hårdt, når priserne på receptpligtig medicin flyver i vejret.

Artiklen forsætter under billedet

Susanne er ramt af svingende medicinpriser
Foto: Ritzau / Scanpix

Som 14-årig faldt hun ned fra et træ og fik et såkaldt multitraume. Hun har fået over 60 operationer og er dagligt nødt til at indtage smertestillende medicin og medicin, der hjælper imod bivirkningerne.

Hun har oplevet, hvordan prisen på noget medicin, der normalt koster omkring 250 kroner, pludselig kan stige til over 2.000 kroner, som er langt over hendes samlede medicinbudget om måneden.

"Når medicinen bliver så dyr, har jeg ikke råd til den og må gå grædende ud af apoteket igen uden at købe noget," fortæller Susanne Ryding, som har meget svært ved at få hverdagen til at fungere, hvis hun ikke tager sin medicin.

"Lægen siger, at hvis jeg ikke tager medicinen i bare en uge, så kan det tage lang tid, før den virker optimalt igen. Derfor er det vigtigt, at jeg tager den hver dag."

Men også selv mindre prisstigninger kan have stor betydning for Susanne Ryding, som ikke får tilskud til de typer af medicin, som hun har brug for.

"En prisstigning på bare 50 kroner kan hurtigt betyde, at jeg skal bruge 5-800 kroner mere på medicin om måneden, som jeg må tage fra andre ting i mit budget," fortæller Susanne Ryding, der har to hjemmeboende teenagere.

Hun ser gerne, at medicinpriserne bliver faste, som priserne er på de fleste andre produkter.

"Mange af medicinproducenterne er grådige. Jeg kan ikke forstå, at de bare kan få lov til at sætte priserne op," siger hun og fortsætter:

"Forestil dig, hvordan politikerne ville reagere, hvis det var en liter benzin, der pludselig kostede over 2.000 kroner. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at de lader os syge med de mindste og mest skrøbelige økonomier stå i sådan en situation, der forværrer vores helbred og gør os mere syge. Jeg synes ikke, det er et velfærdssamfund værdigt."

Flere udsving i priserne

Siden 2000 er priserne på al apoteksforbeholdt medicin blevet halveret. Alene siden januar 2020 er priserne faldet med 12 procent. Men der er også – i hvert fald siden 2011, som analysen påpeger – kommet markant flere prisudsving.

"Danmarks Apotekerforening siger, at vi i gennemsnit har lave priser, og at det er det, der er det vigtigste. Det er også det simpleste svar. Normalt, når vi designer markeder, er vi kun interesserede i gennemsnittet på priserne, så længe folk får valgt det billigste produkt. Hvis der er en periode, hvor det bliver dyrt for alle, så vil vi normalt gerne tage det med, så længe priserne generelt er lave," siger Anders Munk-Nielsen og fortsætter:

"Men man bør også spørge, om der kan være problemer ud over gennemsnittet. Det er jo noget møg, hvis et stort prisudsving på et medicinprodukt betyder, at der er nogle, der ender med ikke at få købt deres medicin, og især hvis det ender med, at de bliver forskrækkede og permanent holder op med at tage medicinen, fordi de ikke mener, at de har råd til den. Så der er altså forskel på, om man fokuserer på gennemsnittet eller på volatiliteten (rækkevidden i prisbevægelserne, red.)."

Det ville i og for sig også være ligegyldigt, hvis det var sådan, at priserne altid var lave, både på de produkter, der vinder udbuddene i Lægemiddelstyrelsen, og alternativerne til de billigste vindere. Det er bare ikke altid tilfældet.

Der har været eksempler på, at en pakke tabletter steg fra omkring en halvtredser til 1.100 kroner på kort tid.

Hvis den billigste medicin stiger kraftigt i pris, så er der jo ikke længere et billigt alternativ, og så må man betale den høje pris.

Producenterne spekulerer i priserne

Flere kritikere har sagt, at de offentligt tilgængelige prisudbud på medicin gør det muligt for kopivareproducenterne at spekulere i prissætningen.

"Det er skidt for konkurrencen, at kopivareproducenterne kan se, hvad de andre kopivareproducenter tilbyder deres medicin til. Det hæmmer incitamentet til at afgive bud, der ligger lavere end de priser, producenterne kan se, selv om en virksomhed rent faktisk skulle være i stand til at give et endnu lavere bud," siger Sine Jensen fra Forbrugerrådet Tænk.

Producenternes pristilbud er offentligt tilgængelige og kan ses på Medicinpriser.dk, som Lægemiddelstyrelsen står for. Kigger man nærmere på priserne her, vil man se, at prisen på præcis det samme produkt kan svinge meget, for eksempel det antidepressive lægemiddel Venlafaxin, som i februar 2021 koster 1,97 kroner hos en producent og 296 kroner hos en anden producent.

I praksis skal apotekeren jo tilbyde kunden den billigste medicin, som måske er den til 1,97 kroner, men alligevel kan systemet godt give anledning til problemer, forklarer Anders Munk-Nielsen.

"Hvis jeg altid gør, som apotekeren foreslår, får jeg altid den billigste pris, men hvis jeg ikke gør, som apotekeren foreslår, så kommer jeg på et tidspunkt til at snyde mig selv, fordi jeg så kan komme til at købe et produkt, der er væsentlig dyrere."

Den benhårde konkurrence om at vinde medicinmarkedet på de respektive medicintyper gør, at kopivareproducenterne underbyder hinandens priser.

"Og så er der måske en af producenterne, der bare sætter prisen helt vildt op, fordi man jo kan være heldig at sælge en enkelt pakning til en supergod pris. Det kan ofte godt betale sig," siger Anders Munk-Nielsen.

Men hvorfor skulle medicinbrugeren overhovedet vælge noget andet end den medicin, som apotekeren foreslår?

Det kan der være flere svar på.

Et svar handler om tryghed og om lægens recept, der jo indeholder et konkret produktnavn. Navnet på kopimedicinen vil være et andet.

Louise Kastfelt, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, forklarer:

"Nogle forbrugere kan godt have behov for et element af tryghed, når de køber medicin. Hvis apotekeren tilbyder noget andet end det, der står på recepten, så afslår forbrugeren måske og ender med at købe det, der står på recepten, som måske er et væsentlig dyrere produkt."

Sine Jensen fra Forbrugerrådet Tænk tilføjer, at det også kan have betydning for medicinbrugerne at skulle skifte mærke.

"Selv om indholdet er det samme, kan overfladen jo være anderledes, hvilket kan have stor betydning, hvis man har svært ved at synke. Andre produkter kommer med ek­stra­ud­styr, for eksempel astma-inhalatorer, og her kan det være svært at bruge nye produkter hele tiden," siger hun.

Den billige medicin kan være udsolgt

Dernæst er det slet ikke sikkert, at apotekeren har den billigste medicin stående, for nok kan en kopiproducent vinde retten til at være førstevalget i to uger på de respektive typer af receptpligtig medicin, men kopiproducenten har ikke også pligt til at skulle levere medicinen. Og opstår der leveringssvigt, kan apotekeren ikke sælge den billigste medicin, men må sælge en anden og typisk dyrere medicin.

Ifølge Anders Munk-Nielsen opstår der leveringssvigt på hvert 20. medicinprodukt. Går du på apoteket for at købe receptpligtig medicin, er der altså en risiko på fem procent for, at apotekeren ikke er i stand til at sælge dig den billigste medicin, fordi apotekeren ganske enkelt ikke har den stående på hylden.

De mange store prisstigninger på medicin i andet halvår af 2019 skyldtes netop leveringsvanskeligheder.

"Der opstod ekstraordinære leveranceproblemer, som førte til, at priserne steg. Det kan altid ske, men det skete i særlig grad i 2019," siger Per Nielsen, analysechef i Danmarks Apotekerforening.

"Og derfor fik forbrugerne tilbudt produkter, der så var flere gange dyrere end det, de havde fået tilbudt sidste gang, selv om prisen stadig var langt under prisen for det originale produkt."

Presser priserne i bund og sætter dem så op

Det stærkt konkurrenceprægede marked betyder også, at kopivareproducenterne kan ende med at have presset priserne så langt ned, at der til sidst ikke er nogen særlig indtjening på produkterne.

"På et tidspunkt kommer priserne så langt ned, at medicinalfirmaerne ikke tjener noget, og så begynder de måske at hæve prisen igen," siger Anders Munk-Nielsen.

Det har også betydning for priserne, hvor mange forskellige kopivareproducenter der ligger og kæmper om markedet for de forskellige typer af medicin.

"Prishoppene kan i særlig grad ske, når der kun er få producenter, der kan levere medicinen," siger Per Nielsen fra Danmarks Apotekerforening.

Det bekræfter Anders Munk-Nielsen.

"Det er lettere at få priserne til at hoppe i vejret, når det kun er tre til fire firmaer, der ligger og konkurrerer med hinanden. Jo flere firmaer der er i konkurrence, jo større er sandsynligheden for, at priscyklerne holder op," siger han.

Kan ramme de svageste

Hos Danmarks Apotekerforening lægger analysechefen vægt på faldet i gennemsnitspriserne – i de seneste måneder og samlet set over de seneste 20 år – og at priserne på kopimedicin generelt er langt lavere end priserne på den originale medicin.

"Når et patent udløber, starter man med for eksempel ti forskellige kopiproducenter, der hver 14. dag kæmper om at vinde det danske marked. Der sker typisk det, at de konkurrerer sig selv ned, hvorefter prisen på kopimedicinen ender med at være faldet med 95 procent sammenlignet med, hvad originalmedicinen kostede," forklarer Per Nielsen.

Det er fordelene ved systemet: lavere gennemsnitspriser og lavere pris på kopimedicin.

"Den meget skarpe priskonkurrence har givet os nogle af Europas laveste priser på kopimedicin," understreger analysechefen.

Prisen – eller ulemperne – ved systemet er til gengæld, at medicinpriserne kan være i bevægelse. At det er et marked, der er lige så uforudsigeligt som aktiemarkedet, som professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason udtrykker det. Og det erkender Danmarks Apotekerforening også.

"Det kan være svært at vide, hvad man skal betale for medicinen over et år, fordi priserne kan ændre sig. Det gør det svært at få et overblik. Desuden kan det være forvirrende for nogle borgere, som får tilbudt noget andet medicin end det, der står på recepten," siger Per Nielsen.

Sine Jensen fra Forbrugerrådet Tænk pointerer, at det ofte er samfundets svage, der bliver ramt, når priserne på nogle medicinprodukter stikker af.

"Det kan være mennesker, der er sygemeldte, arbejdsløse, eller ældre, der ikke har så mange penge. Det er de mest sårbare mennesker i vores samfund, som de svingende medicinpriser går ud over. Det er meget uheldigt," siger Sine Jensen.

Forlæng udbudsperioderne

Spørgsmålet er så, hvad der skal til for at ændre systemet, så prishoppene undgås, og om der overhovedet skal gøres noget.

"I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener vi, at systemet godt kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Man kunne for eksempel overveje at forlænge udbudsperioden på de 14 dage til en hel måned, som man også gør i Sverige," siger kontorchef Louise Kastfelt.

Men om det virkelig vil fjerne prisudsvingene, at der kun kommer halvt så mange udbudsrunder, stiller adjunkt Anders Munk-Nielsen sig tvivlende overfor.

"Der er jo også prisudsving i Sverige, så det er ikke sikkert, at det overhovedet vil ændre noget," siger han.

Per Nielsen fra Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at medicinpriserne i Sverige "normalt er højere end vores".

"Så konsekvensen af at lave månedlige budrunder kan måske føre til stigende priser," siger han.

Lidt højere priser og ingen prishop

Leveringssvigt skaber også problemer. Her foreslår blandt andre Forbrugerrådet Tænk, at der knyttes en leveringspligt til, så den kopivareproducent, der løber med retten til at få solgt det billigste kopimedicin, også er forpligtet til at levere medicinen.

"Det bør være sådan, at de firmaer, der vinder et udbud, også har pligt til at levere medicinen i de 14 dage, som de byder på. Det er gift for konkurrencen, at man bare kan byde uden at have pligt til at levere," siger Sine Jensen.

Leveringspligten er også noget, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gerne ser, at der bliver kigget nærmere på.

"Det bør undersøges, hvad der ligger bag de her leveringssvigt. Er det noget, vi kan påvirke? Er det systemet, den er gal med?" siger Louise Kastfelt.

Hos Danmarks Apotekerforening mener analysechef Per Nielsen, at det formentlig vil få konsekvenser for de gennemsnitlige priser, hvis politikerne beslutter sig for at lave om på systemet.

"Det er svært at forestille sig, at man kan få det bedste af alle verdener med lave priser, og hvor der ikke er prishop. Der er ikke nogen lette løsninger på det her," siger han.

Danmarks Apotekerforening foreslår i stedet en ændring af medicintilskudsåret, hvor en smidig abonnementsordning skal kunne sikre, at medicinbrugerne pludselig ikke skal betale meget mere, end de er vant til, for medicinen.

Men selv om priserne skulle stige, hvis systemet blev lavet om, er det ikke noget, der nødvendigvis bekymrer Louise Kastfelt fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

"Det er jo en afvejning: Kan man leve med, at priserne generelt er et lille nøk højere, imod at vi ikke ser de her udsving i priserne? Vil forbrugerne acceptere lidt højere priser, hvis de slap for prishop? Den samlede forbrugervelfærd vil ikke nødvendigvis blive forværret af den grund, men det er ikke noget, vi har undersøgt," understreger Louise Kastfelt og uddyber:

"Vi siger ikke, at priserne i sig selv er for høje. Vi siger, at det er uhensigtsmæssigt med de store prishop, som rammer forbrugerne. Det skaber utryghed og betydelige udgifter for den enkelte forbruger, der står i den situation, at medicinen pludselig er blevet meget dyrere. Spørgsmålet er, om det er muligt at indrette systemet, så det er mere hensigtsmæssigt, uden at priserne generelt bliver meget højere. Der må være plads til forbedring."

Det kan du selv gøre, når medicinpriserne svinger

Du kan holde øje med medicinpriserne på medicinpriser.dk, som Lægemiddelstyrelsen står bag.

"Det er dog ikke så let at orientere sig på siden, hvor der er svært sprog, meget tekst med lille skrift og mange felter, du skal udfylde, så du skal holde tungen lige i munden," siger Sine Jensen, seniorrådgiver på Forbrugerrådet Tænk.

I praksis er det meget svært at planlægge dine indkøb af receptpligtig medicin, så du køber den, når den er billigst, og undgår at købe medicinen, når den er dyrest.

"På det meste medicin er der jo sat begrænsninger for, hvor meget du må købe ad gangen. Det er gjort for at undgå, at folk køber for meget, får medicin liggende, som bliver for gammel, eller der sker misbrug. Medicin er ikke noget, der bør hamstres, og det er reelt også svært at gøre det," siger Sine Jensen og tilføjer, at mange jo også bare bliver nødt til at købe medicinen, hvis de bliver syge.

Hun opfordrer til, at du undersøger markedet grundigt, hvis du vil købe din receptpligtige medicin i udlandet.

"Der er rigtig mange falske hjemmesider med salg af medicin, så det er en jungle at finde rundt i. Det er dog lovligt at købe medicin i udlandet, og du har også ret til at tage dit medicintilskud med, når du handler i udlandet," siger Sine Jensen.

Danmarks Apotekterforening har en ny app på vej. Appen skal hjælpe dig med blandt andet at tjekke priser på receptpligtig medicin. Appen kan også hjælpe med oplysningerne om, hvor meget du får i tilskud til medicinen, og om der er omkringliggende apoteker, der har den billigste medicin på lager, hvis det lokale apotek ikke har.

“Vi har ikke mindst udviklet appen til forbrugere med et fast medicinforbrug,” siger Per Nielsen fra Danmarks Apotekerforening.

CTR-oplysninger om dine tilskud, saldo og tilskudsperiode i CTR-registeret kan også ses i appen.

Sådan virker medicinmarkedet

Grundlæggende er medicin på apoteket inddelt i tre markeder, og det er meget forskelligt, hvordan priserne udvikler sig for disse tre slags medicin.

  • Medicin med patent: Typisk faste, høje priser fastsat af producenten.
  • Generisk medicin: Medicin, hvor patentet er udløbet, og der laves kopimedicin. Her afgøres prisen hver 14. dag via budrunder. Artiklen handler om denne type medicin.
  • Håndkøbsmedicin: Her udvikler priserne sig som på alle andre typer af produkter via markedskonkurrence. Håndkøbsmedicin kan købes andre steder end på apoteket.

Prisen på medicin brugt på sygehuse har sit helt eget marked. Sygehusmedicin har stor betydning for de offentlige udgifter, men ikke direkte for den enkelte forbruger.

Sådan virker tilskudssystemet

Du får tilskud af det offentlige til køb af receptpligtig medicin, hvis du køber tilstrækkelig meget medicin. Jo mere medicin du køber, jo større er tilskuddene. Det er ikke al medicin, der er tilskudsberettiget.

Tilskuddet beregnes for en periode på et år ad gangen, der starter, første gang du køber den re­­cept­­­­plig­­­ti­­ge medicin, efter at den foregående tilskudsperiode er udløbet. Hvis du ikke har fået tilskud før, så starter tilskudsperioden, når du køber den receptpligtige medicin første gang.

Du kan se på din kvittering fra apoteket, hvor meget du har fået i tilskud på det pågældende medicinkøb. Tilskuddet bliver automatisk trukket fra prisen, når du betaler.

Du kan selv følge med i, hvor meget du har købt medicin for, og hvor meget du kan få i tilskud på dine næste medicinkøb, på din saldo i det såkaldte CTR-register (Det Centrale Tilskuds Register), som du finder under fanebladet Tilskudsbevillinger på hjemmesiden www.fmk-online.dk, hvor du logger på med NemID. FMK står for Fælles Medicinkort.

Har du meget store udgifter til medicin, kan du også få en henstandsordning, som er en aftale med apoteket, hvor den årlige egenbetaling deles i 12.