Desinfektionsmidler er sjældent nødvendige

Coronakrisen har gjort, at flere er begyndt at desinficere overflader for at forebygge smitte.

Det kan være med hjælp fra desinfektionsmidler såsom klorin, klorrens, rodalon, badeværelsesspray med desinfektion, antibakteriel toiletrens eller desinficerende rengøringsservietter.

Disse desinfektionsmidler indeholder kemiske stoffer, der inaktiverer og dræber bakterier og/eller virus.  

Undgå desinfektionsmidler så vidt muligt

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det ikke nødvendigt at bruge desinfektionsmidler i hjemmet for at forebygge smitte.

Helt almindelig rengøring med vand og sæbe er tilstrækkeligt. Det opløser og fjerner snavs og mikroorganismer.

Miljøstyrelsen anbefaler også at undgå klor, desinficerende midler og duftfriskere så vidt muligt, at bruge miljømærkede rengøringsmidler og at bruge handsker for at beskytte huden.

Det er derfor kun under særlige omstændigheder, at det er nødvendigt med skrappere rengøringsmidler i hjemmet. Hvis fx din læge har rådet dig til det.

Hvorfor er desinficering et problem?

Desinfektionsmidler kan have uønskede effekter på miljøet og sundheden.

Derudover kan desinfektionsmidler potentielt skabe resistente bakterier, som ikke kan slås ihjel med antibiotika. Der findes eksempler på, at bakterier kan tilvænne sig visse typer desinfektionsmidler.

Hvis du bruger et desinfektionsmiddel på en snavset overflade, virker det heller ikke. Skal du desinficere, er det vigtigt først at gøre overfladen rent.

3 tips til at undgå desinficerende midler

Almindelig rengøring med vand og sæbe er den bedste måde at rengøre hjemmet.

• Brug almindelige rengøringsmidler, som er miljø- og allergimærkede. Når du bruger vand og sæbe, får du løsnet og fjernet både snavs og bakterier eller virus.
• Hvis du vil desinficere køkkenredskaber, kan du skolde dem i kogende vand.
• Undgå produkter med betegnelserne "desinfektion", ”antibakterielt”, ”bakteriehæmmende” eller ”meldugresistent”. De er udtryk, som dækker over desinficerende stoffer i produkter.

Håndvask fremfor håndsprit

Almindelig håndvask med vand og sæbe fjerner både bakterier, snavs og evt. uønskede kemikalier, som du kan have på hænderne.

Uønsket kemi på hænderne kan fx være flammehæmmere fra støv, ftalater fra plastik eller PFAS, også kaldet for fluorstoffer, fra udendørstøj.

Generelt anbefaler vi også at vaske hænder i stedet for at bruge håndsprit, fordi du også får vasket disse kemikalier af.

Håndsprit er et godt alternativ, hvis du ikke har mulighed for at vaske hænder.

Har du eksem, kan det gøre, at hænderne ikke så godt kan tåle vand. Her kan håndsprit også være et alternativ. Husk altid at følge lægens råd.

Desinfektion er nødvendigt i svømmepøl, vildmarksbad og spa

Ejer du en pool, spa eller vildmarksbad, er det ifølge Miljøstyrelsen nødvendigt af desinficere vandet.

Ofte kan du bruge klor til at desinficere vandet, hvis du vil undgå bakterier, som kan fremkalde sygdomme.

Undgå det bakteriedræbende stof triclosan

Triclosan er et desinficerende stof, som tidligere var udbredt i forbrugerprodukter. Stoffet er belastende for miljøet, mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at kunne udvikle resistente bakterier.

Stoffet har været brugt som desinfektionsmiddel, blandt andet i bakteriedræbende sæber, men har i flere år været forbudt at bruge som desinfektionsmiddel.

Triclosan er tilladt i få udvalgte kosmetiske produkter, men det er meget tæt på at være udfaset.

Vi anbefaler, at du undgår at udsætte din krop for triclosan.