Droner: Husk dette inden køb
Droner findes i et utal af varianter, og den kan hurtigt blive en større udskrivning. Så hvad skal du kigge efter, inden du køber en drone? Få hjælp her.

Sådan køber du den rigtige drone
Droner kan overordnet inddeles i 4 typer:
- Legetøjsdroner
- Hobby droner med og uden kamera
- Semi-professionelle droner med kamera
- Professionelle droner med kamera
Dronerne i Forbrugerrådet Tænks test er primært at betegne som semi-professionelle. Alle dronerne i testen er med kamera.
Skal du købe en drone, er der en række vigtige overvejelser. Du kan derfor med fordel læse denne artikel, inden du køber en drone.
Vender dronen selv hjem?
Droner kan have en funktion, hvor de automatisk vender tilbage til udgangspunktet, hvis dronen mister forbindelsen til fjernbetjeningen. Har dronen den funktion, mister du den sjældent helt.
Sikkerheden er endnu bedre ved de droner, der også vender tilbage af sig selv, når batteriet er ved at løbe tør.
Har den en rigtig fjernbetjening?
Fjernbetjeningen er vigtig, og vælg en drone, der har en rigtig fjernbetjening.
Droner, der kun kontrolleres fra din smartphone, har meget kort rækkevidde. Det er også sværere at kontrollere dronen med telefonen end med en fjernbetjening.

Kan du købe ekstra batteri?
Flyvetiden på et opladet batteri er ikke voldsomt imponerende for dronerne.
Dronen med bedst flyvetid i testen af droner holder sig i luften i 25 minutter, og dronen med kortest flyvetid går død efter 10 minutter. Et ekstra batteri i tasken kan derfor være en god idé.
Ekstra batterier koster mellem 300-1.500 kroner alt efter hvilken drone-model, batteriet er til.
Opdager dronen forhindringer?
Avancerede sensorer på dronen kan opdage forhindringer, så dronen kan undgå dem. Det er en af de nyere funktioner på droner.
Funktionen er for eksempel nyttig, hvis du har bedt dronen om at følge dig, mens du bevæger dig i naturen.
Er det muligt at få reservedele?
Droner kan uanset sikkerhedssystemer lande hårdt eller blive skadet på anden vis, for eksempel under transport. Derfor er det vigtigt, at du kan få fat på reservedele.
Tjek hos forhandleren, om det er muligt at få propeller og andre reservedele til din drone, når du køber den.
Er den nem at transportere?
Droner fylder vidt forskelligt. Nogle er nemmest at transportere i bil, mens andre kan klappes sammen og lægges i en rygsæk eller skuldertaske.
Skal du lave naturoptagelser på steder, du kun kan nå til fods eller cykel, så vælg en drone, der ikke fylder meget.


Billige droner: Skal du undgå dem?
Forskellen på de bedste og de dårligste droner i testen af 9 kameradroner er stor. Men skal du helt undgå de billigste droner i test?

Droner: Få styr på reglerne
Droner på over 250 gram er ikke legetøj. Dronerne skal registreres, og du skal have et dronetegn, før at du må flyve dronen.

Symaskiner: Vedligehold i 6 trin
Rens din symaskine for trådrester og stoffnuller med jævne mellemrum, så syr den bedre og holder længere. Her får du 6 gode råd til at vedligeholde maskinen.