se mere
Tænk har en fast aftale med et testlaboratorium i udlandet, hvor vi løbende sender modeller til test. Efter et nøje fastlagt testprogram testes støvsugerne hver gang på fuldstændigt sammenligneligt grundlag. Vi kan derfor præsentere nye resultater hyppigere end tidligere.
Hvor godt suger den?
Modellerne er både testet for, hvor godt de suger støv op fra gulvtæpper og hårdt gulv med og uden sprækker. Vi har også støvsuget langs panelerne for at se, hvor godt mundstykket får det hele med.
Testen er udført både med støvposen/støvbeholderen tom og knapt halvt fyldt med støv. Vi har også testet, hvor hurtigt og effektivt dyrehår suges op af maskinen. Hvis støvsugeren leveres med et parketmundstykke til hårdt gulv, har vi også testet dette. Den samlede bedømmelse for støvsugning er et gennemsnit af både det almindelige mundstykke og parketmundstykket, hvis modellen kommer med et sådant.
Vi har målt, hvor godt støvsugernes filtre og poser holder støv og helt små partikler indenbords. Det sker ofte, at selv modeller med HEPA filtre ikke holder støvet ret godt tilbage. Det skyldes utætheder omkring filteret, så støvet blæses forbi i stedet for at blive fanget.
Hvor let er den at bruge?
Brugervenligheden er vurderet af et panel på tre personer. Der er taget hensyn til både daglig brug, samt hvor nemt det er at pakke apparatet væk efter brug. Dagligt brug er blandt andet vurderet ud fra, hvor nemt og hygiejnisk det er at skifte poser og tømme støvbeholdere på de poseløse modeller.
Dagligt brug dækker også over, hvor nemt det er at bakse rundt med støvsugeren; ruller hjulene let, og er det nemt at skifte sugestyrke, tænde og slukke og skifte mundstykkets position mellem hårdt gulv og gulvtæppe. Derudover har panelet bedømt, hvor let det er at skifte motor- og udblæsningsfiltre.
Motoren og ledningsrullen udsættes for en omfattende holdbarhedstest, der simulerer flere års brug. Hvis motoren kan køre i 550 timer er resultatet rigtig godt. Hvis maskinen fejler inden da, testes endnu to modeller, og gennemsnittet bedømmes.
Ledningsoprullet testes ved at trække ledningen ud og lade den trække sig selv op igen 1000 gange. Hvis maskinen fejler undervejs testes endnu en model, og en samlet bedømmelse sker på baggrund af gennemsnittet.
Samlet bedømmelse
Vi vægter resultaterne sådan: Støvsugning 50%, brugervenlighed 25%, støvfiltrering 10%, støj 6%, holdbarhed 5%, energiforbrug i forhold til effektivitet 4%.
Derudover vil et dårligt resultat i støvsugning eller holdbarhedstesten begrænse det samlede resultat.
Testen af støvsugere er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Tænks test
Relaterede test
Vær aktiv
Kom med dine erfaringer om produkter i Tænks Mærkebank, bliv markedsagent og tjek priser, eller forlang fair play i supermarkedet.
Læs mere om hvordan du kan støtte det forbrugerpolitiske arbejde













