Kemitest: Løbecykler
Vi tester det populære legetøj for mistænkt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer i styr, sadel og dæk. I testen indeholder 10 ud af 12 løbecykler uønsket kemi. Se kemitesten her.
Testet d. 6. december 2021
Bikestar
Magnesium Løbecykel
BoBike
Løbecykel
Janod
Little Bikloon løbecykel
Kinderkraft
Balancecykel Uniq
Kokua
Like a Bike Jumper
Lionelo
Bart Løbecykel
Micro
Løbecykel Deluxe
My
hood rider Løbecykel
Pinolino
Løbecykel Johann
Puky
LR Light
Puky
LR M
Trybike
Løbecykel
Om testen af
Løbecykler
Forbrugerrådet Tænk har testet 12 løbecykler, der kan bruges til børn i alderen to til fem år. Der er både løbecykler af træ og metal, samt løbecykler med punkterfrie plastikdæk og luftfyldte gummihjul.
Forbrugerrådet Tænk Kemi har undersøgt indholdet af kemikalier i styr, sadel og dæk, da det i alle tilfælde er dele, som børnene kommer i berøring med i kortere eller længere tid.
Mød holdet bag kemitesten af løbecykler.
Stine står bag denne kemitest i samarbejde med andre europæiske forbrugerorganisationer i ICRT, International Consumer Research and Testing.
Stine Müller
Sådan har vi testet løbecykler
-
Vi har kun undersøgt, om stofferne findes i produkterne. Vi har ikke testet for, i hvor høj grad stofferne frigives fra produkterne.
Disse stoffer har vi undersøgt for:
- PAH’er, eller tjærestoffer, som kan være kræftfremkaldende.
- Ftalater, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
- Fosforholdige flammehæmmere, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
- Klorparaffiner, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
-
Overordnet resultat fra testen
- To løbecykler får den bedste kemibedømmelse, A-kolben. De er enten helt fri for uønsket kemi eller indeholder kun små spor af et enkelt stof.
- 10 løbecykler får den laveste kemibedømmelse, C-kolben. De indeholder større mængder problematisk kemi, som fx PAH'er, ftalater eller flammehæmmere. I flere tilfælde er indholdet over grænserne for legetøj.
Ftalater
Ftalater er eller mistænkes for at være hormonforstyrrende.
- I en løbecykel, Trybike, fandt vi DEHP i sadlen. En anden løbecykel, Lionelo, indeholdt DBP i dækkene.
- I begge tilfælde var indholdet af de pågældende ftalater over, hvad der i EU må være legetøj.
- Tre løbecykler indeholdt DPHP i sadlen.
I Danmark har der siden 1999 været et forbud mod alle ftalater inklusiv DPHP i legetøj beregnet til børn under tre år. Indholdet i alle tre sadler var over den fastsatte grænse.
De fleste af de testede løbecykler markedsføres og passer til børn under tre år. Det gælder også for de tre løbecykler med DPHP i sadlen.
PAH’er (tjærestoffer)
PAH’er - eller tjærestoffer - er fundet i større mængder i seks af de 12 testede løbecykler.
PAH’er er en gruppe af stoffer, hvor mange af stofferne er eller mistænkes for at være kræftfremkaldende.
EU har en grænseværdi for udvalgte PAH’er i legetøj og forbrugerprodukter, som du er i længerevarende kontakt med.
I alle seks løbecykler var det i dækkene, testen viste indehold af de uønskede stoffer.
Testen viser, at dækkene på fire af løbecyklerne indholder bl.a. benzo(a)anthracen, chrysene, benzo(b+j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen og benz(e)pyren i koncentrationer over EU-grænsen for legetøj.
Dækkene på to andre løbecykler indeholder en anden PAH (benz(ghi)perylene) i koncentrationer over de tyske retningslinjer, der gæder for GS-mærket for legetøj med kortvarig hudkontakt.
I styret på en enkelt af løbecyklerne viser testen også indhold af PAH'en naftalin.
Naftalin er ikke forbudt i legetøj, men stoffet er klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende. Indholdet er over de tyske retningslinjer, der gæder for GS-mærket for legetøj.
Flammehæmmere
En enkelt af de testede løbecykler, Puky LR M, indeholder flammehæmmeren TCPP i sadlen.
Tre fosforholdige flammehæmmere (TCEP, TCPP og TDCP) er forbudt i EU i legetøj til børn under tre år i koncentrationer over 5 mg/kg, fordi de er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
De fleste af løbecyklerne er beregnet til børn under tre år, inklusiv Puky løbecyklen med TCPP.
-
Mange af de testede løbecykler er fjernet fra det danske marked, eller der er tilbudt ombytning af dæk, sadel eller returnering af cyklerne.
Enkelte virksomheder anerkender ikke umiddelbart testresultaterne, da deres egne test viser andet. De vil først undersøge sagen nærmere, før de tager stilling til, hvad de gør.
Virksomhederne bag løbecyklerne har alle sendt kommentarer ifm. testen, som du kan læse under testresultatet for det enkelte produkt.
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
Sådan undgår du uønsket kemi i legetøj
I fidgets, squishies, slim, trælegetøj eller plastikfigurer kan du støde på kemikalier, som er mistænkt hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Få hjælp til at undgå dem her.
Løbecykler indeholder flere uønskede kemikalier
I kemitest af løbecykler indeholder 10 ud af 12 løbecykler flammehæmmere, ftalater eller PAH'er. Nu fjerner flere virksomheder løbecykler fra markedet.
Undgå disse løbecykler
10 ud af 12 løbecykler dumper i vores test, fordi de indeholder kemiske stoffer, der kan skade sundheden. Flere cykler er heller ikke sikre at køre på.