Renere bål i stuen

22.10.2010

Brændeovne forurener – men man kan selv gøre noget ved det. Det Økologiske Råd har forladt en hård nul-tolerance politik og anbefaler nu 'den næstbedste løsning'.

Renere bål i stuen (billede)

Skift din gamle brændeovn ud med en nyere model – hellere i dag end i morgen – hvis du ikke kan undvære én.

Sådan lyder opfordringen fra Det Økologiske Råd, der tidligere har været ude med hård kritik af danskernes forkærlighed for brændeovne, fordi røgen er en stor forureningskilde, der især kan være til fare i tæt beboede boligkvarterer. Ikke mindst når ovnen er en ældre model – eller hvis ovnen betjenes forkert.

Filterløsning lader vente på sig

Når der fyres i vintermånederne fra landets over en halv million brændeovne, giver det meget usund røg, der blandt andet indeholder tjærestoffer, dioxiner og bitte små partikler, som kan trænge ind i kroppen og forårsage allergi, luftvejssygdomme, hjerte-karlidelser og kræft.

En mulig løsning med filtre i skorstenene lader vente på sig, fordi brændeovne med filter i øjeblikket ville være dobbelt så dyre som ovne uden filter.

”Derfor vil filterproducenterne ikke investere i produktionen,” siger Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd til Tænk.

Skift ovnen ud med ny model

Imidlertid er der de senere år blevet gjort en del for at forbedre de nye ovne og formindske forureningen – og når det gælder CO2-udslip, er brændefyring en god løsning, der er med til at sænke den globale opvarmning.

Derfor er Det Økologiske Råd nu indstillet på at anbefale ’den næstbedste løsning’.

”Mens vi venter på en bedre regulering, går vi nu ud og siger, at man bør skifte de gamle ovne ud med de nye. De er ganske vist ikke gode nok – men dog bedre,” siger Kåre Press-Kristensen, der er civilingeniør og specialist i luftforurening ved Det Økologiske Råd.

Skrappere krav

Der er de senere år kommet skrappere krav til det maksimale udslip af skadelige partikler sammen med virkningsgraden – hvor godt ovnen udnytter brændet – og udslippet af kulilte.

En række miljømærker sikrer så lille et udslip som muligt af de skadelige stoffer i brænderøgen.

Tre mærker, du bør holde øje med

Gode og miljørigtige råd om brændeovne

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Vær aktiv

Kom med dine erfaringer om produkter i Tænks Mærkebank, bliv markedsagent og tjek priser, eller forlang fair play i supermarkedet.

Læs mere om hvordan du kan støtte det forbrugerpolitiske arbejde

Indkøbskurv

log på tænk.dk