Sådan har vi testet fladskærme

Google+twittetFacebookTip en ven
27.5.2013

De nyeste tv-modeller er spækket med funktioner, såsom 3D, internet og optagefunktion. Men billedkvaliteten er fortsat det absolut vigtigste parameter, når vi tester og anbefaler fladskærme.

Sådan har vi testet fladskærme (billede)

På vores faste testinstitut i Tyskland har vi testet en lang række fladskærms-tv i størrelserne 22"-60".

De nyeste tv-modeller er spækket med funktioner, såsom 3D, netværk, streaming m.m. Flere fladskærme har også indbygget optagefunktion enten på ekstern harddisk eller usb-stick, hvis funktion nu også testes.

Billedkvaliteten er stadig den vigtigste parameter og bedømmes på grundlag af både en teknisk test, hvor blandt andet betragtningsvinklen og lysrefleksionen i skærmen måles.

Desuden laves en seertest, hvor vi undersøger hvor godt skærmene viser billeder med de mange forskellige muligheder, moderne tv tilbyder. Det vil sige både analogt og digitalt tv-signal, dvd-film via HDMI og scartstik samt og tv i høj opløsning - det såkaldte HDTV.

Billedgengivelse vurderes af testpanel

Testpanelet, der består af fem trænede personer, bedømmer skærmene i en afstand af 2-3 meter - lidt tættere, når der ses HDTV. Scener fra to forskellige film bedømmes med henholdsvis udendørsscener med meget lys samt mørke scener. 

Desuden bedømmes det, hvor gode skærmene er til at gengive hurtige bevægelser og nærbilleder af ansigter. Endelig ser vi på, hvor gode skærmene er til at vise fotos og fungere som computerskærme.

Paneldeltagere og tekniske målinger tester lyden

Lydkvaliteten er primært en subjektiv bedømmelse af tre trænede paneldeltagere. Tre forskellige lydspor bedømmes for at dække de lydtyper, man typisk oplever på tv. Det er klassisk musik,  popmusik og tv-drama med både mandlige og kvindelige stemmer henover baggrundsmusik.

Tekniske målinger udføres for at klarlægge, hvor højt højttalerne kan spille og stadig lyde godt, og om hele spektret fra bas til diskant kommer behageligt til udtryk.

Hvor let er det at bruge?

Brugervenligheden vurderes af tre paneldeltagere og bedømmes blandt andet udfra installation, daglig brug, samt brug med og uden fjernbetjening, avancerede indstillinger og zappe-hastigheder.

Brugsanvisningen bedømmes af to eksperter, der for hvert punkt giver en samlet karakter opnået ved konsensus.

Ekstrafunktioner og tekst-tv

Ekstrafunktioner er en samlet karakter for, hvor alsidigt tv’et er i forhold til brug og tilkobling af eksternt udstyr. Det gælder blandt andet antallet af stik, og om der er usb-porte, kortlæser, indbygget harddisk, picture-in-picture og så videre. De lidt dyrere skærme vil ofte få en højere karakter på dette punkt.

Tekst-tv bedømmes for, hvor hurtigt det klarer at skifte til forskellige sider, og hvor læsevenligt bogstaverne står på skærmen.

Strømforbrug

Strømforbruget måles med det samme prøvebillede uden lyd for alle skærmene. Strømforbruget måles også, når skærmene står på standby, og når de er slukkede på tv’ets kontakt, men stadig tilsluttet elnettet.

Sådan har vi vægtet resultaterne

  • Billedkvalitet 40%,
  • lydkvalitet 20%,
  • brugervenlighed 12,5%,
  • ekstra funktioner og tilslutningsmuligheder 22,5% og 
  • strømforbrug 5%.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumers Research and Testing, ICRT.

Læs mere om, hvordan Tænk tester

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 141/2013 (billede)
7.6.2013

Netkonkurrencer: Ét klik og du begraves i uønskede spammails. Find det rette udstyr til at...