se mere
Vi har testet to typer af eksterne harddiske:
Skrivebordsmodellen
3,5” Desktop HDD. Stor kapacitet til prisen. Vi har testet 1 GB versioner, men de kan fås større. Hurtigere til skrivning og læsning. Flere tilslutningsmuligheder - nogle modeller kommer med eSata/Firewire. Bruger en ekstern strømforsyning og kan altså ikke bruges udelukkende med tilslutning til USB-porten. Større formfaktor - de er designet til at stå på bordet eller reolen, ikke til at have med i tasken.
Den mobile model
2,5” bærbare HDD. Mindre kapacitet, men stadig 500 GB, hvilket er alt rigeligt for de fleste. Simple - kommer typisk med kun en USB-port og en LED, der angiver, hvornår disken arbejder. Forsynes med strøm gennem USB og er således designet til at tilslutte den bærbare computer. Lille formfaktor - de er designet til at tage med på farten.
Sådan har vi testet
Det vigtigtste parameter er selve funktionen. Det vil sige læsning og skrivning af data. Hastigheden er det væsentligste, men også adgangstiden er blevet målt (adgangstid er den tid, det tager, før disken går igang med opgaven efter kommando). Funktionen er bedømt for alle forskellige tilslutninger.
Holdbarheden er blevet vurderet ud fra temperatur, vibrationer, droptest og konstruktionskvalitet. En disk, der udvikler meget varme og ryster meget, vil med større sandsynlighed gå i stykker over tid. Droptesten fortæller, om disken kan overleve fald i både slukket og tændt tilstand. Konstruktionskvaliteten er en subjektiv vurdering fra laboratoriets side omkring kvaliteten af materialer og samlinger.
Strømforbruget er blevet målt, både når disken arbejder, og når den er standby. Strømforbruget er væsentligst for de mobile harddiske, da de typisk suger strøm fra en bærbar, som kan være på batteri.
Støj er blevet målt på alle sider af disken. Støj er generende for dig selv og dine omgivelser, men kan også sige noget om kvaliteten af produktet.
Brugervenligheden er ikke så kompleks for denne produktgruppe, da det er et simpelt produkt uden et kompliceret interface. Brugervenligheden er bedømt ud fra manualen, hvordan det er at komme igang med enheden første gang, det medfølgende software, selve hardware komponenterne (f.eks. tænd/sluk), mobilitet og adgangstid (her referer adgangstiden til, hvor hurtigt man kan komme igang med enheden ved opstart, og hvor lang tid det tager at lukke den ned).
Derudover er ekstrafunktioner taget med i bedømmelsen, men det er et simpelt produkt uden mange forskellige muligheder.
Den samlede bedømmelse vægter således:
Funktion 45 %, holdbarhed 25 %, strømforbrug 7 %, støj 3 %, brugervenlighed 15 %, ekstra funktioner 10 %
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Tænks test
Relaterede test
Vær aktiv
Kom med dine erfaringer om produkter i Tænks Mærkebank, bliv markedsagent og tjek priser, eller forlang fair play i supermarkedet.
Læs mere om hvordan du kan støtte det forbrugerpolitiske arbejde












