Se mere
Fortrydelsesret
Ved et almindeligt køb i en butik har du hverken krav på returret, bytteret eller fortrydelsesret.
Hvis du derimod køber en vare ved fjernsalg (postordre, nethandel eller lignende), har du i næsten alle tilfælde 14 dages fortrydelsesret.
Du kan fortryde i 14 dage
Køb over internettet er det, man kalder fjernsalg, og der har du i modsætning til et almindeligt køb i en butik ret til at fortryde købet op til fjorten dage efter, du har modtaget varen.
I hvert fald når du handler i danske netbutikker.
Af et EU-direktiv fremgår det, at du har 7 dages fortrydelsesret, så det er du som minimum sikret når du handler i et EU-land. Udenfor EU kan du ikke gå ud fra, at du har ret til at fortryde.
Butikken skal gøre opmærksom på fortrydelsesretten
- Butikken/virksomheden skal udtrykkeligt gøre dig opmærksom på, at du har fjorten dages fortrydelsesret, inden aftalen indgås. Og det er ikke nok, at det kun står i de generelle salgsbetingelser.
- Butikken/virksomheden skal også oplyse sig om fortrydelsesretten i ordrebekræftelsen eller på en følgeseddel, der er vedlagt varen.
- Hvis du ikke er blevet gjort opmærksom på fortrydelsesretten inden aftaleindgåelsen, har du ret til at returnere varen op til tre måneder efter, at du har modtaget den.
- Hvis virksomheden inden for de tre måneder gør dig opmærksom på, at du har fortrydelsesret, kan du fortryde fjorten dage efter, du har modtaget beskeden.
Enkelte produkter kan du ikke fortryde på nettet
Det er ikke alle køb fra danske virksomheder, du kan fortryde.
- Fortrydelsesretten gælder ikke på transportområdet f.eks. ved køb af flybillettter, køb af rejser, billetter til kulturarrangementer og ved køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningen.
- Du kan også miste din fortrydelsesret ved varer, der skal fremstilles specielt til dig - men i så fald kræver det din udtrykkelige accept.
- Normalt kan du heller ikke fortryde købet, hvis du bryder forseglingen på cd'er, dvd'er og software.
Krav om original emballage
- Fortrydelsesretten er altid betinget af, at man kan levere varen tilbage i væsentlig samme stand og mængde.
- Krav om original emballage og lignende kan kun kræves, hvis denne udgør en naturlig del af produktet, eller i øvrigt har en ikke uvæsentlig værdi for sælgeren.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.














