Fladskærm: Hvor stort skal dit tv være?
Hvor stor skal din nye fladskærm være? 55 og 65 tommer er det automatiske valg for mange, men er det overhovedet den rigtige størrelse til din stue?
Afstanden mellem sofa eller lænestol og dit tv skal være så behagelig som muligt, så du både kan se de nødvendige detaljer og ikke anstrenger dine øjne.
Skærmens størrelse kan derfor blive afgjort af, hvor langt væk du kan komme til at sidde fra dit tv.
Forbrugerrådet Tænk har testet skærmstørrelse og afstand
Forbrugerrådet Tænk har testet skærmstørrelser og afstand på 22 forsøgspersoner i en laboratorietest i 2013 og senere igen med 25 testpersoner i 2016. Testen blev udført i samarbejde med vores testorganisation ICRT
Alle testpersoner var mænd og kvinder i alderen 22-58 år.
Læs med og få svar på følgende:
Placering af lænestol og sofa afgøres af tv-størrelsen
Fladskærmens optimale afstand og minimumsafstand til sofagruppen og lænestolen kan du finde ved at bruge følgende guideline
- 40 tommer: 2,4 m (mindst 1,8 m)
- 42 tommer: 2,5 m (mindst 1,9 m)
- 44 tommer: 2,6 m (mindst 2,0 m)
- 46 tommer: 2,7 m (mindst 2,1 m)
- 48 tommer: 2,8 m (mindst 2,2 m)
- 50 tommer: 2,9 m (mindst 2,3 m)
- 55 tommer: 3,2 m (mindst 2,5 m)
- 60 tommer: 3,4 m (mindst 2,6 m)
- 65 tommer: 3,6 m (mindst 2,7 m)
FullHD og Ultra HD (4K) gør ikke stor forskel på tv-afstanden
Fladskærme i både Full HD og Ultra HD (4K) på henholdsvis 40, 48 og 55 tommer er blevet brugt til forsøg 2, hvor 25 personer har fundet frem til den afstand, de synes bedst om.
Forskellen mellem den udbredte skærmopløsning Full HD (1.920 x 1080 pixels) og Ultra HD (4K) (4.096 x 2.160) viser sig ikke at være særlig stor, når det kommer til, hvilken afstand vi finder mest behagelig.
Forsøget med at finde den optimale afstand til skærmen blev også udført i 2012. Dengang var der ikke nævneværdig forskel på, om brugerpanelet så film i HD fra en Blu-ray eller i den lavere SD-opløsning fra en dvd.
55 eller 65 tommer: Hvilken størrelse skal du vælge?
En fladskærm på 65 tommer er cirka 20 centimer bredere og 10 centimeter højere end 55 tommer.
Prisen på en 65 tommer er ofte betydeligt højere end 55 tommer. Prisforskellen på nye skærme kan nemt være mellem 7.000 og 8.000 kroner.
Det er en høj pris for den beskedne ekstrastørrelse. Teknisk set er der nemlig ikke væsentlig forskel på en fladskærm på henholdsvis 55 og 65 tommer.
Du får altså markant mere tv for pengene ved at vælge en 55 tommer i stedet for en 65 tommer.
Der kan naturligvis være fordele ved en stor skærm – især hvis du har en stor stue og sidder langt fra skærmen. Men for mange vil en 55 tommer være et fornuftigt valg, hvis der skal købes en ny fladskærm, der skal bruges som primært tv.
Hvis du gerne vil have en endnu større skærm, kan du overveje en projektor. Vi har testet projektorer til hjemmebrug til film og gaming, så du kan vælge den bedste til dit behov.
Sådan regner du tommer ud på tv
Tommestørrelsen på tv regner du ud ved at måle diagonalt fra øverste hjørne til nederste hjørne på dit tv.
1 tomme = 2,54 centimeter Det betyder, at:
- 24 tommer tv er 60,96 centimeter diagonalt på skærmen
- 32 tommer tv er 80,28 centimeter diagonalt på skærmen
- 40 tommer tv er er 101,6 centimeter diagonalt på skærmen
- 43 tommer tv er 109,22 centimeter diagonalt på skærmen
- 55 tommer tv er 139,7 centimeter diagonalt på skærmen
- 65 tommer tv er 165,1 centimeter diagonalt på skærmen
Forsøget er udført af Forbrugerrådet Tænks testorganisation ICRT.
Høretelefoner til børn skal passe på hørelsen
Høretelefoner til børn, skal både passe til det lille børnehoved og beskytte hørelsen, så de ikke kan spille for højt. Det klarer ikke alle høretelefoner til børn viser tysk undersøgelse.
Disse høretelefoner er de bedste i test
Høretelefoner skal lyde godt, være brugervenlige og tåle at blive tabt. Vi har testet trådløse høretelefoner. Her er de bedste i testen.
Høretelefoner over, på eller i ørene: Hvad er bedst?
Skal du vælge over-ear, on-ear eller in-ear høretelefoner? Vi har testet alle typer af høretelefoner, og det handler mere om præference end lydkvalitet.