Om Tænk

Fakta om Tænk

Tænk udkom første gang den 28. februar 1964.

Pr. 1.1. 2011 udkommer Tænk 12 gange årlig og har ca. 80.000 abonnenter (medlemmer).
Tænks læsertal i henhold til Index Gallup er i marts 2011: 365.000. Tænk har desuden ca. 7000 webmedlemmer, det vil sige abonnenter, som får vores indhold på web, ikke print.

Lukket indhold: 
ikke sat
Mange medier bringer forbrugerstof, men Tænk vil være grundigere.

Tænk tester produkter – fx vaskemaskiner, autostole, telefoner, solcreme og fødevarer – på et videnskabeligt grundlag og ofte i samarbejde med søstermedier i andre lande.

Tænk skriver om forbrug i bred forstand. Mange medier bringer forbrugerstof, men Tænk vil være grundigere, vi plejer at sige: ”Hvis denne historie kunne stå i en avis, kan den ikke stå i Tænk”.

Med test og journalistik vil vi støtte danske forbrugeres oplyste, kritiske valg.

Vil påvirke markedet

Vores ambition er at påvirke markedet ved at fremme den gode og sikre kvalitet på bekostning af den dårlige.

Vi vil bide industri, detailhandel og politikere i haserne ved at påpege uacceptable produkter og forhold på markedet, herunder alt det, der hæmmer en fri konkurrence.

Vi vil fremme produktion, brug og bortskaffelse af varer, som foregår uden skade på mennesker og miljø.

Tænk udgiver Tænk Penge, som beskæftiger sig med banker, forsikringsselskaber, pension og realkredit. Tænk Penge kæmper for gennemskuelighed og redelighed på det finansielle marked.

Annoncefrit

Og så er Tænk og Tænk Penge annoncefri zone! Vi køber selv de produkter, som vi tester, og modtager ikke tilskud eller gaver fra nogen. Vi lever af at sælge vores indhold og håndhæver nidkært vores uafhængighed. På den måde sikrer vi vores frihed til at publicere netop det, som, vores research viser, er rigtigt.

Produktion

Tænk trykkes hos Color Print A/S på miljørigtigt papir, der er Svanemærket.

Lis Hornø, chefredaktør


Se alle Tænks medarbejdere her

Læs om seneste nummer af Tænk

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv