Se mere
Året 2008 blev et rekordernes år for Forbrugerrådet i pressen. Ifølge mediebureauet Infomedia var der 6.142 artikler i dagblade og på internetsites, hvor ”Forbrugerrådet” eller ”Danish Consumer Council” blev nævnt. Sammenlignet med de to foregående år, ser det sådan ud:
![]() |
Den meget positive udvikling skyldes især to forhold:
- Pressen har et øget fokus på de borgernære nyheder - herunder forbrugerstof. Det er en udvikling, som blandt andet kan ses af populære tv-programmer som Kontant (DR1), Basta (TV2) og Klamphuggerne (TV3). De trykte medierne har også oprettet dedikerede forbrugerredaktioner og specialsites som Politikens tjek.dk og JyllandsPostens fpn.dk.
- Forbrugerrådets NyhedsBrev (NB) har formået at øge antallet af proaktive historier, samtidig med, at vores reaktive besvarelser (vores respons på mediernes egne historier) også er steget.
Tallene for Forbrugerrådet i tv og radio er opgjort på baggrund af medarbejdernes egne indrapporteringer af kontakt til disse medier. Det skyldes, at det ikke er muligt at søge på disse optrædener i mediebureauernes databaser.
Tallene i fig. 2 nedenfor viser - som det eneste gennem de sidste tre år - en nedgang i antallet af pressehits.
![]() |
Det er svært at sige, hvorfor denne nedgang er sket. Det kan skyldes ændringer i antallet af radiostationer, da flere af de uafhængige er lukket i løbet af 2008. Eller at de landsdækkende nyhedsprogrammer har ændret deres fokus, så det i mindre grad tilgodeser forbrugerhistorier. Der vil blive arbejdet på en mere nøjagtig indrapporterings- og opgørelsesmetode i 2009. Det ser dog foreløbig ud til, at begyndelsen af 2009 bryder alvorligt med dette mønster, da antallet af Forbrugerrådshistorier i ligger meget højt i begyndelsen af året..
For 2008 fordeler Forbrugerrådets pressesager sig således:
![]() |
Forbrugerrådets proaktive sager i medierne
Årets største proaktive historier var ubetinget indenfor finansområdet. Her har Forbrugerrådets budskaber om bankernes lemfældige rådgivning - desværre - fået medvind efter de mange bankkrak- og skandaler. Det er nu blevet almindelig dansk, at kalde bankrådgiverne for banksælgere. Men det er kampen mod GDA, som for alvor fylder i april, mens vores effektive fokus på de urimelige undersøgelsesgebyrer får august til at bliver årets travleste mediemåned i Forbrugerrådet.
I september får Tænks historie om en allergifremkaldende shampoo fra modefrisøren Gun-Britt en del opfølgende historier i den øvrige presse. Men det er dog den efterhånden meget nærværende finanskrise, som får flest hits.
I oktober er det Forbrugerrådets advarsel om at EU undergraver forbrugernes rettigheder med nyt forslag, samt vores kamp for at slippe af med nikkel i mobiltelefoner, som dominerer.
I november er det ubetinget finansstoffet som dominerer. Der er for alvor sat fokus på de mange dårlige investeringsråd, efterhånden som krisen kradser. Men der begynder også at komme flere og flere historier om de urimeligt høje renter, som mange finansieringsselskaber tager, når de lokker med hurtige julelån. Forbrugerrådets kamp for at få indført et egentligt ÅOP-loft er for alvor gået i gang.
I december får Unilever en bøde på kr. 40.000 for markedsføringen af margarine produktet Becel Proaktiv. Det sker efter flere anmeldelser af produktet fra forbrugerrådet over en årrække. Historien får en del medieomtale. Det samme gør kampen mod sms-lån, efter at Venstre skrifter mening pga. flere artikler om emnet i Forbrugerrådets Nyhedsbrev får godt gennemslag i de øvrige medier. Men også problemer med brugers privacy på Facebook dukker nu for alvor op.
Formanden i medierne
![]() |
Fig. 4 er baseret på talt fra Cision. Hos Infomedia ser tallene således ud: 2006: 200 hits. 2007: 240 hits. 2008: 410 hits. Antallet af hits er altså steget mellem 2 og 3 gange, afhængig af mediebureauet.
For 2008 ser Camilla Hersom optræden i medierne således ud:
![]() |
Udviklingen i Camilla Hersoms hits i pressen i 2008 skyldes, at alle årets større offensiver, med formanden som talsperson, blev søsat i efteråret.
Direktøren i medierne
![]() |
Udviklingen i direktørens tilstedeværelse i medierne. Efter et mindre fald i 2007, er antallet af pressehits nu steget til det højeste i opgørelsesperioden. (Infomedia: 2006: 268 hits. 2007: 190 hits. 2008: 300 hits)
For 2008 ser det således ud:
![]() |
De store udsving i juni, juli og august, skyldes hovedsagelig, at direktøren stod for en stor del af pressekontakten i ferieperioden. For oktober gælder det, at Rasmus Kjeldahl var talsperson på, at Forbrugerrådet følger retssagen om pensionsselskabet Danicas gebyrer for at udbetale pension til Højesteret.
Konklusion
Forbrugerrådet er inde i en meget positiv udvikling, hvor den øgede interesse for forbrugerområdet går hånd i hånd med et større og større antal proaktive indsatser fra Forbrugerrådet.
I slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 er der desuden sket en positiv udvikling i mediernes interesse for at benytte Camilla Hersom som fast kommentator. Der er således indgået faste aftaler med:
- Dagbladet 24Timer - klumme hver 3. uge
- Go’Morgen Danmark (TV2) - fast gæst hver 14. dag
- Altinget.dk - deltager i debatpanel
- jp.dk - blogger
Desuden er er den nyansatte rejse- og forsikringsmedarbejder Mads Mølgaard Braüner, blevet fast redaktør af Politikens brevkasse på rejseområdet.
I det nye år bestræber Presse sig på at fastholde den positive udvikling, bla. i forbindelse med opstart af nyt forbrugerrettet ugebrev og sammenlægning af fbr.dk og taenk.dk.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.



















