Sådan læser du koden på dit dæk

Google+twittetFacebookTip en ven
19.3.2010

På dit dæk er angivet en kode, som fortæller om størrelse, profil, type og hastighed. Læs her, hvordan du knækker koden.

Sådan læser du koden på dit dæk (billede)

Testresultater

Eksempel: 205/55 ZR 16 W

205 = Angiver dækbredden i millimeter

55 = Angiver dækprofilen i procent. Det er dækkets højde som procent af dets bredde. Hvis der ikke er angivet noget tal, er det 80 eller 82.

R = Betyder radialdæk. Dæk markeret med C er diagonaldæk.

15 = Angiver fælgens diameter i tommer.

W = Er et hastighedssymbol, der angiver den maksimale hastighed, som dækket kan klare.

Kend dækkets hastighedssymbol

Det sidste bogstav i koden på dit dæk angiver den maksimale hastighed, som dit dæk kan klare. Her ser du en angivelse af, hvilken hastighed bogstavet står for.

Hastighedssymbol
Maksimal hastighed km/t
P 150
Q 160
R 170
S 180
T 190
/P 200
H 210
V 240
W 270
Y 300
Z over 240

Kend dækkets lastindex

Lastindexet viser den maksimale tilladte vægt, hvert dæk på bilen må udsættes for. Hvis en bil har angivet et maksimalt akseltryk på 1050 kg, så er den tilladte belastning af et dæk: 1050 kg/2 = 525 kg. Det betyder, at dækket, der monteres på bilen, skal være mærket med min. LI 86.

LI
Kilogram
per dæk
LI
Kilogram
per dæk
LI
Kilogram
per dæk
LI
Kilogram
per dæk
49 185 69 325 89 580 109 1030
50 190 70 335 90 600 110 1060
51 195 71 345 91 615 111 1090
52 200 72 355 92 630 112 1120
53 206 73 365 93 650 113 1150
54 212 74 375 94 670 114 1180
55 218 75 387 95 690 115 1215
56 224 76 400 96 710 116 1250
57 230 77 412 97 730 117 1285
58 236 78 425 98 750 118 1320
59 243 79 437 99 775 119 1360
60 250 80 450 100 800 120 1400
61 257 81 462 101 825 121 1450
62 265 82 475 102 850 122 1500
63 272 83 487 103 875 123 1550
64 280 84 500 104 900 124 1600
65 290 85 515 105 925 125 1650
66 300 86 530 106 950 126 1700
67 307 87 545 107 975 127 1750
68 315 88 560 108 1000 128 1800

Andre mærkninger

E-mærket garanterer, at dækket er godkendt i henhold til FNs lovgivning, om hvordan dækket skal være produceret. Producenterne lader deres dæk gennemgå en række test på et godkendt laboratorium, for at de kan få lov til at mærke deres dæk med E-mærket. Yderligere bliver producenterne stikprøvekontrolleret af et laboratorium, der tager prøver én gang om året.

M+S-mærkning (Mud + snow) viser, om dækket er egnet til mudder og sne. Mærket findes på både vinterdæk og helårsdæk.

DOT-mærket (eller '-code') viser det amerikanske transportministeriums anerkendelse af dækket. Koden er serienummer eller datomærkning (fx DOT 0200 = uge 2 år 2000).

DA-mærkning (Detective Appearance) viser, at dækket har skønhedsfejl. Dækket er anden sortering, og det har derfor indstemplet "DA". Dækkene forhandles alligevel med fabriksgaranti. De fejl, dækkene kan have, har ikke indflydelse på dækkets funktion eller trafiksikkerhed.

Både E-mærket og DOT-koden skal være efterfulgt af en tekst om oprindelsesland og godkendelsesnummer - ellers er dækkene ikke komplet mærkede (fx E 010023 eller lign.).

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...