Testresultater
Bakterier i køleskabet kan forårsage fødevareinfektioner, som i mange tilfælde medfører symptomer i retning af roskildesyge og dermed giver et par sygedage. Men det er ikke kun derfor, du skal gøre dit køleskab rent.
Der bruges nemlig også strøm til at varme snavset og bakterierne op, så selvom der ikke er tale om de helt store beløb, så sparer du penge på elregningen ved at holde køleskabet rent.
Sådan rengøres køleskabet bedst
1. Sluk og tøm køleskabet.
2. Vask skabet med varmt vand og opvaskemiddel og skyl efter med koldt vand.
3. Rens afløbshullet bagerst i køleskabet i renden under køleelementet med en vatpind eller piberenser.
4. Er renden fuld af vand, så fjern madrester og lignende, så vandet igen kan løbe fra.
5. Efter endt rengøring af køleskabet skulle eventuel is på køleelementet gerne være tøet op. Hvis der stadig er is, så lad køleskabsdøren stå åben, indtil isen er smeltet.
6. Når køleskabet er tørt, så luk køleskabsdøren og tænd for køleskabet. Hvis der blot er tale om rengøring af en enkelt hylde, behøver køleskabet ikke at være slukket.
Disse madvarer skal du være særligt opmærksom på
Specielt råt udskåret kød eller fisk, skal man være påpasselig med, hvordan man håndterer, da disse produkter er et godt ynglested for bakteriekolonier. De bør derfor emballeres i lukkede beholdere.
Generelle råd om rengøring af køleskab
- Vask køleskabet minimum hver anden måned eller tag en hylde i ny og næ.
- Rengør afløbsrenden i køleskabet, så vandet kan løbe fra.
- Lad være med at overfylde skabet. Om vinteren kan sodavand og øl for eksempel stilles på terrassen eller altanen.
- Dæk altid madvarer til, når de indsættes i køleskabet.
- Brug din sunde fornuft.
Kilde: Michael René, lektor på Professionshøjskolen Metropol og forfatter til rengørings- og hygiejnebogen ”Håndbog i praktisk hjælp, Munksgaard 2010”
Læs om bogen på Gyldendals hjemmeside
Af Annelene Højvang Larsen
Brug for mere hjælp?
Ring til vores rådgivning
Mandag til fredag kl. 9-12
på telefon 77 41 77 41.




