1. Dan et realistisk billede af din jobsituation
Ledigheden i Danmark er lav, men der er forskel på sektorer, brancher og geografisk placering.
- Er du i en branche med høj ledighed?
- Bor du i et område med mange ledige?
- Er du i en alder, hvor du er i særlig fare for at miste jobbet?
- Er din virksomhed særligt truet af konkurrence, vigende marked eller besparelser af andre årsager?
- Ville du let kunne få et nyt arbejde, hvis du mistede dit nuværende job?
- Ville du tjene nok ved at arbejde som selvstændig, hvis du mistede dit faste job?
- Ville du kunne skifte til en anden branche?
- Hvor langt er dit opsigelsesvarsel?
2. Få overblik over din økonomi
Start med at regne på dine indtægter. Når du bliver ledig, har du ret til dagpenge – forudsat at du er medlem af en a-kasse. Det betyder, at du får 17.073 kroner om måneden før skat.
Husk, at når dine indtægter går ned, skal du også betale mindre i skat. Derfor er det en god ide at få regnet skatten ud.
Du kan bruge beregneren på skat.dk’s hjemmeside
Læg også et budget for dine månedlige udgifter. Måske har du mere til rådighed, end du tror.
3. Beregn dit indkomsttab
Du kan finde frem til dit indkomsttab ved at bruge en grov tommelfingerregel: Træk dagpengene fra din månedsløn. Tag det beløb, du er kommet frem til, og træk din trækprocent fra. Den finder du på din seneste lønseddel. Nu har du dit indkomsttab.
Du kan lave en helt nøjagtig beregning af dit indkomsttab på skat.dk
4. Overvej om du kan mindske dine udgifter
Er dine udgifter i en periode med ledighed større end dine indtægter, kan du overveje, om du kan gøre noget ved udgifterne.
- Kan bilen sælges, eller kan nummerpladerne pilles af den?
- Kan du cykle i stedet for at tage bus eller tog?
- Kan du skære i dine daglige indkøb – for eksempel ved at gå fra økologiske varer til konventionelle, gå fra luksus til discount, spise mindre ude og modstå fristelsen til en latte, når du passerer kaffebaren?
- Kan du undvære nyt tøj i en periode?
5. Overvej at øge dine indtægter
Et alternativ – eller et supplement – til at skære i udgifterne er at øge indtægterne.
- Har du en opsparing, du kan tære på?
- Har du et sommerhus, du kan sælge eller leje ud?
- Kan du evt. leje et værelse i boligen ud?
Måske kan du supplere dine dagpenge med ekstra indtægter. I så fald skal du dog undersøge reglerne for dagpenge meget omhyggeligt, så du ikke risikerer at ryge ud af systemet.
6. Vej lønsikring op mod opsparing
Når du har været igennem disse øvelser, ved du, om du kommer til at mangle penge, hvis du bliver fyret. Gør du det, kan du begynde at overveje lønsikring.
Første betingelse er, at du skal tjene over 22.000 kroner om måneden, da det ellers ikke kan betale sig for dig at bruge penge på en lønsikring.
Husk, at lønsikring er fradragsberettiget på samme måde som dit kontingent til en a-kasse. Det betyder, at du får dækket en tredjedel af din månedlige indbetaling over skatten.
Men lønsikring er ikke den eneste vej. Du kan også overveje at lave en opsparing, som du kan trække på i sure tider. På den måde bliver du dit eget forsikringsselskab, og det er altid billigst.
7. Gå betingelserne igennem med tættekam
Virker lønsikring stadig som det rette valg for dig, så husk lige det sidste punkt: Læs betingelserne meget nøje igennem.
Der er stor forskel på pris og dækning i de enkelte ordninger. Så forvis dig om, at den ordning, du er lun på, også dækker det, du har behov for.
Når du har undersøgt betingelserne og vejet dem op mod din situation, så gør dig selv den tjeneste at regne økonomien igennem for den ordning, du har valgt. Husk at tage højde for, at du skal betale skat af dine udbetalinger fra lønsikringen.
Husk også, at du typisk skal have betalt præmie i 12 måneder, før du er dækket af ordningen. Hertil kommer en periode med selvrisiko – også kaldet en karensperiode – på typisk en til tre måneder, hvor du ikke kan få penge udbetalt. Nogle selskaber har ingen karens.
Af Carsten Terp / Foto Istockphoto.com
