Kosttilskud er oftest unødvendige

Google+twittetFacebookTip en ven
23.1.2012

Kosttilskud er spild af penge for langt de fleste danskere, fordi behovet allerede er dækket ind af kosten. Læs om de mest populære vitamin- og mineraltilskud og find alternative løsninger, som findes i de fødevarer, du allerede kender.

Kosttilskud er oftest unødvendige (billede)

Mange danskere spiser kosttilskud, men undersøgelser af danskernes kostvaner viser, at langt de fleste får dækket deres behov gennem kosten.

For de fleste sunde og raske danskere kan det være nok at kigge en ekstra gang på, hvad man spiser, og måske med få justeringer optimere kosten uden at skulle gå ud og bruge penge på kosttilskud. Med udgangspunkt i udvalgte kosttilskud kan du her få overblik over, hvilke helt almindelige fødevarer, der er gode kilder til vitaminer og mineraler i danskernes kost.

Vitaminer

Blandt populære vitaminer er C, E, D og A-vitamin. Samlet set gælder, at der ikke er grund til at spise ekstra C- og E-vitamin i form af kosttilskud. Hvad angår D-vitamin, kan visse grupper af danskere kan have gavn af et tilskud.

Mineraler

Jern, zink og kalcium er blandt de mest populære mineraler, der tages som kosttilskud. Som med kosttilskud i form af vitaminer, gælder det igen, at det generelt er unødvendigt at spise ekstra mineraler i form af kosttilskud.

For jern gælder det, at nogle grupper af danskerne kan have gavn af et tilskud. På samme måde kan det for nogen grupper være en god idé at supplere med et kalciumtilskud, hvis man ikke får nok mælkeprodukter.

Kilder:
NNR 2004
Fødevarestyrelsen, altomkost.dk
Danskernes kostvaner 2003-2008, DTU Fødevareinstituttet 2010
Kræftens Bekæmpelse, cancer.dk

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...