Huseftersyn sikrer både køber og sælger

Google+twittetFacebookTip en ven
24.9.2012

Når et hus skifter ejer, er et huseftersyn en god idé for både køber og sælger. Sælger kan undgå uventede udgifter, hvis mangler viser sig på huset. Og køber kan tegne en ejerskifteforsikring og få dækket omkostninger til uforudsete husskader.

Huseftersyn sikrer både køber og sælger (billede)

Guide til ejerskifteforsikring

Forsikring & Pension giver gode råd om ejerskifteforsikring til både køber og sælger.

Se guide til ejerskifteforsikring hos forsikringogpension.dk

Lukket indhold: 
ikke sat

Gode råd til sælger

  • Brug ordningen, da du herved kan undgå ansvar for skjulte skader og mangler.
  • Som sælger kan du selv vælge byggesagkyndig til at udarbejde tilstandsrapporten.
  • Indhent flere tilbud fra flere byggesagkyndige.
Lukket indhold: 
ikke sat

Gode råd til køber

  • Det er vigtigt at tegne en ejerskifteforsikring, da sælger ved at bruge ordningen er fri for ansvar for skjulte skader og mangler.
  • Indhent flere forsikringstilbud, du er nemlig ikke bundet af sælgers tilbud.
  • Sæt dig grundigt ind i tilstandsrapporten og vær opmærksom på, at karaktersystemet ikke bygger på, hvor dyrt det er at udbedre den enkelte skade, og at selv en mindre karaktergivning kan medføre meget store udgifter.
Lukket indhold: 
ikke sat

Huseftersynet kan sikre din hushandel

Et huseftersyn er en gennemgang af huset, der munder ud i en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport.

Formålet er at give en professionel og neutral gennemgang af boligens synlige skader og elinstallationernes tilstand.

Huseftersyn vurderer også tag og hustype

Fra den 1. maj 2012 er forbedrede regler for huseftersynet trådt i kraft.

Udover indførelsen af eleftersynet er der to andre væsentlige forbedringer; nemlig at restlevetiden på taget skal oplyses i tilstandsrapporten, og at hustypebeskrivelsen skal udleveres sammen med rapporten.

Huseftersynet er frivilligt, men der er fordele for både køber og sælger ved at få det gjort.

Se film om huseftersynsordningen og de nye regler på boligejer.dk  

Sælger undgår at hæfte for skjulte skader

Hvis du som sælger vil undgå at hæfte for skjulte skader ved boligen, er huseftersynet en forudsætning. Det er desuden vigtigt, at du ikke skjuler noget under eftersynet, og giver den sagkyndige fuld adgang til huset.

Det er sælgeren, der står for at bestille rapporterne.

Se Sikkerhedsstyrelsens folder om huseftersyn til sælgeren

Køber skal bruge huseftersynet ved ejerskifteforsikring

Hvis du som køber vil tegne en ejerskifteforsikring, er huseftersynet en nødvendighed.

Ejerskifteforsikring dækker eventuelle skader i boligen, som ikke står eller er forkert beskrevet i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten, og som køber ikke kendte til på overtagelsestidspunktet.

Se Sikkerhedsstyrelsens folder om huseftersyn til køberen

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over en byggesagkyndig og tilstandsrapporten skal du klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.

Klag til Disciplinær- og Klagenævnet på husklage.dk

Vedrører klagen el-tjekket, kan du klage over el-installatøren til Ankenævnet for Tekniske Installationer.

Klag til ankenævnet på el-vvs-anke.dk

Drejer din klage sig om ejerskifteforsikringen kan du klage til Ankenævnet for Forsikring.

Klag hos ankeforsikring.dk

Af Annelene Højvang Larsen

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...