Guide til E-numre

Google+twittetFacebookTip en ven
29.6.2012

E-numre, eller tilsætningsstoffer, bliver tilsat vores mad for at give næringsværdi, smag, farve, konsistens og holdbarhed. I denne guide, som løbende udvides, gennemgår vi de forskellige kategorier af E-numre og kommer med konkrete eksempler.

Guide til E-numre (billede)

E-numre er tilsætningstoffer

På alle fødevaredeklarationer skal der stå hvilke tilsætningsstoffer, der er i. Tilsætningsstoffet skal deklareres med funktionsnavn efterfulgt af stoffets E-nummer eller kemiske navn.

Et funktionsnavn beskriver, hvad stoffets funktion er i fødevaren, f. eks. smagsforstærker. Et tilsætningsstof kan have flere funktioner i maden, men bliver kun benævnt ved dets primære funktion.

Opbygning af E-numre

  • E 100-180: Farvestoffer
  • E 200-297: Konserveringsstoffer
  • E 300-385: Antioxidanter
  • E 400-495: Emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler
  • E 500-530: Syre, base og salt
  • E 535-586: Antiklumpningsmidler
  • E 620-900: Smagsforstærkere
  • E 901-927: Overfladebehandlingsmidler
  • E 938-949: Emballage(pakke)gasser og drivgasser
  • E 950-967: Sødestoffer
  • E 999-1521: Andre tilsætningsstoffer, der ikke falder under ovennævnte

Positivliste over tilladte stoffer

Alle godkendte tilsætningsstoffer er samlet i en positivliste. Heri fremgår det, hvilke tilsætningsstoffer der må tilsættes til de forskellige fødevarer og i hvilke mængder.

I modsætning til en negativliste, hvor kun de forbudte tilsætningsstoffer er listet og alle andre stoffer i princippet er tilladte, er hvert enkelt tilsætningsstof på positivlisten godkendt til brug under den forudsætning, at man følger retningslinjerne.

Der er således tale om omvendt bevisbyrde der gør, at en fødevareproducent først skal have godkendt tilsætningsstoffet, før det må bruges.

Tilsætningsstoffer skal ikke mærkes, hvis:

  • tilsætningsstoffet er overført fra én af de ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har en teknologisk funktion i den færdige vare,
  • stoffet anvendes som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen,
  • stoffet anvendes som opløsningsmiddel eller bærestof for andre tilsætningsstoffer, og
  • emballagens største overflade er mindre end 10cm².

Sådan undgår du tilsætningsstoffer

Hvis du vil undgå nogle tilsætningsstoffer, kan du orientere sig i mærkningen. Som udgangspunkt kan du gå ud fra, at jo mere forarbejdet en fødevare er, og jo længere holdbarhed den har, des flere tilsætningsstoffer indeholder den.

Økologiske fødevarer må gerne indeholde bestemte tilsætningsstoffer, men det er langt færre end i konventionelle, da kravene er strenge.

Af Morten Koed / Foto Annelene Højvang Larsen

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 141/2013 (billede)
7.6.2013

Netkonkurrencer: Ét klik og du begraves i uønskede spammails. Find det rette udstyr til at...