Vinordbog

Alkohol

Under gæringen omdannes sukkeret i druemosten til alkohol. Alkohol kan give en oplevelse af sødme, men hovedsagelig vil den opfattes som tyngde eller krop. Hvis en vin er meget alkoholstærk, vil den opfattes som varm eller brændende.

Balance 

Forholdet mellem vinens forskellige elementer; frugt, syre, tanniner og fagpræg skal harmonere, og ingen af delelementerne må dominere smagsoplevelsen.

Finish

Finish er meget kompleks begreb. Det omfatter både eftersmagen længde og karakteristiske smag. En god finish kan være en kombination af at den er lang og samtidig har en god smag, som passer til vinens smag i øvrigt. Omvendt kan man ikke sige, at en kort finish altid er dårlig.

Frugt

Alle typer af vine har en større eller mindre frugtaroma. Således dufter langt de fleste røde vine i en vis udstrækning af bær - fra de lyse ribs, jordbær og lyse kirsebær til mørke bær som solbær, kirsebær og brombær.

Vine på hvide druer dufter i højere grad af friske frugter som citrus og æble eller mere modne lyse frugter som fersken, abrikos og mango.

Vinens frugt er afhængig af druerne og af filtreringen. Jo mere filtreret, vinen er, jo mindre frugt vil man kunne finde i den. Dertil kommer at andre af vinens karakteristika for eksempel fadlagring kan overdøve frugten.

Kompleksitet

En mangfoldig kombination af duft- og smagskvaliteter. En kompleks vin byder på større udfordringer og oplevelser end en simpel, letforståelig vin. Den sidste kan dog i forbindelse med noget mad være at foretrække.

Næse

En stor del af oplevelsen af vinen ligger i virkeligheden i ’næsen’ eller duften af vinen.

Syre

Vinsyren, som man fornemmer med en prikkende fornemmelse på tungen, findes både i hvidvin og rødvin, men er mest dominerende i hvidvin. Syren kommer fra druernes frugtkød, hvorimod tanninerne - som lidt misvisende bliver kaldt garvesyren - kommer fra skallerne.

Betegnelsen garvesyre er ofte brugt om tanniner, men tanniner er ikke i kemisk forstand syrer, men polyfenoler, så betegnelsen er lidt misvisende. De tanniner, der tilføres vinen fra egefade, er forskellige gallussyreforbindelser - garvesyre. Se mere under tanniner.

Struktur

Er vinens skelet. Garvesyren og syren danner tilsammen det, man plejer at kalde vinens struktur.

Tørhed og sødme

Hvis vinen indeholder to-tre gram restsukker eller derunder, er den tør. Har den mere sukker, er den halvsød eller sød. Man kalder det restsukker eller restsødme, fordi det er den sukkermængde, som er tilbage, når gæren er færdig med at omdanne mostens sukkerindhold til alkohol.

Tørre vine - især oversøiske vine - kan opleves som sødmefulde på grund af smagen af fuldmoden frugt. Dette kaldes for frugtsødme eller frugtighed.

Tanniner

Tanniner er en række af stoffer af polyfenoler. De opdeles ofte i non-flavonoide fenoler og flavonoide fenoler og herunder deles de igen i flere stoffer, hvoraf tanniner er nogle af dem. Der findes flere forskellige tanniner - gallussyreforbindelser (garvesyre) er nogle af dem.

Polyfenolerne tilføres vinen fra skaller, kernerne og eventuelle stilke, og indholdet i vinen afhænger først og fremmest af, hvor længe der har været skal- og kernekontakt under macerationen.

Garvesyren tilføres vinen ved lagring på egetræsfade gennem træet. Nogle af tanninerne tilfører vinen bitterhed og andre tanniner virker sammensnerpende/astringerende ved at udtørre slimhinderne i mundhulen.

Tanniner og de øvrige polyfenoler ændrer sig ved lagring af vinen, idet der langsomt sker polymerisationer og reaktioner med sukkerstoffer og protein. Derved bliver vinen blødere og mindre bitter og astringerende.

Flere af polyfenolerne virker som antioxidanter, og giver vine med stort indhold et godt lagringspotentiale. Det er også antioxidanter, der sættes ofte i forbindelse med de gunstige virkninger, som índtagelse af moderate rødvinsmængder menes at have på helbredet.

Terroir

Fransk begreb for summen af jordbund, mikroklima, drue og dyrkningsform, som alle har betydning for vinens udtryk.

I modsætning til tidligere, hvor vinkunder ønskede ensartet kvalitet, har man i vinkredse i de senere år talt meget om at skabe vin med terroir - lokalt eller individuelt præg.