Se mere
Hvad er et betalingsgebyr?
Et betalingsgebyr er et gebyr, du bliver pålagt at betale, når du skal betale for en anden vare.
Gebyret kan både være et engangsbeløb, når du køber en rejse, men det kan også være en del af en løbende aftale, så som et betalingsgebyr til Nets (tidligere PBS).
Hvem kan kræve betalingsgebyrer?
De steder du oftest vil støde på betalingsgebyrer er i din bank, og når du køber ind enten i butikkerne eller på nettet.
Hvor høje må betalingsgebyrerne være?
Der er forskellige regler for, hvor høje gebyrerne må være alt efter, hvilket område det gælder. I betalingstjenesteloven står der, at gebyrer ikke må være urimelige eller give en avance. Det vil sige, at gebyret skal svare til selve omkostningen.
Der er specifikke regler i forhold til gebyrer på betalingskort. Når du køber noget i en butik, må de ikke tage gebyrer på debetkort såsom dankortet. Derimod må de gerne tage 0,75 procent i gebyr på kreditkort, såsom Mastercard. På nettet må man tage gebyrer på både debet- og kreditkort. Dog højest 1,25 procent på kreditkort.
Forbrugerombudsmanden har indført nogle praksisser, som virksomhederne følger. For eksempel må det i forbindelse med betalingsservicegebyrer højst koste 50 kroner ikke at være tilmeldt betalingsservice, mens det højst må koste 5 kroner, at være tilmeldt betalingsservice.
Der er dog nogle gebyrer, hvor prisen er fastlagt. Det gælder for eksempel rykkergebyrer, som ikke må være højere end 100 kroner, når det er private virksomheder, mens offentlige institutioner må kræve højst 250 kroner i gebyrer.
Hvordan skal betalingsgebyrerne opkræves?
Du skal som forbruge være informeret og have godkendt det, før en virksomhed må opkræve et gebyr. Man kan ikke komme, efter aftalen er indgået, og kræve et gebyr. Det vil sige, at man som virksomhed skal skilte med sine gebyrer, så man er sikker på, at forbrugerne er opmærksomme på den ekstra udgift.
Af Astrid Lærke Rantorp
