Se mere
Analyse af passagerrettigheder
- Undersøgelsen er gennemført i uge 19 - 22, 2010.
- Resultaterne er baseret på svar fra 933 danske forbrugere over 18 - 85 år.
- Data er vejet på dimensionerne alder og geografi, så resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående gruppe.
- Læs hele undersøgelsen
I foråret hærgede askeskyen vores luftsrum og efterlod mange frustrerede flyrejsende i sit kølvand. ”Hvad har jeg krav på?”, lød spørgsmålet til vores hotline igen og igen.
Vores nye undersøgelse viser, at to ud af tre flyrejsende ikke ved, at de ved langvarige forsinkelser eller aflysninger i mange tilfælde kan kræve økonomisk kompensation.
Eller at de kan have ret at få billetten refunderet eller få ombooket afgangen.
Dårligt behandlet af flyselskabet
En tredjedel af de forbrugere, som har oplevet forsinkelser, aflysninger og lignende, svarer, at deres flyselskab ikke har været gode nok til hjælpe dem i situationen.
Den samme tredjedel svarer, at de i situationen følte sig dårligt eller meget dårligt behandlet af flyselskabet.
"Det var også det vi oplevede i forbindelse med askeskyen. Mange passagerer ringede ind til os, fordi de ikke kunne få informationer om deres rettigheder fra flyselskabet,” siger Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom.
Bødestraf for ikke at overholde reglerne
I flere europæiske lande kan luftfarts-myndighederne give bøder til flyselskaber, der ikke lever op til reglerne om passagerrettigheder. I Danmark må Statens Luftfartsvæsen nøjes med at pege fingre.
"Der er klare regler for, hvordan flyselskaberne skal hjælpe deres pasagerer ved forsinkelser og aflysninger, men ikke alle selskaber tager det lige alvorligt. De mange tilfælde under askekrisen, hvor passagerer blev ladt i stikken af deres flyselskab, viser behovet for, at Statens Luftfartsvæsen får bedre sanktionsmuligheder," siger Camilla Hersom.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Brug for mere hjælp?
Ring til vores rådgivning
Mandag til fredag kl. 9-15
på telefon 77 41 77 41.














