Postkvittering

Det kan være en fordel at bevise, at man har sendt et brev til en bestemt modtager. Det kan for eksempel være, hvis du sender en klage til et firma over en regning for en ydelse, du ikke mener at have modtaget. Mens din klage er under behandling, må firmaet nemlig ikke sende rykkere ud. Gør de alligevel det, er det rart at kunne bevise, at du rent faktisk har sendt klagen.

Det kan du gøre ved at gå på posthuset og sende dit brev og få en kvittering på det. Det koster kun få ekstra kroner, og i mange tilfælde er det lige så gyldigt som et anbefalet brev.

Forskellen på et anbefalet brev og et, du har fået en kvittering for, er, at postbudet skal have en person på modtageradressen til at kvittere for et anbefalet brev. Kvitteringen bliver så sendt til dig. Kvitteringen for et almindeligt brev siger intet om, hvorvidt brevet rent faktisk er kommet frem. Men selvom du sender et anbefalet brev, kan du aldrig bevise, at modtageren har læst brevet, eller at brevet har indeholdt de oplysninger, som du påstår. Derfor kan det i de fleste tilfælde, i hvert fald i forbrugersager, betale sig at nøjes med en kvittering fra posthuset.

Sådan sender du et anbefalet brev:

Hvis du vil sende brevet anbefalet, skal du mærke kuverten R eller Rekommanderet. Hvis brevet er til udlandet, skriver du i stedet Recommandé (det internationale postsprog er fransk).

Det koster omkring 50-60 kroner ekstra at sende et anbefalet brev.

Når du sender et anbefalet brev, skal postbudet ringe på og bede personen, der lukker op, om at kvittere for brevet. Hvis du vil være sikker på, at brevet havner præcis hos den person, det er stilet til, skal du mærke kuverten Personlig eller hvis det er til udlandet A remettre en main propre. Der er dog nogle få lande, hvor denne regel ikke gælder.

Hvis der er tale om meget vigtige forsendelser, for eksempel opsigelser af lejlighed eller juridisk korrespondance, kan det være en fordel at sende to breve: et anbefalet og et ikke-anbefalet. Et anbefalet brev skal der jo kvitteres for, og hvis det ikke bliver gjort, strander brevet på posthuset. Hvis der er tale om breve, som modtageren helst er fri for, så kan det være, at de aldrig bliver afhentet. Netop derfor kan man sende begge typer breve, så der er størst mulig sikkerhed for, at modtageren rent faktisk modtager mindst et af dem.