Almindelige personoplysninger vedrører ikke rent private forhold som f.eks. navn, adresse, telefonnummer, email, oplysninger om økonomiske forhold, kundeforhold og lignende.
Behandling af almindelige personoplysninger må finde sted, når én af følgende betingelser er opfyldt:
1. Hvis forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke. Det betyder, at samtykket ikke må være stiltiende eller indirekte. Det er bedst, hvis det er skriftligt, da virksomheden skal bevise, at samtykket er givet. Men det er ikke et lovkrav.
2. Hvis behandlingen er nødvendig for at opfylde en aftale som forbrugeren indgår i som aftalepart, f.eks. behandling af fakturaer, ordrer eller lignende.
3. Hvis behandlingen er nødvendig for at opretholde en retlig forpligtelse. F.eks. hvis en arbejdsgiver gennem regler i skattelovgivningen er forpligtet til at indsamle forskellige indkomstoplysninger om de ansatte og videregive dem til skattemyndighederne.
4. Hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte forbrugerens vitale interesser. Behandling af oplysninger kan bl.a. ske, hvis forbrugeren som følge af sygdom eller bortrejse ikke er i stand til at give samtykke til behandlingen. Det skal dog være af fundamental interesse for forbrugeren.
5. Hvis en behandling er nødvendig for at kunne udføre en opgave i samfundets interesse. F.eks. hvis en behandling skal ske i statistisk, historisk, eller videnskabeligt øjemed.
6. Hvis behandlingen sker som led i myndighedsudøvelse. Det er først og fremmest tilfældet, når offentlige myndigheder træffer afgørelser i forvaltningssager, f.eks. afgørelser om sociale ydelser eller skatteansættelser.
7. Hvis behandlingen er nødvendig for at varetage en berettiget interesse, og denne interesse overstiger hensynet til forbrugeren. Virksomheden skal før behandling finder sted vurdere, hvorvidt hensynet til de interesser, der ønskes forfulgt, overstiger den registreredes interesser. "Berettiget" interesse har i praksis vist sig til dels, at være markedsføringstiltag. Det er altså lovligt at registrere, herunder videregive data virksomhederne imellem, med henblik på at sende direkte reklamer.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Brug for mere hjælp?
Ring til vores rådgivning
Mandag til fredag kl. 9-15
på telefon 77 41 77 41.













