Testresultater
Se også
Få grimme glas rene med eddikesyre
Mælkede eller tågede glas kan skyldes for meget opvaskemiddel eller misligholdelse af saltfiltret.
Kalkbelægningen kan fjernes ved at lægge glassene i varmt vand med eddikesyre. Målestoksforholdet er 2 dl eddikesyre (32 %) til 1 liter varmt vand.
Hjælper behandlingen ikke, er der ikke noget at gøre, da glassene så er ætsede og har fået såkaldt glaspest.
Undgå glaspest
Glaspesten viser sig som en hvid stribe øverst på glasset. Det er egentlig kiselsyre, som stammer fra selve glasmassen og udfældes ved temperaturer over 60-65 grader.
Vask derfor glas på temperatur under 55 grader på kort program og helst uden tørring.
Fugten under tørringen er ikke god for glas, så det er en god idé at åbne lågen straks efter sidste skyl, så dampen kan slippe ud – eller allerhelst: tør glassene i hånden.
Fine krystalglas skal altid vaskes op i hånden.
Kom af med rustpletterne
Selv rustfrit bestik kan få rustpletter i en opvaskemaskine. Rusten kan enten skyldes kvaliteten af bestikket eller såkaldt flyverrust, som er rust fra fx strengen på osteskæreren eller æggedeleren, der spredes med vandet og sætter sig på det rustfri bestik.
Rusten kan pudses af bestikket med stålrens, hvis skaden er sket.
Flyverrust kan også opstå, hvis plastikken på opvaskemaskinens skuffer er blevet beskadiget, så rust fra metalstiverne i skufferne breder sig med vandet.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Brug for mere hjælp?
Ring til vores rådgivning
Mandag til fredag kl. 9-15
på telefon 77 41 77 41.













