Se mere
Gode råd
De første seks måneder formodes fejlen at være oprindelig
I mange tilfælde giver det sig selv, at en fejl har været til stede på købstidspunktet, fordi det er åbenlyst, at der er tale om en fabrikationsfejl eller dårlige materialer. Men hvis du og forhandleren ikke kan blive enige, er der regler for, hvem af jer, der skal bevise jeres påstand.
De første seks måneder efter købet formoder man, at fejl i en vare har været der siden købet. Det kaldes populært for formodningsreglen”.
Forhandleren skal rette op på alle fejl, som har vist sig i den periode, som han ikke er i stand til at bevise, at du selv er skyld i. Er beviset ikke tilstrækkeligt, skal tvivlen komme dig som forbruger til gode.
Læs om ”formodningreglen” i Købelovens §77a stk 3
6-24 måneder efter købet har du bevisbyrden
Når din vare er 6-24 måneder gammel, er det din opgave at bevise at en fejl i din vare har været til stede på købstidspunktet.
At du har bevisbyrden betyder ikke, at du skal kunne fremlægge en teknisk rapport. Du skal blot kunne sandsynliggøre, at fejlen har været til stede ved købet. Det gør du ved at bringe det på banen, som du mener, kan belyse, at du ikke selv er skyld i fejlen.
Her er nogle eksempler, du kan lade dig inspirere af:
- fejlen er anderledes end den type fejl, som typisk vil opstå ved voldsom eller forkert brug
- der ikke har været givet den fornødne instruktion, så brugeren af varen kunne vide, at den var skrøbelig
- denne type vare burde kunne holde til det slid, den har været udsat for
- varen er uden synlige tegn på voldsom brug eller fysisk overlast så som store ridser, revner, skævheder osv.
- varen ser så pæn ud, at det ikke er sandsynligt, at den har været udsat for en overlast, som vil være i stand til at frembringe den pågældende fejl.
Dette er kun eksempler. Der kan være andre argumenter som sandsynliggør at der er tale om en oprindelig fejl.
Garantiudstederen har bevisbyrden ved garanti
Hvis der er udsted en ”garanti” på varen, er det altid garantiudsteder, som skal bevise, at et forhold ikke er dækket af garantien.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Brug for mere hjælp?
Ring til vores rådgivning
Mandag til fredag kl. 9-15
på telefon 77 41 77 41.













