Gode råd til frysning

Hvor længe kan maden holde sig og hvad skal man tænke over, når man fryser maden ned. Læs de gode råd her.

Gode råd til frysning (billede)

Holdbarhed i fryseren

Færdige retter kan holde sig 1-3 måneder i fryseren.

Frugt og grønt

• Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen.

• Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder.

Kød

• Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, mens fars kun kan holde sig i 2 måneder.

• Kylling: 8-10 måneder.

• Magert svinekød: cirka 6 måneder.

• Fedt svinekød: cirka 3 måneder.

• Oksekød: cirka 10 måneder.

• Lammekød: cirka 10 måneder.

• Pølser 2-3 måneder.

• Røget kød 4-6 måneder.

Fisk:

• Fed fisk: 2-3 måneder.

• Mager fisk: 3-6 måneder.

• Fiskefars: 1-2 måneder.

• Røget fisk: cirka 3 uger.

Optøning

• Frossent kød, fisk og fjerkræ bør tøs op i køleskab. Det er det mest hygiejniske og giver også den bedste kvalitet. Husk at lægge kød i en skål, så der ikke drypper kødsaft på andre madvarer i køleskabet.

• Hvis det skal gå stærkt, kan du også fylde en skål med koldt vand og lade fryseposen med kød tø op i vandet. Det går faktisk hurtigere, end hvis du tør kødet op på køkkenbordet, og så undgår du samtidig, at bakterierne på overfladen af kødet formerer sig livligt.

Fem tips til hurtig nedfrysning

• Pak så vidt muligt fryseren med flade pakker.

• Læg pakkerne direkte på hylderne i kontakt med kølefladen.

• Læg pakkerne, så der er luft imellem, indtil de er frosne.

• Indstil fryseren på maksimal indfrysning i kortere tid.

Bakterier

• I praksis kan du regne med, at bakterier ikke formerer sig i frosne fødevarer. Nogle bakterier dør ved minus 18 grader, mens andre vil ligge i dvale og vågne, når du tør maden op.

Ernæringsekspertens gode råd om frysning:

Anne-Grete Rasmussen, Ankerhus Seminarium fortæller:

• Du bliver ikke syg af at spise mad, der har ligget længe i fryseren. Bakterievækst stopper ved minus 10 grader celsius. Men smag, duft og konsistens kan ændre sig.

 • Pak maden ordentligt ind. Fryseposer i plast er gode nok i 1-2 måneder. Hvis maden skal opbevares i længere tid, er det en god idé at supplere med et bedre isolerende materiale, fx en papirspose eller en plastboks.

• Kartofler og rodfrugter egner sig ikke til frysning, medmindre de er friturestegt og tilsat store mængder salt. De har et alt for stort vandindhold.

• Grøntsager som ærter, bønner og spinat er gode at fryse, hvis du først blancherer dem i kogende vand i få minutter. Det inaktiverer enzymerne i grøntsagerne og smag og farve bevares. Hvis du putter dem direkte i fryseren, kommer de i bogstaveligste forstand til at smage af hø.

• Fede og røgede produkter har kort holdbarhed i fryseren. Det gælder også fede fisk som laks og sild. Fedtet bliver simpelthen harskt. Du bliver ikke syg af det, men det smager ikke godt.

 

Andre Kilder:

”Ren besked om hygiejne og madvarer”, af Marie Hummeluhr, Forbrugerinformationen, 2000.

”Hjemmefrysning” af Anne Due

20.8.2010

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-15

på telefon 77 41 77 41.

Indkøbskurv