Hvis flyselskabet går konkurs

Google+twittetFacebookTip en ven
10.2.2012

Har du flybilletter til et selskab, som er gået konkurs? Læs her, hvordan du kan forholde dig - og hvem du skal kontakte for at få en erstatningsrejse eller få dine penge for billetterne igen.

Hvis flyselskabet går konkurs (billede)

Flere muligheder for at undgå tab

Du har ofte mulighed for at få dine penge tilbage eller at få en erstatningsrejse, hvis det flyselskab, du har købt billet til at flyve med, går konkurs.

Har du købt konkursdækning?

Hvis du har købt konkursdækning, og selskabet er med i Rejsegarantifonden, kan du få dækket dit tab.

Har du ikke har købt en konkursdækning, kan der være hjælp at hente, hvis flere parter har været involveret i dit billetkøb, eller hvis flyselskabet er registreret hos Rejsegarantifonden.

Billet fra et dansk rejsebureau eller dansk net-rejseudbyder

Har du alene købt en flybillet hos et dansk rejsebureau eller dansk net-rejseudbyder, skal udbyderen sørge for at ombooke dig. Er du afsted på ferie, skal udbyderen få dig hjem, eller betale pengene tilbage, hvis det ikke er muligt at ombooke dig til en for dig tilfredsstillende afgang.

Nægter bureauet kan du klage til Forbrugerklagenævnet.

Læs om at klage til Forbrugerklagenævnet her

Når billetten er del af en pakkerejse

Hvis du har købt en pakkerejse hos en dansk rejseudbyder (f.eks. både fly og hotel), hvor der indgår transport med flyselskabet, skal rejseudbyderen sørge for en flybillet med et andet selskab eller betale dig pengene tilbage for hele pakkerejsen.

Afbrydes din ferie før tid pga. konkursen, kan du få udbetalt en rimelig godtgørelse. Du skal desuden hjælpes hjem af rejsearrangøren. mens du befinder dig på rejsen.

Hvis du oplever problemer, kan du klage til pakkerejseankenævnet.

Læs mere om at klage til Pakkerejseankenævnet

Hvis billetten er købt på flyselskabets hjemmeside

Har du købt din billet på flyselskabets hjemmeside, og har du betalt med et internationalt betalingskort som Visa, MasterCard, American Express, Maestro eller lignenden, er der mulighed for at du kan få dit tab dækket denne vej.

Du skal gøre indsigelse til kortudstederen, som oftest din bank, som derefter skal søge erstatning for dig.

Har du betalt med Visa/Dankort, kan du gøre brug af denne mulighed, hvis det er visa-delen af kortet, der har været i brug. Det er tilfældet, hvis flyselskabets hjemmeside er udenlandsk.

Er betalingen sket med Dankort, har du ikke mulighed for at gøre indsigelse i din bank, men du må i stedet gøre dit krav gældende i konkursboet.

I tilfælde af tvister kan du klage til Pengeinstitutankenævnet, hvis kortudsteder er en bank, og til Forbrugerklagenævnet når kortudsteder ikke er en bank.

Læs om at klage til Pengeinstitutankenævnet her 

Konkursboet eller dit forsikringsselskab

Er det ikke muligt at få pengene andre steder fra, kan du kontakte dit forsikringsselskab for at høre, om din forsikring kan dække.

Har du penge til gode hos et konkursramt flyselskab, kan du gøre krav i konkursboet.

Læs her om mulighederne for at få værdier tilbage fra et konkursbo

Se en liste over flyselskaber i rejsegarantifonden

Køb evt. dine nye billetter hos et selskab, der er registreret hos Rejsegarantifonden og tilbyder konkursforsikring. Alle danske rejsebureauer er registeret hos Rejsegarantifonden.

Søg efter firmaer på rejsegarantifondens hjemmeside

Se også hvilke flyselskaber, der tilbyder konkursforsikring www.rejsegarantifonden.dk

Flere gode råd

  • Hvis du har købt gennem et rejsebureau/netbureau, kontakt det for nærmere info.
  • Kontakt din bank for at høre om dine muligheder for indsigelser.
  • Kontakt evt. andre flyselskaber som skulle have fløjet dig, hvis flyvningen var et samarbejde med et andet/andre selskab/er.
  • Kontakt evt. dit forsikringsselskab som også kan være behjælpelig med tilbagebetaling.
  • Vælg et dansk registreret rejsebureau eller netrejsebureau, når du køber rejser. Alternativt kan du betale med et internationalt kreditkort.

Læs mere om alle dine rettigheder ved flyrejser her

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...