Minihakker: Hvilken skal du vælge?
Med en minihakker kan du lave hummus i en fart og slippe for våde øjne, når du skal hakke løg. Men hvordan finder du en god minihakker? Få konklusionerne fra vores test her.
En minihakker er en lille blender, som du kan bruge til hurtigt at hakke grøntsager. Den kan også hurtigt blende en hummus eller pesto sammen.
I 2015 testede vi 11 minihakkere. Testen er ikke længere tilgængelig, da mange produkter ikke længere er i handlen, men konklusionerne fra testen finder du her.
Dyre minihakkere er ikke bedre end billige
De 11 minihakkere, vi testede, kostede mellem 199 og 695 kroner. De dyre modeller klarede sig ikke generelt bedre end de billige, og testvinderen fandt vi blandt de billigere modeller i testen.
10 af 11 testede produkter fik den samlede bedømmelse "god".
Du behøver altså ikke give mange penge for en minihakker, for at den kan hakke og blende effektivt.
Tjek, om minihakkeren kan komme i opvaskeren
Én af de testede minihakkere adskilte sig fra de andre, fordi ingen af delene kunne gå i opvaskemaskinen. Det gør, at maskinen er mere besværlig at gøre ren.
Minihakkere erstatter i mange tilfælde kniv og skærebræt, så hvis de er for besværlige at rengøre, er de ikke en stor hjælp.
Tjek, om minihakkerens dele kan tåle at komme i opvaskemaskinen, inden du køber.
Det skal du vide, før du vælger køkkenmaskine
Køkkenmaskinen fylder godt i køkkenet og kan ælte, piske og røre ting sammen. Hvis du gerne vil finde en køkkenmaskine, der passer til dig, får du her en række gode råd.
Disse køkkenmaskiner er bedst i test
Køkkenmaskiner kan ælte dej til brød og kager, piske æggehvider og lave hjemmelavet mayonaise. Se her hvilke der er bedst i test.
Gryder og stegepander: Sådan undgår du uønsket kemi
Nogle gryder og stegepander kan frigive metaller, aluminium eller PFAS til maden. Se, hvilke gryder og stegepander der er de bedste valg uden uønsket kemi.