{{ product.model }}
Se 14 tidligere testede klap- og løbevogne
Her kan du se tidligere test af klapvogne og løbevogn. Vores testsystem er ændret og derfor er testresultaterne af denne test ikke direkte sammenlignelig med vores seneste test. Nogle af klapvognene er stadig på markedet andre kan du måske købe brugt.
Mød holdet bag vores klapvogn test
Stine og Lisbeth er holdet bag vores test af klapvogne. I testen har vi også benyttet os af 5 forældre (mænd og kvinder) til at teste klapvognene. Testen er udført i samarbejde med andre internationale forbrugerorganisationer, der er medlem af International Consumer Research & Testing, ICRT.
Stine Müller
Lisbeth Walker
Sådan har vi testet klapvogne og løbevogne
-
Hvor gode klapvognene er for børnene, er en vurdering af blandt andet klapvognssædets dimensioner i forhold til barnets alder og størrelse samt liggeposition.
Er klapvognssædet dimensioneret rigtigt til børnene? Er højden af ryglænet tilstrækkelig til at de rent faktisk kan sidde ordentlig op til den angivne alder?
Vi undersøger om klapvognen giver en ordentlig fodstøtte og er velegnet som soveplads, når børnene ikke længere kan sove i barnevognskassen.
Vognens affjedring, afskærmning for solen samt beskyttelse mod regn, er også medtaget i vurderingen af komfort for barnet.
-
Brugen af vognene er afprøvet af 5 forældre – både mænd og kvinder – samt deres børn. Forældrene har bedømt klapvognenes brugervenlighed efter grundig
- Afprøvning på tur, på forskelligt underlag
- Justering af sele, ryglæn og fodstøtte
- Brug af bremse
- Sammenklapning og opklapning
- Bagageopbevaring,
- Transport af vognen og meget mere.
-
Sikkerhed og holdbarhed af klapvognene er bedømt ud fra en lang række laboratorietest med udgangspunkt i den sikkerhedsstandard der gælder for klapvogne.
Vognenes konstruktion er gennemgået for at sikre, at der ikke er steder, hvor børnene kan sidde fast, komme i klemme eller på anden måde komme til skade. Der må heller ikke være små dele eller andet, der udgør en kvælningsrisiko for børnene.
Vognenes stabilitet, bremsernes effektivitet samt låsemekanismerne, der skal sikre mod utilsigtet sammenfoldning, er også gennemgået.
Selerne i klapvognen skal være tilstrækkelig holdbare og vognen skal helst også være synlig i mørket.
Holdbarhed af hele vognen er afprøvet ved at køre mange kilometer på rullebånd med bump på, hvor der var last i både sæde og bagagekurv.
Holdbarhed af vognenes håndtag, foldemekanisme, seler, hjul og låsemekanismer er også testet.
-
Vognene er også analyseret for indhold af en række problematiske kemikalier:
- PFAS
- PAHer eller tjærestoffer
- Ftalater
- Fosforholdige flammehæmmere
- Tungmetaller
- Formaldehyd
- Klorparaffiner
Vi har både undersøgt materialet omkring barnet dvs. stoffet, selerne, kalechen mm. og håndtaget, som forældrene, men også børnene selv og deres søskende kommer i kontakt med.
Vi måler og bedømmer indholdet af de uønskede stoffer i klapvognen. Vi laver ikke en egentlig risikovurdering af produkterne. Vores udgangspunkt er, at den sikreste måde at undgå, at børnene bliver udsat for problematiske stoffer, er, at de ikke findes i produkterne.
-
- Ergonomi 45%
- I brug 35%
- Holdbarhed og sikkerhed 10%
- Uønsket kemi 10%
Dårlig ergonomi og komfort for barnet, et alvorligt brud på sikkerhed eller indhold af problematiske kemikalier trækker den samlede bedømmelse ned.
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
Disse klapvogne indeholder PFAS
Næsten halvdelen af klapvogne i vores test indeholder de problematiske stoffer PFAS. Se dem her.
Disse klapvogne er bedst i test
En klapvogn skal være let, kunne pakkes sammen samt være komfortable for barnet at sidde og ligge i. Se hvilke der er bedst i test.
Sådan vælger du den rigtige klapvogn
Hvilken klapvogn er bedst til dig og dit barn? Udvalget af klapvogne er stort, og det er svært at overskue mulighederne. Få hjælp til det rigtige valg her.
Klapvogn eller barnevogn med på rejsen? Sådan er reglerne
Barnevogne eller klapvogne er faste rejsemakkere, når barnet skal med på tur. Men må du tage dem med i fly, tog og bus? Få overblikket her.
7 ting du skal tjekke før du køber kombi-, barne- eller klapvogn
Hvordan finder du den rigtige klapvogn, kombivogn eller barnevogn? Der er mange overvejelser. Få overblik over, hvad du skal vide inden køb.
Cocktaileffekten: En podcast til gravide om uønsket kemi
I podcasten undersøger gravide Tanja kemiske stoffer, og hvordan du kan minimere din og dit barns samlede udsættelse af uønsket kemi – også kaldet cocktaileffekten.