Investering: Sådan æder bankens rådgivning din opsparing
Banken kan hjælpe dig med et investere dine penge. Men banken tager sig godt betalt. Omkostningerne på dine investeringer koster dig mange penge.
Investering kan virke komplekst og er risikofyldt. Derfor går mange til deres bank for at få rådgivning, når de vil investere opsparingen i en pension, en investeringsforening, investeringsfond eller en puljeordning.
Bankens rådgivning virker gratis, fordi du ikke får en regning, når du har talt med rådgiveren. Men du betaler for rådgivningen alligevel.
Banken investerer nemlig dine penge, så banken selv tjener mest muligt på det. Og det koster dig dyrt.
Omkostninger betyder mere end afkast
Når du investerer din opsparing, kigger du som regel på, om investeringen giver et højt afkast.
Men afkastet kan selv ikke den dygtigste investeringsrådgiver spå om. Derfor skal du kigge mere på omkostningerne end på afkastet, når du investerer dine penge.
Omkostningerne kan du nemlig begrænse. Og de betyder rigtig meget for, hvor meget du får ud af dine investeringer.
Bankerne tjener godt på din opsparing
Investerer du med bankens hjælp, betaler du typisk cirka 1,5 procent af opsparingen i omkostninger om året. Men du kan bringe omkostningerne ned til under 0,5 procent, hvis du vælger billige investeringsbeviser.
1 procent i årlige omkostninger lyder ikke af meget. Men når du investerer, sætter du ofte store beløb til side i mange år, og så bliver selv små omkostninger i procent til mange tusinde kroner.
Et eksempel kunne være din pension: Sparer du op til din pension, betyder 1 procent ekstra i omkostninger over et livsforløb, at du skal blive 4 år længere på arbejdsmarkedet for at få det samme udbetalt.
Derfor: Når du investerer, så tjek altid, hvor meget omkostningerne koster dig.
Banken skal informere dig om prisen på dine investeringer både i hele kroner og i procent.
Vælg en uafhængig rådgiver eller investér selv
Banken anbefaler dig sjældent at købe aktier, obligationer eller andre værdipapirer direkte eller at investere i passivt forvaltede investeringsforeninger med lave omkostninger. Heller ikke selv om dette ofte er den bedste løsning for dig.
Derfor kan uafhængig økonomirådgivning være værd at overveje, hvis du investerer din opsparing.
Uafhængige rådgivere tjener nemlig ikke på at sælge dig et bestemt produkt. De lever af det honorar, du giver dem. Rådgivningen vil dreje sig om, hvad der er bedst for dig – ikke for banken.
Vælg altid en uafhængig rådgiver, der har en tilladelse fra Finanstilsynet.
Du kan også vælge selv at investere din opsparing. Det kan spare dig mange penge.
Forbrugerrådet Tænk mener: Bankerne skal ikke have penge fra de investeringsforeninger, de anbefaler
"Omkostningerne i danske bankers investeringsforeninger er ofte alt for høje.
Bankerne skal sætte kundernes interesser først. Men bankerne tjener penge på at placere dine penge i bestemte investeringsforeninger, som bankerne modtager betalinger fra.
Danske opsparere betaler dyrt for denne interessekonflikt. Vi har brug for et generelt forbud mod, at banker modtager penge fra de investeringsforeninger, de anbefaler.
Når bankerne lever af betalinger fra bestemte investeringsforeninger, bliver kunderne ikke rådgivet om de bedste investeringer - kun om dem banken modtager penge fra."
Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk
Investeringsrobotter: Det skal du vide, inden du investerer
Nora, June, og Lysa er investeringsrobotter, der gør det let for dig at investere. Læs, hvordan du gør, og bliv klogere på fordele og ulemper.
Her er de billigste og bedste månedsopsparinger
Med en månedsopsparing er det let at komme i gang med at investere, men der er stor forskel på, hvad det koster dig. Vi har testet månedsopsparinger fra bl.a. Nordnet, Danske Bank og Nordea.
Her er forskellen på en investeringsforening og en ETF
De to investeringsprodukter minder på nogle måder om hinanden og kan godt sammenlignes, men en ETF adskiller sig på enkelte punkter, som du bør kende til.