Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Gratis er sjældent gratis

Gratis bleer, briller eller film lyder godt, men du betaler måske alligevel for det, hvis forretningen kan bruge dine oplysninger til at sende dig reklame.
Af Mette Andrea Boesgaard
8. Maj 2017
Gratis er sjældent gratis
Foto: iStock

Butikken tjener på at give dig gratis ting

Gratis babyboxe, vareprøver og prøveperioder på tv-serier. Det lyder tillokkende, men en forretning giver dig aldrig noget gratis, hvis ikke det på sigt betyder et større salg for dem.

Skriver du dig op for at få en gratis gave, betaler du med dine oplysninger, så forretningen kan markedsføre direkte til dig i fremtiden. Eller får du en gratis prøveperiode, glemmer du måske at opsige abonemmentet, inden det begynder at koste.

Stil dig selv nogle spørgsmål, inden du takker ja til de gratis gaver, så du vurderer, om prisen er den rette:

Ender du alligevel med at betale et eller andet?

Gratis syn af din nye bil, gratis bleer i supermarkedet og masser af gratis computerprogrammer på internettet. Tilbud er der nok af; den første måneds film og serier på streamingtjenester som Netflix og HBO er også gratis.

Tilbuddene er gode, men ender ofte med ikke at være helt så gratis, som du havde regnet med. Det kan hurtigt blive dig, der ender med at betale for det gode tilbud.

Overvej om du kender prisen, om det senere bliver dyrere, eller om du betaler med dine data, inden du siger ja til tilbuddet. 

Kan du gennemskue prisen?

Virksomheden, der har produceret det produkt, du får gratis, skal have et eller andet ud af det, før det giver mening at give noget væk gratis. Vær opmærksom og overvej, hvad virksomheden vil have, før du tager imod eller bruger et gratis produkt.

Gratis ting er fint, men du får dem ikke for dine blå øjnes skyld, så næsten alt hvad der er gratis, ender med at koste noget i sidste ende. Inden du gør brug af et tilbud om en gratis vare, er det en god idé at finde ud af, hvad virksomheden forventer at få fra dig, og så skal du afgøre, om det er en pris, som du har lyst til at betale.

Koster det penge senere?

Prisen for at oprette en profil på streamingtjenester eller datingsider kan være 0 kroner, men du skal ofte registrere dit betalingskort ved tilmelding, og glemmer du at afmelde dig, kommer du til at betale fuld pris efterfølgende.

Lokkemaden er de 0 kroner, og når først du er inde i folden, kan det blive dyrt for dig, hvis du glemmer at melde dig fra eller synes, at du ikke kan undvære tjenesten igen.

Hvad får virksomheden ud af det?

Gratis rådgivning er også udbredt. Du kan gå til optikeren og få en gratis synstest, og mange værksteder tilbyder gratis tjek af din bil, så du kan få at vide, hvad der er behov for at blive gjort, for at bilen består selve synet.

Rådgiveren har en klar interesse i, at du køber produktet, du har fået rådgivning om. For eksempel et par nye briller eller reparationer til bilen. I begge tilfælde risikerer du at blive snydt, hvis du ikke er opmærksom på, at rådgiveren også vil sælge noget.

Betaler du med rettigheder?

Facebook og Google er for eksempel gratis for dig at bruge, fordi de kan sælge de oplysninger, de samler ind om dig.

Oplysninger om dig er penge værd. Christopher Soghoian, der er privatlivsaktivist hos den amerikanske borgerrettigheds-organisation ACL, er kommet frem til, at Facebook tjener omkring 4 dollars på salg af oplysninger per bruger. Det er mange penge, når man har over en milliard brugere.

Gratis programmer på computeren, koster dig ofte nogle af rettighederne til dine filer, når du gemmer dem i programmet. Det betyder, at hvis du pludselig finder ud af, at din hjemmelavede sag, bog eller billeder bliver brugt i eksempelvis en reklame, har du ikke krav på at få betaling.