Sådan forhandler du en god aftale med din bank
Bankrådgiveren kan virke som en autoritet, men rådgiveren er også bankens sælger. Hvordan forhandler du den bedste aftale med din bank? Få hjælp her.
Betaler du for meget for dit lån? Er omkostningerne på dine investeringer for høje? Betaler du for mange gebyrer, når du for eksempel bruger din netbank eller laver overførsler? Er renten på din opsparing ikke god nok*?
Det kan også være, at du skal forhandle med din bank, fordi du overvejer at købe lejlighed eller hus – eller måske bil.
Din bank kommer ikke af sig selv og giver dig en bedre pris. Vil du have et godt tilbud, skal du tage initiativet, aftale et møde med din bankrådgiver, og forhandle dig til en bedre aftale.
Din bankrådgiver er en sælger i et finansielt supermarked
Når du forhandler med din bank, så husk altid, at bankrådgiveren er en sælger, der skal sælge dig lån, forsikringer og andre bankprodukter, så banken kan tjene penge. Bare fordi du er trofast kunde hos din bank gennem mange år, er det ikke sikkert, at din bank giver dig den bedste pris.
Hvor banken tidligere var et sted, hvor du havde en lønkonto og måske en kassekredit og et banklån, er en bank i dag et finansielt supermarked, hvor du også kan få indboforsikringer, pensioner, realkreditlån og kontakt til en ejendomsmægler.
Når banken rådgiver dig, er det vigtigt, at du husker, at du kun vil få rådgivning om deres egne eller deres samarbejdspartneres produkter. Det er produkter, banken selv tjener penge på - enten direkte gennem bidragssatser og andre gebyrer eller indirekte gennem provisioner.
Det er bankrådgiverens pligt at oplyse dig om bankens økonomiske interesse i de produkter, han eller hun vejleder dig om.
Med andre ord; husk altid, at du befinder dig i et salgslokale, når du taler med din bank.
Forbered dig på forhandlingen med banken
I en forhandling kan bankrådgiveren virke som en autoritet, men husk: Det er han ikke. Han er en sælger. Og du behøver ikke være økonom eller have en stor opsparing for at forhandle dig frem til en god pris.
Skal forhandlingen blive en succes, skal du dog have argumenterne på plads og vide, hvad du vil opnå.
Bliv helt klar til dit møde med banken - læs med her.
9. Følg op på dine aftaler jævnligt
Priserne i banken stiger jævnligt. Det, der engang var en god aftale, kan med tiden blive til en mindre god aftale.
Følg derfor op på din aftale med banken hvert eller hvert andet år for at tjekke, om den stadig er den bedste for dig.
10. Skift bank hvis nødvendigt
Skift bank, hvis forhandlingerne med din bank ikke fører nogle vegne.
Ved et bankskifte skal du få den nye bank til at betale for skiftet.
Det er din nye bank ofte villig til, fordi de gerne vil have dig som ny kunde.
1. Lav et budget
Din økonomi er grundlaget for, om banken vurderer, at du er en god kunde. Har du styr på dit budget, er du bedre stillet i en forhandling med banken.
Dit budget giver også et realistisk grundlag for den forhandling, I skal have.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne
Når bankerne tjener styrtende på fx rentemarginalen og høje gebyrer, er det tegn på, at konkurrencen ikke fungerer optimalt, lyder kritikken fra bl.a. Forbrugerrådet Tænk, der mener, at rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne. Selv afviser bankerne, at deres overskud er unormalt høje.
Forbrugerrådet Tænk dropper Pengepriser.dk
Prisportalen lever ikke op til ønskerne fra Forbrugerrådet Tænk, som nu trækker sig fra samarbejdet.
Opsparingskonto: Her får du den bedste rente
Der er meget stor forskel på, hvor god en rente du får på din opsparing i de forskellige banker, så hvor får du mest ud af din opsparing? Se, hvor du får de bedste opsparingskonti.