Mørk chokolade kan indeholde uønskede stoffer| Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Mørk chokolade indeholder ofte uønskede stoffer

Kakao er et naturligt produkt, og det er svært at undgå at kakaobønner indeholder tungmetaller. Men der er også andre problematiske stoffer, der kan dannes i produktionen af chokoladen.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Getty Images · 15. november 2021
Mørk chokolade der kan indeholde uønskede stoffer

Chokolade – især mørk chokolade – kan indeholde skadelige stoffer som cadmium, bly og tjærestoffer (PAH). Vi har testet ti forskellige slags mørk chokolade. Vi har både testet for, om chokoladerne indeholder uønsket kemi over grænseværdierne, og om de smager godt.

I de testede chokolader har vi fundet alle tre skadelige stoffer. 

Hvorfor er der cadmium og bly i chokolade?

Cadmium er et tungmetal, der ophobes i lever og nyrer over tid, hvilket kan være sundhedsskadeligt. Cadmium kan blandt andet give nyreskader. Metallet findes i jorden og overføres fra jorden til kakaobønnerne og derfra til chokoladen.

Ifølge Fødevarestyrelsen er det forventeligt, at en plade mørk chokolade på 100 gram indeholder den mængde cadmium, som en voksen person kan tåle at få dagligt. I testen kan vi se, at flere af chokoladerne indeholder cadmium i de mængder, som Fødevarestyrelsen beskriver.  

Bly er et andet uønsket stof, der overføres fra jorden til kakaobønnen. Der findes ikke grænseværdier for indhold af bly i chokolade.

Tungmetaller varierer fra høst til høst

Indholdet af tungmetaller vil typisk variere fra høst til høst, og den chokolade, der ikke indeholder noget, kan have et indhold på et senere tidspunkt - og omvendt.

Så det er svært at gardere sig mod indholdet af tungmetaller i mørk chokolade, og det bedste råd er at overveje, hvor meget mørk chokolade du spiser.

PAH i chokolade kan være kræftfremkaldende

Tjærestoffet PAH opstår under forarbejdning af kakaobønnerne. Det er, når bønnerne bliver tørret og ristet, at PAH opstår. PAH'er kan være kræftfremkaldende, og indholdet af stofferne i fødevarer bør derfor være så lavt som muligt.

Vi fandt problematiske stoffer i flere af de testede chokolader. I én chokolade fandt vi i et forholdsvis højt indhold af bly, og i en anden fandt vi tjærestoffet PAH.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?