Sådan snyder indpakningens størrelse
Pakkens størrelse lokker dig til at tro, at du virkelig får noget for pengene. Men store pakker snyder, og mange føler sig narret.
Dåse og pakker er fyldt med luft
Emballagen til din mad indeholder ofte en del luft. Det kan skyldes, at indholdet er faldet sammen under transporten, eller at luften beskytter indholdet i pakken. Men det kan også skyldes, at store pakker sælger bedre.
Indkøb i supermarkedet skal ofte gå stærkt, så når du handler, træffer du hurtigt dit valg baseret på det, du ser. En stor pakke lokker dig til at tro, at du får mere for pengene. Men det gør du ikke altid, som du kan se af billederne nederst i denne artikel.
Vægten er vigtigere end størrelsen
Pakkens størrelse er ikke udtryk for, hvor meget du får. Vær særlig kritisk overfor megapacks, value packs og andre pakker, der lover dig, at du får ekstra indhold.
Nettovægten og kiloprisen er dit bedste mål for, hvor meget du får for pengene.
Hvor meget er der i pakken?
Forbrugerrådet Tænk røntgenfotograferede i 2014 en række forskellige dagligdags produkter for at se, hvor meget af produktet der rent faktisk er luft. Resultatet kan du se nedenfor.
Det betyder langt mere, hvad du spiser, end hvor det kommer fra
Fødevarer dyrkes, sælges og transporteres på kryds og tværs af landegrænser og verdenshave. Det er dog ikke ananassen, men kødet, der har den absolut største klimabelastning.
Projekter skal skabe mere bæredygtige mad- og indkøbsvaner
Med fondsstøttede projekter hjælper Forbrugerrådet Tænk børnefamilier, børn og unge med at skabe mere bæredygtige mad- og indkøbsvaner. Her kan du læse om de forskellige projekter, som vi har fået fondsstøtte til siden 2016.
Derfor fører faldende kornpriser ikke til lavere fødevarepriser
Prisen på nogle råvarer som fx hvede og palmeolie er faldet igen efter meget store prisstigninger, men alligevel bliver priserne i supermarkedet ved med at være lige høje eller fortsætte med at stige.