Disse kaffekapsler smager bedst | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Kaffekapsler: Disse smager bedst

Hvilken kaffe fra kaffekapsler smager bedst? 12 kapsler til Nespresso-systemet er smagstestet af 5 kaffeeksperter. Se deres bud på bedste kapselkaffe.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Jeppe Carlsen · 14. april 2020
Bedst i test kaffekapsler

Kaffekapsler gør espressobrygning nemt

Kapselkaffemaskiner og kapselkaffe gør det nemt og hurtigt at brygge en espresso uden forudgående viden. 

Forbrugerrådet Tænk har smagstestet 12 espressokaffer til Nespresso-systemet med 5 kaffeeksperter, for at undersøge hvilken der smager bedst.

Kapselespresso kan ikke sammenlignes med baristaens espresso

Eksperterne smager og vurderer kafferne på deres egne præmisser som kapselkaffe. 

Kaffen fra kapsler bør og kan ikke umiddelbart sammenlignes med friskbrændt og friskmalet espressokaffe brygget på en rigtig espresomaskine. 

En "rigtig" espresso brygges med mere kaffe og mindre tryk, hvor kapselkaffen brygges med mindre kaffe og ved højere tryk. 

Kaffen i kapslerne er naturligvis heller ikke nyristet eller friskmalet, hvilket også sætter begrænsninger for smagen. 

Trods kaffekapslernes udfordringer var der flere kapselkaffer, der overraskede dommerne positivt. 

Disse kaffekapsler er testet

Espressokaffen er brygget på de samme maskiner med mineralvand fra flaske, så vandet i hanen ikke indvirker på smagen. 

Kapsel-espressoen blev i testen drukket og vurderet "rent", hvilket vil sige, at der ikke blev tilsat mælk, sukker eller vand. 

Følgende mærker er med i testen: 

Amora, Bellarom, Carte Noire, Espresso House, Irmas, Lavazza, L’or, Moreno, Nespresso, Peter Larsen og Starbucks.

Person gør brug af kaffemaskiner for at teste kaffekapsler
Kaffen blev brygget på samme maskiner og serveret med det samme. Foto: Jeppe Carlsen

Her er de 2 bedste kaffekapsler

Kaffekapslerne er udvalgt for at repræsentere et bredt udvalg af de kapselkaffer, der findes i supermarkeder og specialbutikker. 

Især 2 af kaffekapslerne blev vurderet positivt af dommerne: 

Vil du læse hele artiklen nu?

Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?